Jan van Huysums Blomsterstykke | Page 2

hvis Talenter han skal have v?ret iversyg. ?rgrelse over en af sine S?nners Opf?rsel virkede saa paa hans Forstand, at han forfaldt i en Art Vanvid, som dog ikke havde nogen Indflydelse paa hans Arbejder. Hans Stiil betr?ffende, da udf?rte han alt med Forstand og utrolig Flid, og laserte i det Uendelige, selv D?kfarverne. Dette er Aarsagen til at hans Frugter ere altfor skj?nne, eller, forat tale tydeligere, til at de ligne Frugter af Vox eller farvet Elfenbeen; men hans Blomster, hans Insekter, Duggen og de enkelte Duggdraaber overtr?ffer Alt hvad man hidtil har seet i dette Slags. Om hans fortrinligste Arbejder give saavel Gool som Descamps Underretning.?
Fiorillo. Geschichte d. zeichnenden Künste.
--?Elskere af s?rdeles pragtfuld Fuldendelse s?tte v. H. over alle Blomstermalere. Den Flid han gjorde sig med at v?lge de mest skinnende og massiveste Farver, med at tilberede dem og rense Oljen, bidrager meget til den glimrende Friskhed ved hans V?rker. Det hvide Grundanl?g paa hans Tavler eller L?rred, siger Descamps, var tilberedet med den st?rste Omhyggelighed og med en Reenhed, som befriede ham fra den Frygt, at see Farverne, som han anlagde med stor Utvungenhed, forrevne eller ford?rvede derpaa. Alt er behandlet med Pr?cision, uden Skj?desl?shed, men ogsaa uden T?rhed. Det Ru, det Glatte, det Fl?jelsagtige, det Transparente, den sandeste og brillanteste Glands--alt Dette findes her forbundet med hint touche, som Naturen anviser, og som hverken kan tilskrives Maneer eller Tilf?lde. Vaserne, som han vidste at anbringe heldigt, og hvori han satte sine Blomster, ere ligeledes efter Naturen. Basrelieferne, ligesaa fine som det ?vrige, ere godt sammensatte og af l?rd Harmoni. Han havde den Smag, at formere sine Grupper saa, at de lyseste Blomster indtog Midten, og han betjente sig af den enhver Blomst egne Farve forat udf?re Farvesynkningen fra Middelpunktet til Gruppens yderste Ende. Fuglereder, deres ?g, Fjedrene, Insekterne, Sommerfuglene, Vanddraaberne, Alt er fremstillet med den st?rste Sandhed, og frembringer den fuldkomneste Illusion.?
Heidenreichs aesthetisches W?rterbuch.
I disse Domme stemme ogsaa ?Lüdemanns Geschichte d. Mahlerei? og ?Hirts Kunstbemerkungen? overeens.
I ?Historische Erkl?rungen der Gem?lde welche Herr Gottfried Winkler in Leipzig gesammelt, Leipz. 1768? findes netop det Stykke af v. Huysum, som er Sujet for n?rv?rende Digt, saaledes beskrevet:
?Forskjellige Blomster ere samlede i et, med oph?jet Arbeide ziret, Kar og opstillede i en Nische. Blomsterdronningen pranger ved den blonde gelderske Roses s?sterlige Side, omgiven af skj?ntstribede Tulipaner, blomstrende Valmu og hvide Narcisser, hvis Pragt spraglede Aurikler, fyldte Hyacinther o.s.v. og en M?ngde af Foraarets sp?de Skabninger forh?je med sin mildere Ynde. Spraglede Sommerfugle og forskjellige Insekter drikke Morgenduggen af deres Blade, som det hvilende Blik gjennemtr?nger og Zefyrens milde Aande synes sp?gende at ryste. Nedenunder paa Muren kl?ber den huuslige Snegl og til H?jre ligger en Fuglerede med tre forladte ?g. Maleriet er paa Tr?, 2', 9/2? h?jt, 2', 2? bredt. Dets forrige Besidder var Hr. Dietrich Schmid i Amsterdam, hvem Mesteren skj?nkede det som et Venskabsminde.? Det er nu siden flere Aar i Hr. Stiftamtmand Thygesons Besiddelse. Der gjorde det det Indtryk paa Forfatteren, han her har s?gt at meddele. Det omfatter med en noget mere detaljeret, om end ikke udt?mmende, Beskrivelse end foroven, i en Vase en hvidspraglet Tulipan, og en dunkel, r?dbruun af ?gte hollandsk Pragtflor, en hvid Rose, to r?de Roser, en Syringe, en brun Aurikel, Pintseliljer (Narcisser), en ildfarvet Valmu, en guul, dobbelt Fl?jelsblomst, en dobbelt r?dspraglet Nellik, en blaa Hyacinth, en Konvolvulus, en Forglemmigei, en halvaabnet Rosenknop og en Ridderspore. Dertil en Fuglerede med ?g, en Snegl med sit Huus, et Par flyvende Insekter og nogle Vanddraaber, som Beskuere meer end engang have villet t?rre v?k.
Disse ere Delene af den beundringsv?rdige Komposition, som ikke kan forherliges af min, der vel er indgivet af Beskuelsens henrykte ?jeblik, men dog for fattig til ikke at tr?nge til nogen Overb?relse forat turde hedde en Buket til den genifulde Malerinde, som har valgt Menneskehjertets og Livets endnu finere Blomster, end van Huysums, til Gjenstande for sin nydelige Pensel.

I
Beskuelsen
Plumpe Menneskebeundring, som beh?ver Luft og L?ber! Mere plump end Dyrs Forundring, der er taus og bly beskeden, kr?nker du i din Tilbeden, ?der i Begeistringsheden;-- med din Elskovs vilde Brunst du din egen Elskte dr?ber: din tilbedte rene Kunst.
Ve, om nu, da jeg maa tale (saa n?dvendigt som at Brystet st?nner, naar det bliver krystet) denne Draabe skulde dale fra van Huysums Rosenblad, af min L?bes Mundveir rystet! Foraarsvinden, yr og glad, var af meer barmhjertig Hu: Duggens Glands fra Lund og Hegn, perlemoderagtig Regn, gjemt i foldet Marikaabe, hver en Draabe, hver en Draabe har letsindigen den plyndret, alle hen i Luften s?ndret --denne ligger der endnu, yderligt som Taaren baaret b?vende af ?jenhaaret, yderst i dit Diadem, yndige og blide Smerte, som din Byrde triller frem; skj?n som Perlen, der var v?rdig til at v?re Stjernes Hjerte; fuld som Magdalenens Graad, fuld og tung og bristef?rdig; bristende, skj?ndt endnu