Jan van Huysums Blomsterstykke | Page 6

Murillos' verdensber?mte om Palmen, samt en ?Familie?, der ikke giver Velasquez'es meget efter. Idetmindste har den alle de s?de Ansigter i Adrians Familie. Men hvem kjender Alonzo de Tobar? Hvem kjender engang Spaniens Storhed, Spaniens geniale Storhed, som det besidder fordi det har vidst at bevare sin nationale Individualitet? Verden kjender kun Storheden af dets Ulykker.

III
Gamle Adrians Blomsterbed
Aar ere rundne. Der staaer en Hytte, hvor Pr?steboligen stod. Eensom staaer den der uden Naboer. Omstreifende Medlemmer af de Faa af Menigheden, som fik flygte, have bygget den for sin gamle Pr?st, som de fandt imellem Ruinerne.
Det er en smuk Foraarsdag. Solen skinnede ogsaa hjerteligt og fromt hiin Dag da Wallonerne ?delagde Landsbyen. Gamle Adrian sysler udenfor Hytten, saaende og plantende i den askeblandede Jord. Han veed, det er Pletten, thi han har fundet sin Margarethas F?stensring der og et Skud af hendes Syringe udenfor Vinduet, hvorunder hun pleiede at sidde med sine B?rn. Han har alt faaet Liv i det; og nu saaer og planter han rundtomkring det, mumlende: ?Gud vil give sin Velsignelse, Gud vil give sin Velsignelse.? Fremmede gik mange Gange forbi og loe og sagde: ?hvormange har det ikke br?ndt for uden at de ere blevne gale??
Men hvem skulde troe, at den gamle Gartner, som graver saa ivrigt og dog afmaalt, som passer saa n?je at vande og bed?kke sine Planter, som sysler saa vever i sit Bed, skulde v?re afsindig?--Hans Haar var vel hvidere, men glat og skinnende som f?r, hans Kinder r?dere, hans ?jne klarere og ildigere. Og han kunde lee for sig selv, gnidende H?nderne af inderlig Forn?jelse, naar han opdagede et Skud, et Blad mere paa sine kj?re Planter. Da mumlede han: ?Gud vil give sin Velsignelse!? og han b?jede sig, korsede, og hviskede den hellige Velsignelse over dem.
Det leed om lidt. Syringen skj?d. Alting blomstrede omkring den. Holland, Floras Yndlingsbund, havde aldrig baaret saadanne Vidundere af Fuldkommenhed og Skj?nhed. Det var en Sommeraften efter en mild Regn. Enkelte Draaber laae tunge og fulde igjen paa Bladene. Med sittrende L?ber sad den Gamle over sin blomstrende Skat.
?O min Sjel, o v?r nu st?rk! B?r Vorherres Underv?rk! D? ej, Hjerte, som maa standse, at min Aand kan bedre sandse, at, i Lytten til dets Banken, ikke den forvilder Tanken! D?v mig ikke, om du daarer, om du tryller og beruser, du Henrykkelsens Musik, som i mine ?ren suser! S?de Graad, ei blind mit Blik! Lad mig see med disse Taarer, som med tusind ?jne klart, som med alle Stjerners Fakler, det Mirakel af Mirakler, som er bleven aabenbart!
Ve det Vanvid, ve mig Stakkel, ve mig meer end ?jeblinde, tvivlte jeg om Guds Mirakel! Slaaer vel Solen i sin Glands, h?jest paa sin Middagstinde, klart som Dette Syn og Sands? Maa mod Klippen knuste Pande saa dens haarde Tilv?r sande? F?ler Moderen saa sandt af sin vellystfulde Smerte Livet af sit Elskovspant? Elskeren, at det er Hende, Hende kun, den Sukbegjerte, paa hvis Mund hans L?ber br?nde?
Naaden, dette milde Hjerte i trefoldig Guddoms Aand, st?rre Under gj?r paa Under med hans Almagts venstre Haand, end i Dr?m selv Englen blunder, mens hans Viisdom, forat maale Dybets Dyb og Fjernets Fjerne, forat styre vilden Stjerne strengt og stramt med Solens Straale, for Kometerne at t?jre, lede Alt saa regelret, at selv Ormen fatter det, kun har Brugen af den H?jre.
O hvo pr?vte Almagts Styrke? Og hvo saae til Viisdoms Tinde, til det Lys, af Soles M?rke og af Stjerners Mulm ern?rt, hvori Englene er' blinde, hvori Tanken blier fort?rt?
Mennesket i Brystets Hule kan sit eget Hjerte skjule,-- Hvo har i Algodheds seet? Hvo Barmhjertighedens Skj?d, hvor Undfangelsen er skeet til det Under, som er f?d? F?des ei i helligt L?n St?vets Barn og Syndens S?n? O hvo turde da vel see Naaden i dens F?dselsvee, I den Stund, af Almagt svanger, da Guds Kj?rlighed undfanger Underet, den lader skee?
Jeg har seet det! O Margrethe, hvilke Undre ere skete! Gud ske Lov for Sands og Sind! Gud ske Lov jeg er ei blind, som min gudsforgangne Klage, der var blindere end Steen, dj?rvere end Hjobs i St?vet. Alt er kommet jo tilbage, Alting som i gamle Dage, Alt igjen som Foraarsl?vet; Ingen fattes; ikke Een. Gud i disse Blomstre givet atter har jer Alle Livet. Gud har eders Sjeles Blod gydt i disse Planters Rod, saa jeg hvert Lineament seer i Blomsten velbekjendt, h?rer elskte Hjerters Banken, f?ler Pulsen, l?ser Tanken, seer bekjendte ?jnes Straaler i de fine Blomsterskaaler klart som nogensinde f?r. Ja, hvad Under Gud dog gj?r! Tidens s?nderbrudte Krands har han atter sammenbunden: smigrende som Ammemunden hvisker til min vakte Sands gamle Dage ved mit ?re. O hvad Toner faaer jeg h?re! Margarethas Stemme leer blidt som forhen under Grenen, den som rasler paa Syrenen; Blomstens fine Violet, Blaat og R?dt i Hvidhed badet, endnu