Kærlighedens Komedie | Page 4

dage De for Deres gale nykker da var fri.
FALK. Jeg st?r som ?slet, sn?rt i valgets b?nd; til venstre har jeg k?d, til h?jre ?nd; hvad var vel visest her at v?lge f?rst.
GULDSTAD (idet han sk?nker i glassene). F?rst et glas punsch, det slukker harm og t?rst.
FRU HALM (ser p? sit uhr). Men den er otte snart; nu tror jeg n?sten det er p? tiden vi kan vente presten. (rejser sig og rydder op p? altanen.)
FALK. Hvad? Skal her komme prester?
FR?KEN SK?RE. Gud, ja visst!
FRU HALM. Det var jo det, som jeg fortalte sidst--
ANNA. Nej mor, herr Falk var ikke da tilstede.
FRU HALM. N?, det er sandt. Men bliv dog ej s? trist; tro mig, af det bes?g De h?ster gl?de.
FALK. Men sig, hvem er han da, den gl?dens s?mand?
FRU HALM. ? Herregud, det er jo presten Str?mand.
FALK. Ja s?. Jeg tror, at jeg har h?rt hans navn, og l?st, at han skal ind og g?re gavn, som stortingsmand, p? politikens marker.
STYVER. Ja, han er taler.
GULDSTAD. Skade blot, han harker.
FR?KEN SK?RE. Nu kommer han med frue--
FRU HALM. Og med arvinger--
FALK. At more dem i forvejen lidt, de hulde,-- for siden f?r han begge h?nder fulde med svenske sp?rsm?l og med statsr?dsgarvinger; jo, jeg forst?r.
FRU HALM. Det er en mand, herr Falk!
GULDSTAD. Ja, i sin ungdom var han nu en skalk.
FR?KEN SK?RE (forn?rmet). N? s?, herr Guldstad! Alt fra jeg var liden har jeg h?rt tale dog med stor respekt,-- og det af folk, hvis ord har megen v?gt,-- om presten Str?mand og hans livs roman.
GULDSTAD (leende). Roman?
FR?KEN SK?RE. Roman. Jeg kalder sligt romantisk, som ej af hverdagsfolk vurderes kan.
FALK. De sp?nder min nysgerrighed gigantisk.
FR?KEN SK?RE (vedblivende). Men Gudbevars, der gives altid visse, som af det r?rende sig lader hidse til railleri! Det er jo velbekendt, at her var en, som bare var student, der var s? fr?k, s? ryggesl?s, s? usel, at kritisere selve "William Russell".
FALK. Men sig, er oplandspresten da et digt, et kristent drama eller noget sligt?
FR?KEN SK?RE (r?rt til stille t?rer). Nej Falk,--et menneske, p? hjerte rigt. Men n?r en s? at sige livl?s ting kan for?rsage slige ondskabssting og v?kke f?le lidenskabers m?ngde af slig en dybde--
FALK (deltagende). Og af slig en l?ngde--
FR?KEN SK?RE. S? vil, med Deres skarpe blik, De snart begribe at--
FALK. Ja, det er ganske klart. Men hvad der hidtil er mig mindre tydeligt, det er romanens indhold og dens art. Jeg kan nok ane, det er noget nydeligt; men hvis det lod sig sige i en fart--
STYVER. Jeg skal af sagens fakta ekstrahere det vigtigste.
FR?KEN SK?RE. Nej, jeg erindrer mere; jeg kan fort?lle--
FRU HALM. Det kan ogs? jeg!
FR?KEN SK?RE. ? nej, fru Halm, nu er jeg alt p? vej. Ser De, herr Falk,--han gjaldt, som kandidat, for et af hovedstadens bedste hoder, forstod sig p? kritik og nye moder--
FRU HALM. Og spillede komedie privat.
FR?KEN SK?RE. Ja bi nu lidt! Han musicerte, malte,--
FRU HALM. Og husk, hvor pent historier han fortalte.
FR?KEN SK?RE. Ja giv dog tid; jeg kan det p? en prik. Han skrev og komponerte selv musik til noget, som en--forel?gger fik; det kaldtes "Syv sonetter til min Maren". ? Gud, hvor s?dt han sang dem til guitaren!
FRU HALM. Ja, det er visst, at han var genial!
GULDSTAD (d?mpet). Hm, somme mente nu, at han var gal.
FALK. En gammel praktikus, som ikke henter sin visdom blot af mugne pergamenter, har sagt, at k?rligheden g?r Petrarker s? let, som f? og ladhed patriarker. Men hvem var Maren?
FR?KEN SK?RE. Maren? Det var hende. hans elskede, som snart De l?rer kende. Hun var en datter af et kompagni--
GULDSTAD. Et tr?lasthus.
FR?KEN SK?RE (kort). Ja, det m? Herren vide.
GULDSTAD. For det var hollandsk last de gjorde i.
FR?KEN SK?RE. Sligt h?rer til den trivielle side.
FALK. Et kompagni?
FR?KEN SK?RE (vedblivende). Som ejed store grunker. De kan vel t?nke, hvor der kur blev gjort; der meldtes friere af f?rste sort.--
FRU HALM. Og mellem dem s?gar en kammerjunker.
FR?KEN SK?RE. Men Maren v?rged k?kt om kvindens ret. Hun havde Str?mand m?dt i "Dramatiken": at se og elske ham, det var nu ét--
FALK. Og bejlerskaren m?tte st? i stikken?
FRU HALM. Ja vil De t?nke Dem den romantiken!
FR?KEN SK?RE. Og l?g s? til en gammel grusom far, som bare gik omkring og skilte hjerter; jeg tror der ogs? en formynder var, for endnu mer at ?ge deres smerter. Men hun blev ham og han blev hende tro; de dr?mte sammen om et str?t?kt bo, et snehvidt f?r, som kunde n?re to.--
FRU HALM. Ja i det h?jeste en liden ko,--
FR?KEN SK?RE. Kort sagt, som de for mig s? tidt erkl?rte, en b?k, en hytte og hinandens hjerte.
FALK. Ak ja! Og s?--?
FR?KEN SK?RE. S? br?d hun med sin sl?gt.
FALK. Hun br?d--?
FRU HALM. Hun br?d med den.
FALK. Se, det var k?kt.
FR?KEN SK?RE. Og flytted til sin Str?mand op p? kvisten.
FALK. Hun flytted op! Foruden--s?dan--vielse?
FR?KEN SK?RE. ? fy!
FRU HALM.