Kærlighedens Komedie | Page 9

jeg?
FALK. Ja, i det mindste var De n?r p? vej; De n?vnte fr?ken Halm; her stod De jo og spurgte--
GULDSTAD (smilende). Ja, men er der ikke to?
FALK. Det er--den anden, s?steren, De mener!
GULDSTAD. Ja, _s?steren_, den anden,--netop hende. L?r denne s?ster n?rmere at kende, og d?m s? selv, om ikke hun fortjener at l?gges m?rke til en smule mer, end her i huset nu for tiden sker.
FALK (koldt). Hun har visst alle gode egenskaber.
GULDSTAD. Just ikke alle; selskabstonen har hun ej det rette greb p?; der hun taber--
FALK. Ja det er slemt.
GULDSTAD. Men hvis fru Halm blot tar en vinter til det, v?dder jeg hun viger for ingen anden.
FALK. Nej, den ting er klar.
GULDSTAD (leende). Ja, det er m?rkeligt med unge piger!
FALK (lystig). De er som vinterrugens s?d at se; de spirer uform?rkt i frost og sne.
GULDSTAD. Fra jul er balsalonen deres hjem--
FALK. Der g?dsles med skandaler og med blamer--
GULDSTAD. Og n?r s? for?rsvarmen bryder frem--
FALK. S? skyder op sm?bitte gr?nne damer!
LIND (tr?der til og griber Falks h?nder). Hvor klogt jeg gjorde; over al forstand-- jeg f?ler mig s? lykkelig og sikker!
GULDSTAD. Se der er k?resten; fort?l hvordan man sig som nyforlovet elsker skikker!
LIND (ubehageligt ber?rt). Sligt dr?ftes n?digt med en tredjemand.
GULDSTAD (sp?gende). I slet hum?r! Jeg skal til Anna klage. (n?rmer sig damerne.)
LIND (ser efter ham). Hvor kan man sligt et menneske fordrage!
FALK. Du tog for resten fejl af ham,--
LIND. Ja s??
FALK. Det var ej Anna, som han t?nkte p?.
LIND. Hvad! Var det Svanhild?
FALK. Ja, det véd jeg ikke. (med et lunefuldt udtryk.) Tilgiv mig, martyr for en fremmed sag!
LIND. Hvad mener du?
FALK. Sig, har du l?st idag avisen?
LIND. Nej.
FALK. Jeg skal dig bladet skikke; der st?r om en, som fik, p? sk?bnens bud, sin gode friske kindtand trukket ud, fordi en f?tter af ham led af tandv?rk.
FR?KEN SK?RE (ser ud til venstre). Der kommer presten!
FRU HALM. Vil De se hvor mandst?rk!
STYVER. Fem, seks, syv, otte b?rn--
FALK. Det var ub?ndigt!
FR?KEN SK?RE. Uf, sligt m? n?sten kaldes uanst?ndigt!
(Man har imidlertid h?rt en vogn stanse udenfor til venstre. Presten, hans kone og otte sm?piger, alle i rejset?j, kommer ind én for én.)
FRU HALM (iler de kommende im?de). Velkommen, hjerteligt velkommen!
STR?MAND. Tak!
FRU STR?MAND. Her er visst g?stebud--
FRU HALM. ?, hvilken snak!
FRU STR?MAND. For g?r vi bryderi--
FRU HALM. Nej ingenlunde; De kommer s? tilpas, som t?nkes kunde; min datter Anna blev forlovet just.
STR?MAND (ryster Annas h?nd med salvelse). S? lad mig vidne;--elskov,--k?rligheden,-- det er en skat, som ikke m?l og rust fort?re kan,--hvis der er noget ved den.
FRU HALM. Men hvor det dog var smukt, De tog de sm? herind til byen med Dem.
STR?MAND. Fire sp?de vi har foruden disse her.
FRU HALM. Ja s?.
STR?MAND. Tre af dem er for sm? til allerede at fatte tabet af en k?rlig fader i stortingstiden.
FR?KEN SK?RE (til Fru Halm, idet hun tager farvel). Nu jeg Dem forlader.
FRU HALM. ?, hvorfor vil De alt s? tidlig g??
FR?KEN SK?RE. Jeg m? til byen og fortelle nyheden; hos Jensens véd jeg man g?r sent til ro; jo, tanterne blir glade, kan De tro. Min s?de Anna, skil dig nu ved blyheden;-- imorgen er det s?ndag; gratulanter vil str?mme over dig fra alle kanter!
FRU HALM. Godaften da! (til de ?vrige.) De har vel ej imod en dr?be the? Fru Str?mand, v?r s? god!
(Fru Halm, Str?mand, hans kone og b?rn, samt Guldstad, Lind og Anna g?r ind i huset.)
FR?KEN SK?RE (idet hun tager sin k?restes arm). Nu vil vi sv?rme! Styver, ser du hist, hvor Luna sidder sv?mmende p? tronen! Nej, men du ser jo ikke!
STYVER (tver). ? jo visst; jeg t?nkte bare p? obligationen.
(De g?r ud til venstre. Falk, der under det foreg?ende ufravendt har betragtet Str?mand og hans kone, blir alene tilbage i haven. Det er nu fuldkommen aften; inde i huset er t?ndt lys.)
FALK. Alt er som afbr?ndt, d?dt;--en tr?stl?s jammer--! Slig g?r man gennem verden, to og to; tilhobe st?r de, som de sorte stammer, en skogbrand levned p? den ?de mo;-- s? langt, som synet r?kker, er kun t?rke,-- o, bringer ingen livets friske gr?nt!
(Svanhild kommer ud p? altanen med et blomstrende rosentr?, som hun s?tter p? r?kv?rket.)
Jo én--jo én--!
SVANHILD. Falk! St?r De her i m?rke?
FALK. Og er ej r?d? Nej, m?rket er just sk?nt. Men sig mig, r?ddes ikke De derinde, hvor lampen lyser p? de gustne lig--
SVANHILD. O fy!
FALK (ser efter Str?mand, som viser sig ved vinduet). Han fordum var p? mod s? rig; han stred med verden om en elsket kvinde; som vedt?gts kirkestormer manden gjaldt, hans k?rlighed slog ud i glade sange--! Se p? ham nu! I kistekl?der lange,-- et tobensdrama om, hvor dybt han faldt! Og fruentimret med det slunkne sk?rt, med sk?ve sko, som klasker under h?lene, hun er den vingem?, som skulde f?rt ham ind til samfundsliv med sk?nhedssj?lene. Hvad er igen af flammen? N?ppe r?gen! Sic transit gloria amoris,