Kærlighedens Komedie | Page 2

(ser sig om). Men Svanhild, som s? ivrig var is?r--? Da Falk begyndte, fik med ét hun vinger; nu er hun borte.
ANNA (peger mod baggrunden). Nej, hun sidder der.
FRU HALM (med et suk). Det barn! Gud véd, n?r jeg f?r skik p? hende!
FR?KEN SK?RE. Men sig, herr Falk, mig syntes visens ende var mindre rig p?--s?dan--poesi, som ellers findes hist og her deri.
STYVER. Ja, og det var dog ganske visst s? let, at f? lidt mer mod slutningen placeret.
FALK (klinker med ham). Man kliner ind, lig kit i revnet br?t, til den blir fed nok, sp?kket, marmoreret.
STYVER (uforstyrret). Ja, det g?r glat; jeg husker det s? godt ifra mig selv.
GULDSTAD. Hvad? Har De Musen redet?
FR?KEN SK?RE. Min k?reste? Gud ja!
STYVER. ?, kun s? sm?t.
FR?KEN SK?RE (til damerne). Han er romantisk af sig.
FRU HALM. Jo, vi véd det!
STYVER. Nu ikke mere; det er lang tid siden.
FALK. Fernis og romantik g?r af med tiden. Men forhen alts?--?
STYVER. Ja, det var nu i den tid, jeg var forelsket.
FALK. Er da den forbi? jeg trode ej din elskovsrus udsovet!
STYVER. Nu er jeg jo officielt forlovet. det er jo mere end forelsket, véd jeg!
FALK. Ret s?, min gamle ven, jeg holder med dig! Du avanceret har, best?t det sv?reste: forfremmelsen fra elsker og til k?reste.
STYVER (med et behageligt erindringssmil). Det er dog s?rt! Jeg skulde fast forsvoret mit mindes faktiskhed i dette nu. (vender sig til Falk.) For syv ?r siden,--vil du tro det, du? Jeg gjorde vers i stilhed p? kontoret.
FALK. Du gjorde vers--ved pulten?
STYVER. Nej, ved bordet.
GULDSTAD (sl?r p? sit glas). Silentium, nu har kopisten ordet!
STYVER. Is?r om aftningen, n?r jeg var fri, jeg konciperte remser poesi, s? lange, som--ja to-tre brukne ark. Det gik!
FALK. Du gav din Muse blot et spark, s? traved hun--
STYVER. Ustemplet eller stemplet papir, se det var hende lige godt.
FALK. S? poesien flommed lige flot? Men h?r, hvorledes br?d du ind i templet?
STYVER. Ved hj?lp af k?rlighedens br?kjern, ven! Med andre ord, s? var det fr?ken Sk?re,
min k?reste, som hun blev senere hen, for dengang var hun--
FALK. Ret og slet din _k?re_.
STYVER (vedblivende). Det var en selsom tid; min jus jeg glemte; min pen jeg spidsed ej, nej, jeg den stemte. og n?r den i konceptpapiret rev, det klang som melodi til hvad jeg skrev;-- omsider expederte jeg et brev til hende--hun--
FALK. Hvis k?reste du blev.
STYVER. T?nk, samme dato indl?b hendes svar; andragendet bevilget,--sagen klar!
FALK. Og du, du f?lte dig ved pulten st?rre; du havde bragt din elskov p? det t?rre!
STYVER. Naturligvis.
FALK. Og aldrig mer du digted?
STYVER. Nej, jeg har aldrig siden m?rket trang; det var med ét, som om mig ?ren svigted; og n?r jeg pr?ver nu en enkelt gang at s?tte sammen blot et nyt?rsvers, s? kommer rim og versem?l p? tvers, og,--jeg forst?r ej, hvad det stikker i,-- men det blir jus og ikke poesi.
GULDSTAD (klinker med ham). Og derfor er, min sj?l, De lige god! (til Falk.) De tror nu f?rgen over lykkens flod er bare til, for Dem at s?tte over; men se Dem for, ifald De farten vover. Hvad Deres vise ang?r, véd jeg ej om den poetisk er i alle ender; men hvordan end De visen snor og vender, den har en slet moral, det siger jeg. Hvad skal man kalde slig ?konomi: at lade alskens fugle ?de karten f?r den f?r tid til moden frugt at bli; at lade k?r og f?r f? gr?sse fri herinde s?dan udp? sommerparten? Jo, her blev vakkert n?ste v?r, fru Halm!
FALK (reiser sig). ?, n?ste, n?ste! Tanken er mig kvalm, som i det slappe ord "det n?ste" ligger, det g?r hver gl?dens rigmand til en tigger! Hvis jeg som sprogets sultan m?tte r?de en time kun, det silkesnoren fik, og skulde ud af verden uden n?de, som b og g af Knudsens grammatik.
STYVER. Hvad har du da imod det h?bets ord?
FALK. At det form?rker os Guds fagre jord. "Vor n?ste k?rlighed", "vor n?ste viv", "vort n?ste m?ltid" og "vort n?ste liv",-- se, den forsynlighed, som heri ligger, den er det, som g?r gl?dens s?n til tigger. S? langt du ser, forstygger den vor tid, den dr?ber nydelsen af ?jeblikket; du har ej ro, f?r du f?r b?den vrikket imod den "n?ste" strand med sl?b og slid; men er du fremme,--mon du da t?r hvile? Nej, du m? atter mod et "n?ste" ile. Og s?dan g?r det--fort v?k--udaf livet,-- Gud véd, om bag et stoppested er givet.
FRU HALM. Men fy, herr Falk, hvor kan De tale s?!
ANNA (tankefuld). O, det han siger, kan jeg godt forst?; der m? dog noget sandt p? bunden v?re.
FR?KEN SK?RE (bekymret). Sligt m? min k?reste ej h?re p?, han er ekscentrisk nok.--? h?r, min k?re; kom hid et ?ieblik!
STYVER (besk?ftiget med at rense sin pibespids). Jeg kommer snart.
GULDSTAD (til Falk). Ja, ét er mig dog i det mindste klart: at