Kærlighedens Komedie | Page 6

i hjertet,--dybt og varmt, som jeg dig gav den.
(Han g?r ud i baggrunden til de andre.)
(Falk ser et ?jeblik efter ham og g?r et par gange op og ned i haven, under synlig bestr?belse for at bek?mpe det opr?r, han er i. Lidt efter kommer Svanhild ud fra huset med et t?rkl?de p? armen og vil g? mod baggrunden. Falk n?rmer sig lidt og betragter hende ufravendt; Svanhild stanser.)
SVANHILD (efter et kort ophold). De ser s? visst p? mig--?
FALK (halvt for sig selv). Ja der er tr?kket; i ?jets sj? det skygger over bunden, det leger skjul med spottens alf om munden, det er der.
SVANHILD. _Hvad?_ De g?r mig halvt forskr?kket.
FALK. De heder Svanhild?
SVANHILD. Ja, det véd De vel.
FALK. Men véd De, fr?ken, at det navn er latterligt? G?r mig til vilje; kast det bort ikveld!
SVANHILD. Fy,--det var egenm?gtigt, lidet datterligt--
FALK (ler). Hm, "Svanhild"--"Svanhild"-- (pludselig alvorlig.) Hvorfor fik De sligt memento mori alt fra De var liden?
SVANHILD. Er det da stygt?
FALK. Nej, dejligt som et digt, men altfor stort og st?rkt og strengt for tiden. Hvor kan en nutidsfr?ken fylde ud den tanke, navnet "Svanhild" i sig fatter? Nej, kast det bort, som et for?ldet skrud.
SVANHILD. De t?nker nok p? sagakongens datter--
FALK. Som skyldfri knustes under hestens hov.
SVANHILD. Men sligt er jo forbudt i vor tids lov. Nej, h?jt i sadlen! I min stille tanke jeg dr?mte tidt mig b?ren p? dens ryg, jog ud i verden vidt, jog k?k og tryg, mens vinden slog som frihedsflag dens manke!
FALK. Ja det er gammelt. I den "stille tanke", der ?nser ingen af os grind og skranke, der r?ddes ingen for at bruge sporen;-- i gerning holder vi os smukt til jorden; thi livet er i grunden hvermand k?rt, og der er ingen, som et d?dsspring vover!
SVANHILD (livligt). Jo, peg p? m?let, og jeg s?tter over! Men da m? m?let v?re springet v?rd. Et Kalifornien bag ?rkensandet,-- hvis ikke, blir man, hvor man er, i landet.
FALK (spottende). N?, jeg forst?r Dem; det er tidens fejl.
SVANHILD (varm). Ja netop tidens! Hvorfor s?tte sejl, n?r ingen luftning stryger over fjorden?
FALK (ironisk). Ja hvorfor slide pisken eller sporen, n?r ingen gylden indsats st?r som sk?nk til den, der river sig fra bord og b?nk og jager fremad, b?ren h?jt i sadlen? Slig f?rd _for f?rdens skyld_ tilh?rer adlen, og adelsf?rd i vor tid kaldes tant; s? var nok meningen?
SVANHILD. Ja, ganske sandt, se p?retr?et, som ved g?rdet st?r,-- hvor det er goldt og blomsterl?st i?r. Ifjor De skulde set, hvor det stod k?kt med kronen kr?get under frugtens v?gt.
FALK (noget uviss). Det vil jeg tro; men hvad er deraf l?ren?
SVANHILD (med finhed). ?, iblandt andet, at det fast er fr?kt, n?r vor tids Sakarias kr?ver p?ren. Har tr?et overblomstret sig ifjor, s? m? i?r ej fordres samme flor.
FALK. Jeg vidste nok, De fandt det rette spor igen i romantiken--bagud i historien.
SVANHILD. Ja--vor tids dyd er af en anden slags. Hvem ruster sig for sandhed nutildags? Hvem er personens indsats vel tillags? Hvor findes helten?
FALK (ser skarpt p? hende). Og hvor er valkyrien?
SVANHILD (ryster p? hovedet). Valkyrien bruges ej i dette land! Da troen truedes ifjor i Syrien, gik De da did som korsets svorne mand? Nej, p? papiret var De varm som taler,-- og sendte "kirketidenden" en daler.
(Pause. Falk synes at ville svare, men holder inde og g?r opover haven.)
SVANHILD (betragter ham en stund, n?rmer sig og sp?rger blidt). Falk, er De vred?
FALK. Nej visst; jeg g?r og sturer,-- se, det er alt.
SVANHILD (med tankefuld deltagelse). De er som to naturer,-- to uforligte--
FALK. Ja, det véd jeg vel.
SVANHILD (heftigt). Men grunden!
FALK (med udbrud). Grunden? Jo, fordi jeg hader at g? omkring med fr?kt udringet sj?l, lig godtfolks k?rlighed i alle gader,-- at g? omkring med blottet hjertevarme, som unge kvinder g?r med n?gne arme! De var den eneste,--De, Svanhild, De-- s? t?nkte jeg,--n?, den ting er forbi-- (vender sig efter hende, idet hun g?r over mod lysthuset og ser ud.) De lytter--?
SVANHILD. Til en anden r?st, som taler, hys! H?rer De! hver kveld, n?r solen daler, da kommer flyvende en liden fugl,-- se der,--der kom den frem af l?vets skjul-- véd De, hvad fuldt og fast jeg tror? Hver den, som her p? jord blev n?gtet sangens gave, hun fik af Gud en liden fugl til ven-- for én kun skabt og for den enes have.
FALK (tager en sten op fra jorden). Da g?lder det, at fugl og ejer m?des, skal ej dens sang i fremmed have ?des.
SVANHILD. Ja det er sandt; men jeg har fundet min. Jeg fik ej ordets magt, ej sangerstemme; men kvidrer fuglen i sit gr?nne gemme, det er som digte daled i mit sind-- nu ja--de dv?ler ej--de flyver bort-- (Falk kaster stenen med heftighed; Svanhild udst?der et skrig.) o Gud, der slog De den! Hvad har De gjort! (iler