Kærlighedens Komedie | Page 8

ham og hende. Men det er blot en del af trilogien; bagefter kommer nok forfattersvien, n?r nummer to, forlovelsens komedie, skal digtes gennem lange akter fem, og stoffets tr?d skal spindes ud af dem til ?gteskabets drama, som det tredje.
GULDSTAD (smilende). Man skulde tro forfatterlyst var smitsom.
FALK. S?? Hvorfor det?
GULDSTAD. Jeg mener for s? vidt som jeg ogs? g?r og grunder p? en digtning,-- (hemmelighedsfuldt.) en faktisk en,--foruden alskens svigtning.
FALK. Og hvem er helten, om man sp?rge t?r?
GULDSTAD. Det siger jeg imorgen, ikke f?r.
FALK. Det er Dem selv!
GULDSTAD. Tror De, som slig, mig duelig?
FALK. En bedre helt var sikkert ikke mulig. Men nu heltinden? Hun skal sikkert hentes fra landets friluft, ej fra byens kvalm?
GULDSTAD (truer med fingeren). Hys,--det er knuden og med den m? ventes!-- (sl?r over i en anden tone.) Sig mig, hvad synes De om fr?ken Halm?
FALK. ?, hende kender De visst meget bedre; min dom kan hverken sk?mme eller h?dre.-- (smilende.) Men vogt Dem bare, at det ej g?r galt med dette "digt", hvorom De har fortalt. S?t at jeg kunde Deres tillid svige og omkalfatre udfald og intrige.
GULDSTAD (godmodigt). N? ja, s? vilde jeg mit Amen sige.
FALK. Det er et ord?
GULDSTAD. De er jo mand af faget; det var jo dumt, om Deres hj?lp blev vraget af en, der regnes m? til fuskerlaget. (g?r op mod baggrunden.)
FALK (i forbig?ende til Lind). Du havde ret; grossereren g?r om med morderplaner mod din unge lykke. (fjerner sig.)
LIND (d?mpet til Anna). Der kan du se, at ej min frygt var tom; vi m? p? timen ud med sproget rykke.
(de n?rmer sig fru Halm, der tilligemed fr?ken Sk?re st?r ved huset.)
GULDSTAD (i samtale med Styver). Et dejligt vejr ikveld.
STYVER. ? ja s?m?n, n?r man er oplagt--
GULDSTAD (sp?gende). Er der galt p?f?rde med Deres k?rlighed?
STYVER. Ej just med den--
FALK (der er kommen til). Men med _forlovelsen?_
STYVER. Det kunde v?re.
FALK. Hurra; du er da ikke blank og bar for poesiens sm?mynt, kan jeg h?re!
STYVER (st?dt). Jeg sk?nner ej, hvad poesien har med mig og min forlovelse at g?re.
FALK. Du skal ej sk?nne det; hvis elskov grunder sit eget v?sen ud, da g?r den under.
GULDSTAD (til Styver). Men er det noget, som kan rettes p?, s? ud med det.
STYVER. Ja, jeg har hele dagen funderet p? at foredrage sagen, men kan ej frem til konklusionen n?.
FALK. Jeg hj?lper dig og skal mig fatte kort: Alt fra du op til k?reste var rykket, s? har du f?lt dig, s? at sige, trykket--
STYVER. Ja det til sine tider endog h?rdt.
FALK (vedblivende). Har f?lt dig sv?rt betynget af forpligtelser, som du gav fanden, hvis det blot gik an; se det er tingen.
STYVER. Hvad er det for sigtelser! Jeg har fornyet som en punktlig mand; (henvendt til Guldstad.) men mere kommer til i n?ste m?ned; n?r man sig gifter, f?r man jo en kone--
FALK (glad). Nu er p?ny din ungdomshimmel bl?net, det var en genklang af din sangtids tone! S? skal det v?re; jeg forstod det straks; du tr?ngte blot til vinger og en saks!
STYVER. En saks?
FALK. Ja, viljesaksen, for at klippe hvert b?nd itu, s? bort du kunde slippe, og flyve ud--
STYVER (i vrede). Nej, nu blir du for grov! At sigte mig for brudd p? statens lov! Jeg skulde t?nke p? at absentere mig? Sligt er jo attentat p? at blamere mig,-- verbalinjurier!
FALK. Men er du gal! Hvad er din mening da? S? tal dog--tal!
GULDSTAD (leende til Styver). Ja, selv De kommer til at klare tanken! hvad handles om?
STYVER (griber sig sammen). Et l?n i sparebanken.
FALK. Et l?n!
STYVER (hurtig til Guldstad). Ja egentlig en endossent for hundred daler eller s? omtrent.
FR?KEN SK?RE (der imidlertid har st?et hos fru Halm, Lind og Anna.) ? nej, jeg gratulerer! Gud, hvor dejligt!
GULDSTAD. Hvad er der nu! (g?r hen til damerne.)
STYVER. Det var da ubelejligt.
FALK (sl?r overgivent armen om hans nakke). Hurra; trompetens lyd forkynder s?dt, at dig en broder er i Amor f?dt! (drager ham med sig til de andre.)
FR?KEN SK?RE (overv?ldet til herrerne). T?nk, Lind og Anna,--t?nk Dem, han har f?t hende! Nu er de k?rester!
FRU HALM (med r?relsens t?rer, medens parret ?nskes tillykke). Det er den ottende, som g?r fors?rget ud fra dette hus; (rettet mod Falk.) syv s?sterd?tre,--alle med logerende--
(angribes for st?rkt og holder t?rkl?det for ?jnene.)
FR?KEN SK?RE (til Anna). N?, her vil komme nok af gratulerende! (k?ler for hende og er bev?get.)
LIND (griber Falks h?nder). Min ven, jeg g?r som i en salig rus!
FALK. Hys;--som forlovet mand du medlem er af salighedens _m?deholds_forening; lyd laugets love;--ingen orgier her! (vender sig til Guldstad med et anstr?g af ondskabsfuld deltagelse.) N?, herr grosserer!
GULDSTAD (forn?jet). Efter min formening sp?r dette lykke for dem begge to.
FALK (ser studsende p? ham). De b?r jo sorgen med prisv?rdig ro. Det gl?der mig.
GULDSTAD. Hvad mener De, h?jst?rede?
FALK. Jeg mener blot, at eftersom De n?rede forh?bning for Dem selv--
GULDSTAD. S?? Gjorde