Jan van Huysums Blomsterstykke | Page 3

heel, som beslutningsmodent Raad i tungsindig Engels Sjel.
O! saa herligt er det Mindste: Draaben, der paa Bladet glindste. Glindste? Ja er den ei svunden, som et fuldf?dt Ord fra Munden, man ei kan tilbagekalde i sit Hjertes tause Grund? Thi den syntes jo at falde af sin V?gt i hver Sekund.
Dette, at den evigt spiller, evigt m?t af Glands sig runder, evigt fylder sig og triller, --det er Under over Under, hvorpaa jeg forbauset grander, Kunstens Dyd, Naturens Feil, som at f?ngsle Lyden fast. Luftens Svale i sin Hast, Billedet i Kildens Speil.
O, hvad s?d vellystig Skr?k! Angst for Vind og Solens Straale! Draaben, som ei meer kan taale! Fluen, som vil flyve v?k! Sneglen der, som nu vil flytte hen paa n?ste Blad sin Hytte! Malte Blad, som vil sig h?ve! Fagre Blomsterliig, som leve! O, hvad s?d vellystig Skr?k! Mens jeg stirrer paa dem m?de mig forvirret l?ngst hend?de Elskerinders Ansigtstr?k.
Og, endskj?ndt I er' saa sande, maa jeg troe, I aldrig gro'de blandt de andre paa vor Klode, men engang i Edens Lande: Blomstre! at I derfor ere Blomstre vel, men endnu mere: Blomsterblomstre, disse liig, som fortrylle os i Haven, som en Aand i Himmerig ligner Liget under Graven.
Ak, som denne Blomstbuket maatte Kj?rlighed see ud med sin Sv?rm af Lidenskaber, hvis en Elsker, mens han taber sig i Favntag hos sin Brud, fik sit Hjerte kl?vt medeet, saa man med et Aandeblik, (hurtigt som man skimter Fligen af Gespenst, der flygter just) ?je paa dets Dr?mme fik, paa dets uudtalte Higen, paa dets Tankers Embryoner, paa dets Eed, f?r den udtoner i et trol?st Aandepust, mens den endnu ligger der som en Nyf?dt reen og skj?r, der engang skal bli'e Forbryder, paa dets Haab, f?r Vingen skyder sp?d som Blomstens Hjerteblad, paa dets Tale f?r den lyder, paa dets Fryd, f?r den bli'er glad, og i Smiil om L?ben flyder.
Hvor er slig en Lidenskab, slig en Vellyst, qvalt af Smerte, sligt et d?mpet Hjerteslag, slig en Gl?d paa Elskovsmunde, slig en blodig Hjertevunde, som i Pragttulipens Gab, denne m?rke, selvfort?rte, krampest?rke, syge R?dmes natteagtige Skarlag!
Hvor er Kj?rlighedens S?dmes Frydberusnings?jeblik, da Du Ja af Hende fik, yndigt i de tvende r?de Roser, som hinanden m?de! Efter Kys en T?rst saa heed, som de Begge br?nde med? Hvor maa Elskovs Anger lide, R?dmes Blus med Bleghed stride her i denne fulde hvide? Hvor er fyrigt Frydbegj?r som i denne Nelliks Skj?r? Hvor et Blod, der saa kan gl?de, som dens fine, purpurr?de Dugregn af Granater, ud spr?ngt paa Perlens skj?re Hud? Andagt, naar den syner bedst, seer paa fjerne Himles Fest for det frelste Zions Helte ei saa fagre fine Telte, som Konvolvlerne udbrede, blaaere end Himlens Bund, finere end Blusels Kl?de foran Brudens ?nskes Mund. Uskyld har saa fiint et Blaat, en saa skj?r en Blegnens Kulde, ei som Hyacinthen faae't; ?mhed ei saa rig en Yden, som Syringen der, den fulde: hver en Smaablomst i dens Klase er en liden egen Vase af et halvklart Porcellin, fuld af Honnings s?de Nyden, fuld af Sommerfugles Viin. Er saa reen en Engels Hjerne, Jomfrues Tanke, Nyf?dts Dr?m og Martyrens Taarestr?m som Narcissens blege Stjerne! O, i den kan Helg'nen gjerne al sin Tempelandagt speile; thi, saa rank den skj?d, den har s?nket dog det fromme Hoved, som om Gud i B?n den loved, som om Uskyld kunde feile, somom det en Syndskyld bar. Og hvor malte sig en Tanke i genifuld Ynglings Sind ildig som paa denne ranke Blodvalmues Luekind? Og hvor mon saa fyrig Plan i et Manddomshjerte t?ndes som det Flammehv?lv, der sp?ndes ud i denne Tulipan? Og hvor sukkede en B?n, saa uskyldig og saa skj?n som Kj?rminden der, den slanke, der saa ydmyg, bly sig klynger --bly som tause Taares Tanke-- til en Moserosenknop? Og hvor er den Skjald, der synger godt som denne tause Lille Blomstmystererne, de stille, blot den engang, engang vilde Rosenl?ben lukke op?
O, hvis Knoppen vilde m?le, hvis en Aand den vil besjele, o hvor jeg den bede vil (og med Ild maae Skj?nne bedes) at fort?lle mig hvorledes slige Blomster bleve til!

II
Den hollandske Familie
?Alonzo de Tobar! Hvor er du, Alonzo? Alonzo! Tappre Kastilianer! f?lger du ikke Obersten? Adelante, Caballero! adelante!?
Alonzo de Tobar, den ulykkelige Maler, som var bleven sit F?drelands Erobrers, Ludvig XIV.s, hvervede Soldat, fordi han ikke kunde blive Velasquez eller Spaniens Stolthed, Bartolomeo Esteban Murillos, er bleven tilbage. ?Fremad Walloner! Fremad! Obersten har givet Landsbyen til Priis. Viva el coronel! Han bryder sig ikke meer om nederlandske Landsbyer end Alba og Luxembourg, Dj?velens Ven.?
Alonzo de Tobar er bleven tilbage. Han, som de vilde Staldbr?dre kaldte Sierras Ulv, og som aldrig blev tilbage under en ?del?ggelse af en kjettersk By, har vendt sin Hest, og b?ier sig gr?dende over Manken.
Fortvivler han endnu over den store Murillos's ?Santa Katharinas