Kærlighedens Komedie | Page 5

Fy skam! Min salig mand p? listen st?r blandt forloverne--!
STYVER (til fr?kenen). Ja, din fortielse af faktum er det, som forvolder tvisten. I referater har det megen v?gt at ordne kronologisk og korrekt. Men jeg kan aldrig f? det i mit hode, hvor de kom af det--
FALK (forts?ttende). --thi man t?r formode, at f?r og ko ej med p? kvisten bode.
FR?KEN SK?RE (til Styver). ?, du skal vel bet?nke ét, min gode: Man _tr?nger_ ej, hvor k?rligheden troner; to ?mme hjerter klarer sig med lidt. (til Falk.) Han elsked hende til guitarens toner, og hun gav p? klaver informationer--
FRU HALM. Og s?, forst?r sig, tog de p? kredit--
GULDSTAD. Et ?r, til handelshuset gik fallit.
FRU HALM. Men s? fik Str?mand kald et steds der nordp?.
FR?KEN SK?RE. Og i et brev, jeg siden s?, han spor p?, han leved blot for pligten og for hende.
FALK (supplerende). Og dermed var hans livs roman til ende.
FRU HALM (rejser sig). Ja nu jeg tror vi g?r i haven ned; vi m? jo se, om vi dem har i vente.
FR?KEN SK?RE (idet hun tar mantillen p?). Det er alt svalt.
FRU HALM. Ja, Svanhild, vil du hente mit uldne sjal.
LIND (til Anna, ubem?rket af de ?vrige). G? forud!
FRU HALM. Kom s? med!
(Svanhild g?r ind i huset; de andre, undtagen Falk, g?r mod baggrunden og ud til venstre. Lind, der har fulgt med, stanser og kommer tilbage)
LIND. Min ven!
FALK. I lige m?de!
LIND. H?nden hid! Jeg er s? glad;--jeg tror mit bryst m? spr?nges, ifald jeg ikke f?r fortalt--
FALK. Giv tid; du skal forh?res f?rst, s? d?mmes, h?nges. Hvad er nu det for adf?rd? L?gge skjul for mig, din ven, p? skatten, du har fundet;-- for tilst? kun, formodningen er grundet: Du trukket har et lod i lykkens hjul!
LIND. Ja, jeg har fanget lykkens fagre fugl!
FALK. S?? Levende,--og ej i snaren kvalt?
LIND. Vent bare lidt; nu er det snart fortalt. Jeg er forlovet! T?nk--!
FALK (hurtig). Forlovet!
LIND. Ja! idag,--Gud véd, hvor jeg tog modet fra! Jeg sagde,--?, sligt lar sig ikke sige; men t?nk dig,--hun, den unge, smukke pige, blev ganske blussende,--slet ikke vred! Nej, kan du sk?nne, Falk, hvad jeg har vovet! Hun h?rte p? mig,--og jeg tror hun gr?d; det er jo gode tegn?
FALK. Ja visst; bliv ved.
LIND. Og, ikke sandt,--da er vi jo forlovet?
FALK. Jeg m? formode det; men for at v?re aldeles tryg, s? r?dsp?rg fr?ken Sk?re.
LIND. O nej, jeg véd, jeg f?ler det s? trygt! Jeg er s? klar, s? sikker, uden frygt. (str?lende og hemmelighedsfuldt.) H?r, jeg fik lov at holde hendes h?nd, da hun tog kaffet?jet bort fra bordet!
FALK (l?fter sit glas og t?mmer det). N?, v?rens blomster da i eders b?nd!
LIND (liges?). Og det skal v?re h?jt og helligt svoret, at jeg vil elske hende til min d?d, s? varmt som nu:--ja, for hun er s? s?d!
FALK. Forlovet! Derfor var det da, du slang p? hylden b?de loven og profeterne.
LIND (leende). Og du, som trode, at det var din sang--!
FALK. Min ven, s? st?rk en tro har tidt poeterne.
LIND (alvorligt). Tro ellers ikke, Falk, at teologen er fra min lykkes time dreven ud. Der er den forskel kun, at ikke bogen forsl?r som jakobsstige til min Gud. Nu m? jeg ud og s?ge ham i livet. jeg f?ler mig i hjertet mere god, jeg elsker str?et, krybet for min fod; det er jo ogs? del i lykken givet.
FALK. Men sig mig nu--
LIND. Nu har jeg sagt det hele,-- min rige g?de, som vi tre vil dele.
FALK. Ja, men jeg mener, har du t?nkt lidt fremad?
LIND. Jeg t?nkt? T?nkt fremad? Nej, fra denne stund jeg lever i det v?rlige sekund. Jeg vender ?jet mod min lykke hjemad; der holder sk?bnens t?mmer jeg og hun. Ej du, ej Guldstad,--ja, ej selv fru Halm t?r sige til min friske livsblomst: "Falm!" Thi jeg har vilje, hun har varme ?jne, og derfor m? den, skal den opad h?jne!
FALK. Ret s?, min broder, dig har lykken brug for!
LIND. Mit livsmod br?nder lig en vilter sang; jeg kender mig s? st?rk; l? der et slug for min fod,--hvor gabende,--jeg over sprang!
FALK. Det sige vil i simpelt prosasprog: Din k?rlighed har gjort dig til et rensdyr.
LIND. N?,--farer jeg med renens vilde tog, jeg véd, til hvem min l?ngselsfugl imens flyr!
FALK. S? f?r den alt imorgen til at flyve; du f?lger med kvartetten jo tilfjelds. Jeg lover for, du tr?nger ingen pels--
LIND. Kvartetten! Pyt,--lad den alene klyve! For mig er h?jfjeldsluft i dalens bund; her har jeg blomsterne og fjordens vidder, her har jeg l?vsalsang og fuglekvidder, og lykkens huldre,--ja for her er hun.
FALK. Ak, lykkens huldre her i Akersdalen er sjelden, som en elg; hold fast i halen. (med et blik mod huset.) Hys,--Svanhild--
LIND (trykker hans h?nd). Godt; jeg g?r,--lad ingen kende, hvad der er mellem dig og mig og hende. Tak for du tog min hemlighed! Begrav den