Jan van Huysums Blomsterstykke | Page 8

saa maall?st, st?rkt at banke, til det engang bliver m?t af den s?de Fryd at gr?de, medens mine L?ber juble, medens ?jet straaler, medens brudte, vilde Ord (og dog skj?nne som af Salighedens ubekjendte Himmelsprog) st?dende paa Tungen snuble, somom ikke jeg var klog.
O det er somom en stille lummer Regn faldt i mit Hjerte, somom Knuden af min Smerte, Dryppestenen af min Vee, Sorgkrystallen i mit Sind, opl?st i Velsignelse, ud i denne Graad maa trille over hele vide Jorden, hyllende dens Bjerge ind i en skabningssvanger Sky, i sit lunkne Mulms Neddignen svangrende den med Velsignen, til en frydfuld, skyldl?s Vorden svangrende dens Dyb paany.
O hvor har jeg nok af M?le, for at tale ud min Lyst? nok af Hv?lving i mit Bryst, nok af Luft, af Rum, af Lyd, ?mme, zittrende og h?je, for i Toner at besjele denne Overlast af Fryd? nok af Spejle i mit ?je forat fange op det Hele? nok af Sandser for at nemme? nok Erindring for at gjemme? nok af Tanker for at fatte? nok af st?rke Nervestrenge for at b?re Gl?den l?nge? nok af Hjerte for at dele ?mhed nok til mine Skatte: til Margretha, til de tvende Smaa, som smile n?st ved hende, til Narcissa min, som skranter, Hyacinth med Dr?mmermine, troende Elisabeth, aldrig af hans Undre m?t, til min Stolthed, Katharine, til de dyrebare Panter, Himlen atter mig betro'ede frem i disse Blomster groede, disse der, min egen ?t?
Ve mit Ravnefaderhjertes sl?ve mosbegroede Steen! Jeg har kunnet glemme Een af mit eget Kj?d og Been: stakkels Klaras D?dningsmertes blege Billede i denne hvide Rose, som er Hende, hende Selv. Se Blusel kj?mper end paa Kinden jo som f?r i det R?dmende, som d?er, som med Bleghed Smerten d?mper, med de dunkelhvide Emmer af en nedbr?ndt Lidenskab, Kalkest?vet af Ruinen, som hun under Blidhedsminen s?nderknust i Hjertet gjemmer af sin Freds og Uskylds Tab!
O mit Barn, se til din Fa'r! Rose hvid, som Klara var! Han er ikke l?nger vred paa din syge Kj?rlighed, Han har intet Blik, som rammer knusende din knuste Jammer; Han har intet ?jekast for at skj?re hvad der brast; Han har kun en Faders Hjerte og Velsignelser i Munden og en Smerte for din Smerte, og et Taaredryp for Vunden, Taarer af balsamisk Gl?de; thi jeg ogsaa dig har funden: Ingen mangler i min Kj?de. Alle ere jo tilstede saa lyslevende og sande, at jeg ikke kan forblande Sandheds Syn med Sandheds Skin. Thi det sv?rges i min Sjel, derpaa mine ?jne bande, kjendende jer altfor vel: Blomsterne ej skulle v?re eder blot i Fantasi'n, eder, mine B?rn og Viv, men forvist de Eder ere, Eder ja til Sjel og Liv, Eder ja i Ansigtstr?k, Ejendommelighedssind, Karakterens f?dte Mine, Smilene, som pr?ge ind sine sommerfuglefine Spor, idet de flygte v?k.
Og jeg h?rte eder tale, hvis min Sands ej laae i Dvale, hvis ej D?dens Gravmos alt spirede i ?rets Spalt. Men hvad mere Sands beh?ves? ?jet seer, om ?ret d?ves, Alt er blomstret frem igjen, Alting som i gamle Dage:-- dugget til af Himmelen, giver Jorden det tilbage, Alting som i Bryllupsstunden, da min Lykke folded ud alle sine Hjerteblade, spredende sin Krones Straaler mere ud end Himlen taaler, da dens modne Blomsterskud h?jere mod Sky var runden end de Himmelske tillade, just i det Moment den brast paa den vrede Almagts Bud ned med Flammeme i Grunden, og foer hen med Gnistens Hast.
Derfor--o er det Sekunden, atter nu med Liv begavet, frem af Tidens B?ger runden, da min frydberuste Lykke blev i R?dslerne begravet, som i denne sig fornyer? Derfor mangle heller ikke Flammeme, de r?de Skyer fulde af D?moners Blikke, bragende af Helveds Latter. ... O der gl?de frem de atter. Ve mig! frels!... O frelst er Alt, siden over er Sekunden, da, sig borende i Granden, Taarnet br?ndende nedfaldt.
Derfor denne Tulipan, (?gte ?Admiral Enkhuisen?) som sit Flammedyb bed?kker fuldt med hvide Emmers Flekker, ikke er, men kun betyder, Huset, da det stod i Brand, og den Valmu' der, som skyder, pralende med Flammer ziret, over Bedet, den er Spiret, da det svimlede og faldt.
Denne Zwiebel dunkelr?d, (?Admiral van Liefkenshoek?) liig en Nat i Luer sat, liig et Baal med Nat bemalt, D?den livlig, Livet d?d, fyrig-kold og kraftig-mat, liig en netsl?rt Kj?mpestyrke, tryllebundne D?monshu, den betyde skal hin m?rke, gaadefulde, fromme, vilde, barske, milde Spaniol, som i R?dselsstundens Nu turde sig mod Skaren stille, somom Helved han befo'l: Han med Dommen paa sin Pande halvtens ud af Naadens Skrivt i et herligt Tr?k udslettet, Han med Lidenskabens Brande sydende i Smertens Vande, med sit Smiil af Kummer m?ttet, fuldt af Honning og af Gift.
Og ved Siden se Uhyret, se hans vilde Kammerat, se den rasende Soldat i en dobbelt, guldbaldyret, tiger?jet Fl?jelsblomst-- Han, hvis R?dselsid blev styret kun ved D?dens Mellemkomst!
Disse