Jan van Huysums Blomsterstykke | Page 4

Trolovelse? eller over Velasquez's ?Familie?. Ha, der jage de sidste Kyradserer forbi og raabe: ?Store Alonzo de Tobar! Lille Murillos! Tappre Kastilianer! f?lger du ikke Obersten? Adelante, Caballero! adelante!?
Har han h?rt sin Moder jamre under Hovslagene, eller seet Madonna i R?gskyen, som alt v?lter sig gnistrende, snart sort som Natten, snart hvid som en Sky, uhyre som et Bjerg, frem over Kirken. Madonna begeistrede ham ellers til ?del?ggelse over Kj?tterne, og den fanatiske Spanier ?delagde forat begeistres til at blive en Murillos og at kunne male en ?S.ta Katharinas Trolovelse?.
Thi da han stod foran denne i Domkirken i Sevilla, Murillos' F?deby, da styrtede han til Jorden under Erkjendelsen af at han ikke var nogen Murillos. Og saa s?gte han den franske Fahne under de vildeste af dens Krigere, under Wallonerne. Han troede at opflamme Kunstnerens Begeistring og Kr?fter ved at n?re Fanatismens Gl?d i en r?dselfuld Krig mod Kj?ttere. Dem bekrigede han, mens han var hvervet til at bekrige det politiske Folk, hans Herres Fiender.
Ha, hvor seer Kirkens Blyspiir liigblegt ud imod R?gen, der kneiser bag det, m?rk, t?t, ubev?gelig som et Bjerg, eller imod Luespiret, der skyder sig op af Ghoret stedse h?jere, pr?gtigere og dristigere? Ve! det skriger derinde, Kirken maa v?re fuld af Qvinder og B?rn.
Wallonerne kj?mpe med hverandre i D?ren om Byttet indenfor. Pr?stens Datter Katharina stod just Brud, da de br?d ind i Landsbyen; og hun er i Forvirringen bleven tilbage, hun og hendes Brudejomfruer. ?Alonzo de Tobar, vil du ikke v?re med?? raaber en Landsmand, idet han paa de Andres Skuldre svinger sig op i Ghorvinduet, og seer ned i den flammende, qvindefyldte Kirke. ?Ah, Paraiso de Demonio! Ah, le paradis de l'enfer! O Helvedes Paradiis! Og Alonzo, du holder dig tilbage??
Alonzo holder sig tilbage, b?jet over sin Ganger. Han bliver udst?dt af de luxembourgske fils perdus, han mister sit Ulvenavn, han bliver h?ngt for sin Bl?dhed. Men den fanatiske Kastilianer med det hede Blod vil heller d?e med Van?re, end l?gge Haanden til denne Landsbyes ?del?ggelse.
Ve hans fort?rte Sjel! Saamange nederlandske Landsbyer stak han Faklen til, jublende mellem sine Kamerader ?en la honra de nuestra Sennora!? men denne Landsby, denne var for yndig, Hytterne for nette, Kirken for ?rv?rdig som en Pr?st imellem dem, Blomsterhaverne foran dem for nydelige. Vedbende og klattrende Roser havde flettet Gavlene sammen; Stokroser stode paa Vagt udenfor D?rene.
Et r?dsomt Skrig fort?ller, at Kirken tilh?rer Wallonerne og Flammerne. Det tr?nger forst?rket ud igjennem den opbrudte D?r og igjennem det udst?dte Chorvindue, hvorfra Katharinas Brudgom, med sin Brud i den ene Arm, har nedstyrtet Alonzos Landsmand. Han viser sig der i samme ?jeblik som Wallonerne mylre indigjennem D?ren.
Takket v?re Fortvivlelsens Kr?fter og sikkre Trin! takket den gamle Vedbendes Arm! Den bar Bruden ned ved hendes Elskers Bryst. Alonzo har seet hende i Vinduet og da hun fra R?dselsstedet ilede ind i sin Faders, Pr?stens, Huus, dette der ved siden af Kirken, det ?rv?rdigste af dem alle, med de lyseste venligste Vindver, med den yndigste Blomsterhave udenfor, med den t?tteste Efev over Taget, hvorfra allerede Flammerne slaae ud.
Alonzo de Tobar, Maleren, har seet Landsbyens, Provindsens, Nederlandenes Vidunder. ?Katharina,? mumler han--og der kommer Liv i Rytterens nedb?jede Skikkelse--?jeg har seet Katharina, min Katharina, ikke Murillos', og dog skj?n som hans. Ha, det var Murillos' Katharina forklaret! Hendes m?rke ?jne ere blevne serafiske blaae, hendes Skabning meer gjennemsigtig, hendes Farve af en meer stjerneagtig Hvidhed; Aasyn, Udtryk endnu meer aandiggjort. Ha, Alonzo de Tobars 'Katharina' skal overgaae Murillos' som en Engel overgaaer det herligste Menneske!?
Alonzo er sprungen af Hesten. Han f?lger Jomfruen, der, med udstrakte Arme, som korsfestet, stormer imod sin Faders D?r. ?O milagro de Dios!? En graahaaret Mand, som, med Jubel i ?jet, medens Ansigtets Tr?k ikke saa hurtigt kunde give Slip paa sin Forferdelse, aabnede D?ren for de Flygtende, og modtog Pigen i sine Arme, raabte jo: ?Katharina! O Gud v?re lovet!?
?Hun er en Katharina, og en Brud. Brudekrandsen flagrede fra hendes Lokker. O milagro de Dios! Det er et Vink fra Himlen.?
Spaniolen er standset ved D?ren. Han h?rer Psalmesang indenfore, og en Stemme derimellem som en himmelsk Harpes. ?Himlen er barmhjertig; Alonzo de Tobar skal ogsaa blive Spaniens Stolthed, Kastiliens Malerfyrste, som den store Murillos er Andalusiens og Sevillas. Jeg har seet Murillos' Katharinas S?stersjel. Gud har seet Murillos' Katharina og skabt i hendes Billede en anden for Alonzo de Tobar.?
Alonzo stormer rasende, mod D?ren. ?Ayuden los angelos! Vanvittige, ville I ikke frelses? Taget br?nder, Taarnet raver, Flammerne drive Wallonerne foran sig ud af Kirken og hid, hid! De ere frygteligere end Flammerne.?
Derindenfor kn?lede Pr?sten, den ?rv?rdige Adrian, med Bibelen opstrakt i de zittrende H?nder; ved hans Side hans trofaste Margaretha og omkring dem f?rst Familiens Stolthed Bruden Katharina, der ilsomt havde fundet sin Plads: med den ene Arm om Moderens Hals, med den anden om sin Brudgoms, Johans,