Jan van Huysums Blomsterstykke | Page 7

d?mpet meer bag Bladet, er--o t?r jeg l?fte det? t?r et Underv?rk jeg granske?-- jo grangiveligt og ganske hendes Sl?jfes egen Let, som hun sad der dagligdags, med det fromme Hoved b?jet, over S?m og Strikket?jet, syslende med Alleslags.
Jeg var meer end blind, om ei jeg min Annalidens ?je flux gjenkjendte grant og n?je her i denne Glemmigej. Ak, jo meer jeg seer paa den, kjender jeg mit Barn igjen, skilner jeg grangivelig min fra andre Glemmigejer. Gud, mit Barn, velsigne dig, Du har slynget, som du plejer, Armen om din Tvillingbroer: Rosenknoppen der, som groer Glemmigejen min ved Siden: Benjamin og Annaliden.
Over Begge med den rene, fulde, s?lvertunge Draabe, har et Fl?jelsblad sig lagt. Det er gamle Magdalene med sin Graad og med sin Kaabe, paa sin ?mme Ammevagt.
Og mit Syn er ej saa blindt, at det kjender ej min egen Elsklingsdreng, min Hyacinth, frem i Hyacinthen stegen. Hvor var slig en Dreng blandt Drenge, slank og sv?rmerisk og from? Hvor er slig Vidunderblom i alt Hollands Blomstersenge? O jeg seer i denne fine amethystne Kalk den ?mme sv?rmeriske Josefsmine, hvormed han fortalte Dr?mme. Og naar Dr?mmen saa var ude, Hovedet Fantasten b?jed, blegnede og nedslog ?jet, som de fuldtudsprungne af Hyacinthens Blomstre lude, naar de f?rste Duft udgav.
Favreste Konvolvel, fiin som en Serafs Aandedr?t, fanget af en Cherubin I et Blomsters Maskenet, i en d?d Blaaklokkes Liin, du er min Elisabeth, Hyacinths Tilh?rerinde, som ham kunde bedst forstaae, med de store ?jne blaae af sin Tro aldeles blinde.
Kjendte jeg mit Barn, mit bedste, havde jeg en Faders Hjerte, om jeg ej Narcissas Smerte her i Pintseliljen l?ste? om jeg ikke meer forstod hvorfor hun er uden Blod, paa hiint skarpe Purpurskj?r, paa hiint sikkre Flammebilled, af den F?stensring, som br?des kun af D?den, som den D?des, som paa hendes Kinder spilled, paa den hede Draabe n?r, som jeg angest saae paa Kinden I Fremtindren og Forsvinden? Ve, sin Stribe af Karmin, Arret efter Smertens Bid, D?dens Judaskys indsvi'd, Stjernen er ej hvid som denne, b?rer endnu hendes Kind! syge Perle ei saa bleg (Liljen, som af Mulden steg, er jo vistnok ogsaa Hende), Dybets Gl?d, Korallens Brand, solskinm?ttede Rubin tindrer ej saa hedt som hiin.
Ve, om efter disse M?rker, som hvert ?jekast forst?rker, om jeg da med grum Forstand, med en Ravnefaders Vilje, med et indbildt Blik, som al Gl?de fra sig selv bestjal, kunde skilne mellem disse, mellem denne Pintselilje og min d?ende Narcisse!
O hvad Jubelfryd opdager jeg til denne Time spart! S?de ?jeblik, der bruge Tiden kun af Pilens Fart, af et Glimt fra Solens ?je, for den hele Gift at suge, for det Bittre at ford?je af saamange Dages Klager, af saamange smertebulne, jammerfulde, taaresvullne Nattetimers vaagne Vee! Lever jeg? Er bristef?rdigt Olding?je bleven v?rdigt, til sin Salighed at see saa fuldst?ndigt aabenbaret, f?r velsignet D?d har klaret med sit Pust hans ?jesteen? Se der mangler ikke Een! Der i Rosen ved sin Rose, se, der er jo Brudeparret Katharina og Johan! Kj?rligheds Apotheose, Katharina og Johan! Begge i hinanden tabte, i hinandens Billed skabte, vexle deres Hjerter Slag under Taarers Sammenblanden, i et evigt Favnetag, vexle deres ?jne Lys, t?nde Straaler i hinanden, vexler L?ben Saligheder, h?je, endskj?ndt tause, Eeder i de endel?se Kys.
Salig er jo Bryllupsstunden, slugt af Flammen, gjenoprunden? Himmelnaadens milde Graad gjorde Asken frugtbarvaad, mine egne Taarers Kr?fter dugged t?t og lunkent efter, hede St?nnen af min Vaande, mine B?nners varme Aande lokked da fra Buskens Skud begge mine Roser ud: Katharina og Johan, begge disse sammenb?jde, i hinanden saa forn?jde, morgenr?de, morgenfriske Roser, som isammen hviske-- Katharina og Johan.
Mig im?de, som fra Bunden af to gyldne Trylleskaaler, fra de dybe Roser straaler deres fagre ungdomshulde Aasyns Tr?k saa frydefulde. Thi for dem er Bryllupsstunden, den som Flammerne fort?rte, atter salig gjenoprunden, Hjerte knyttende til Hjerte, Katharina til Johan. Thi ved Himlens Under kan nu i Fred jeg gamle Hyrde deres Vielse fuldbyrde, afbrudt paa hiin R?dselsdag, ende saa i Ro og Mag Brudetalen, som de vilde r?dsomme Walloners Magt havde Hjerte til at spilde f?r Velsignelsen blev sagt.
Nu jeg frit, med Haand paalagt, Guds Velsignelse nedbeder, Himlens V?ld af Saligheder, Brud og Brudgom, over Eder: Herre, sign du og bevar dette Rosenbrudepar! Herre, lys dit Aasyn over, Yndighed, som sig trolover! Herre, l?ft dit Aasyns Glands over Fromheds Brudekrands! Herren give dig sin Fred, elskende Uskyldighed!
O Henrykkelses Sekund, Saligheders F?dselsstund! du er altfor tung af Gl?de til at flye saa flygtig hen, som de andre duungraae, lette, farvel?se Solgransstunder, Skjebnens Pust mod D?den hvifter henad Livets ?rkenslette;-- du demantne af Sekunder, som er engang allerede kommen himmelsendt igjen, ej saa trol?st og saa let, som de andre dig omskifter; du maa frydbel?sset dv?le til mit Hjerte vinder M?le, til det mestre kan sin Tanke, til det engang bliver tr?t af