Kærlighedens Komedie | Page 3

De b?r holde noget mer i ?re forsynligheden; t?nk Dem blot, ifald De skrev et digt idag og satte al den dyre restbeholdning ind deri, som De p? lager har af poesi, og fandt, De intet havde mer tilbedste, n?r De imorgen digtede det n?ste;-- da fik kritiken Dem nok i kalotten.
FALK. Jeg tviler p?, den m?rked bankerotten; da slentred arm i arm kritik og jeg gemytligt frem jo p? den samme vej. (afbrydende og med overgang) Men sig mig, Lind, hvad g?r der dog af dig? Du sidder her den hele tid s? sturen; studerer du m?ske arkitekturen?
LIND (tar sig sammen). Jeg? Hvorfor falder du p? det?
FALK. Jo visst; du har ej ?jet fra altanen hist. Er det verandastilens brede buer, som du med slig dybsindighed beskuer? Hvad heller d?rens kunstigt sk?rne h?ngsler, og vindus-lugerne med ditto st?ngsler? For noget er det, som din tanke f?ngsler.
LIND (med et str?lende udtryk). Nej, du tar fejl; jeg sidder her og lever. Berust i nuet intet mer jeg kr?ver. Jeg har en f?lelse, som om jeg stod med verdens rigdom drysset for min fod! Tak for din sang om gl?dens liv i v?ren; den var som af mit eget indre sk?ren! (h?ver sit glas og veksler et blik med Anna, um?rkeligt for de ?vrige.) En sk?l for blomsten, der den dufter smukt, foruden tanke p? at vorde frugt! (drikker tilbunds.)
FALK (ser p? ham, overrasket og greben, men tvinger sig under en let tone). Vil mine damer h?re; det var nyt! Her har jeg letvindt gjort en proselyt. Ig?r han gik med salmebog i lommen, idag han k?kt trakterer digtertrommen.-- Man p?st?r vel, at vi poeter f?des; men stundom kan en prosaist dog g?des s? ubarmhjertigt, som en strasburgsk g?s, med rimet sludder og med metrisk v?s, s? alt hans indre, lever, sj?l og kr?s, n?r ud det kr?nges, findes ganske fuldt af lyrisk ister og retorisk smult. (til Lind.) Men tak for resten for din gode mening; herefter sl?r vi harpen i forening.
FR?KEN SK?RE. Ja De, herr Falk, De er vel flittig nu? I landlig ro,--her mellem blomstergrene, hvor De kan f?rdes for Dem selv alene--
FRU HALM (smilende). Nej, han er doven, s? det er en gru.
FR?KEN SK?RE. Jeg havde t?nkt, De, som fru Halms logerende, var bleven rigtig st?rkt poetiserende. (peger ud til h?jre.) Det lille havehus, bag l?vet gemt, det ligger for en digter s? bekvemt; der synes mig, De m?tte blive stemt--
FALK (g?r over mod verandaen og l?ner sig med armene p? r?kv?rket) D?k mine ?jnes spejl med blindheds skimmel, s? skal jeg digte om den lyse himmel. Skaf mig, om blot en m?nedstid p? borg, en kval, en knusende, en k?mpesorg, s? skal jeg synge livets jubel ud. Og helst, min fr?ken, skaf mig blot en brud, som er mig alt, mit lys, min sol, min Gud. Jeg har om den ting supplicert Vorherre, men han har hidtil vist sig d?v, desv?rre.
FR?KEN SK?RE. Fy, det er jo frivolt!
FRU HALM. Ja h?sligt sagt!
FALK. ?, De m? ikke tro det var min agt at g? med hende under arm p? "Kurland"; nej, midt i lykkens vilde jubeljagt hun m?tte g? til evighedens urland. Jeg tr?nger til lidt ?ndig gymnastik, som jeg p? den vis m?ske grundigst fik.
SVANHILD (har under det foreg?ende n?rmet sig; hun st?r nu t?t ved Falk og siger med et bestemt men lunefuldt udtryk): Godt, jeg skal be for Dem om slig en sk?bne; men n?r den kommer,--b?r den som en mand.
FALK (har vendt sig overrasket). ?, fr?ken Svanhild!--Jo, jeg skal mig v?bne. Men tror De ogs?, at jeg stole kan p? Deres b?n, som noget rigtigt virkende? Med himlen, ser De, m? man omg?s lirkende. Jeg véd jo nok, De vilje har for to til mig at skille ved min sj?lero; men om De ogs? har beh?rig tro. se, det er sagen.
SVANHILD (mellem sp?g og alvor). Vent til sorgen kommer og gulner livets lyse, gr?nne sommer,-- vent til den nager v?gen og i dr?mme, s? kan om styrken af min tro De d?mme. (hun g?r over til damerne.)
FRU HALM (d?mpet). Men vil I to da aldrig holde fred? Nu har du gjort herr Falk for alvor vred.
(vedbliver at tale sagte og formanende. Fr?ken Sk?re blander sig i samtalen. Svanhild st?r kold og taus.)
FALK (g?r efter en kort, tankefuld stilhed over til lysthuset og siger hen for sig): Der lyste visshed ud af hendes blikke. Mon jeg skal tro, som hun det tror s? trygt, at himlen vil--
GULDSTAD. ? nej--Gud vil den ikke! Den var da, med respekt, og brav forrykt, om den effektuerte slige ordres. Nej, ser De, gode hode,--hvad der fordres, det er motion for arme, ben og krop. Lig ikke her og glo i l?vet op den lange dag; hugg ved om ikke andet. Det m?tte ogs? v?re rent forbandet, om ikke inden fjorten