Kærlighedens Komedie | Page 7

ud til h?jre og kommer snart ind igen.) O det var syndigt, syndigt!
FALK (i lidenskabeligt opr?r). Nej--kun ?je for ?je, Svanhild,--ikkun tand for tand! Nu f?r De ingen hilsen fra det h?je, og ingen gave mer fra sangens land. Se, det er hevnen over Deres v?rk!
SVANHILD. Mit v?rk?
FALK. Ja Deres! Indtil denne time slog i mit bryst en sangfugl k?k og st?rk. Se--nu kan klokken over begge kime,-- De har den dr?bt!
SVANHILD. Har jeg?
FALK. Ja, da De slog min unge, glade sejrstro til jorden-- (foragteligt.) da De forloved Dem!
SVANHILD. Men sig mig dog!
FALK. ? ja, den ting er sagtens i sin orden; han tar eksamen, f?r sig straks en stilling,-- han g?r jo til Amerika som prest--
SVANHILD (i samme tone). Og arver nok en ganske vakker skilling;-- ja, for det er vel Lind De mener?
FALK. Bedst m? De vel vide--
SVANHILD (med d?mpet smil). Ja, som brudens s?ster b?r jeg jo--
FALK. Gud! Det er ej Dem--!
SVANHILD. Som h?ster hin lykkens overflod? Ak nej desv?rre!
FALK (med n?sten barnlig gl?de). Det er ej Dem! O, priset v?re Gud! O, han er god og k?rlig dog, Vorherre! Jeg f?r ej se Dem som en andens brud;-- det var kun smertens lys han vilde t?nde-- (vil gribe hendes h?nd) O h?r mig, Svanhild--h?r mig--
SVANHILD (peger raskt mod baggrunden). Se derhenne!
(hun g?r henimod huset. Fra baggrunden kommer i det samme fru Halm, Anna, fr?ken Sk?re, Guldstad, Styver og Lind. Under det foreg?ende optrin er solen g?et ned; landskabet ligger i tusm?rke.)
FRU HALM (til Svanhild). Nu har vi prestens lige p? minuttet. Hvor blev du af?
FR?KEN SK?RE (efter et blik p? Falk). Du synes s? betuttet.
SVANHILD. Lidt ondt i hodet; det g?r over snart.
FRU HALM. Og endda g?r du her med h?ret bart? Hold theen f?rdig; ryd s? op i stuen; Pent m? her v?re, for jeg kender fruen. (Svanhild g?r ind i huset.)
STYVER (til Falk). Véd du besked om prestens politik?
FALK. Jeg tror ej han for dyrtidstill?g stemmer.
STYVER. Men dersom nu et lidet vink han fik om versene, som jeg i pulten gemmer?
FALK. Det mulig hjalp.
STYVER. Ja gid,--for, tro du mig, det kniber for os nu, vi bo skal s?tte. De elskovssorger, de er ikke lette.
FALK. Tilpas; hvad vilde du p? den galej!
STYVER. Er elskov en galej?
FALK. Nej _?gteskabet_. med l?nker, tr?lleliv og frihedstabet.
STYVER (da han ser, at fr?ken Sk?re n?rmer sig). Du kender ej den kapital, som bor i kvindens tanker og i kvindens ord.
FR?KEN SK?RE (sagte). Tror du grossereren vil endossere?
STYVER (gnaven). Jeg véd ej visst endnu; jeg skal probere.
(de fjerner sig i samtale.)
LIND (d?mpet til Falk, idet han n?rmer sig med Anna). Jeg kan ej dy mig l?nger; i en fart jeg forestille m?--
FALK. Du burde tie, og ingen uvedkommende indvie i det, som eders er--
LIND. N?, det var rart;-- for dig, min medlogerende i huset, jeg skulde holdt min unge lykke skjult! Nej, nu, mit hode har f?t h?ret gult,--
FALK. Nu vil du g?re dig dit hode _kruset?_ Ja, k?re bedste ven, hvis det er meningen, s? skynd dig blot og deklarer foreningen!
LIND. Det har jeg ogs? t?nkt af flere grunde, og deriblandt er én is?r af v?gt; s?t for eksempel, at her findes kunde en kurtis?r, som lusked om ford?kt; s?t at hans hensigt tr?dte frem p?tageligt, som frieri; det var dog ubehageligt.
FALK. Ja, det er sandt; jeg havde ganske glemt, du var til noget _h?jere_ bestemt. Som elskovs friprest st?r du midlertidigt. sent eller tidlig skal der avanceres; men det er selv mod skik og vedt?gt stridigt, om allerede nu du ordineres.
LIND. Ja dersom ej grossereren--
FALK. Hvad han?
ANNA (undseligt). ?, det er noget, Lind kun ind sig bilder.
LIND. Sig ikke det; det aner mig han skiller mig ved min lykke, n?r og hvor han kan. Den fyr er jo en daglig g?st herude, er rig og ugift, f?rer jer omkring; kort sagt, min elskte, der er tusend ting, som ej kan andet os end ondt bebude.
ANNA (med et suk). O det var synd; her var s? godt idag.
FALK (deltagende til Lind). Ja slip ej lykken for en rodl?s grille; vent i det l?ngste f?r du toner flag.
ANNA. Gud! Fr?ken Sk?re ser p? os; ti stille!
(hun og Lind fjerner sig til forskellige kanter.)
FALK (ser efter Lind). Der g?r han til sin ungdoms nederlag.
GULDSTAD (som imidlertid har st?et ved trappen i samtale med fru Halm og fr?ken Sk?re, n?rmer sig og sl?r ham p? skuldren). N?, st?r man her og grunder p? et digt?
FALK. Nej, p? et drama.
GULDSTAD. Det var da som fanden;-- jeg trode ej, De gav Dem af med sligt.
FALK. Nej, dette her er ogs? af en anden, en ven af mig, ja af os beggeto;-- en fejende forfatter kan De tro. T?nk Dem, fra middagstider og til kveld han digtet har en hel idyl til ende.
GULDSTAD (polisk). Og slutningen er god!
FALK. De véd da vel at teppet falder f?rst--med