Haabløse Slægter | Page 8

tale.
"Gaar Du igen?" spurgte Stella angst.
"Ja, Prinsen rejser om lidt."
Hun Stod nogle ?jeblikke, Derpaa sagde hun sagte:
"Barnet d?r."
H?g gik hen til Vuggen, hvor Aage laa og krammede med sine smaa H?nder om Lagenet. Saa b?jede han Hovedet og gik.
Stella saá ham l?be ned ad Gaden til Klubben. En lang R?kke Soldater drejede om paa Torvet. De mere l?b end gik. Hovederne dukkede ned bag de opslagne Kraver; Regnen blev stadig t?ttere, man h?rte Vandet slaa op om de trampende Ben ... De lange R?kker saá ud som et m?rkt Legeme.
M?nd og Koner rendte forvirret frem og tilbage paa Fortovet. Hornene kaldte uafladelig.
Saa l?d der Hovslag fra Torvet. Kavalkaden spr?ngte forbi, Sl?ngkapperne flagrede i Stormen, Hestene st?nnede--Stella genkendte Prinsen. Hun saá hans Tr?k tydeligt i Sk?ret fra Lygten; han var hvid som et Lagen.
Stella rystede, saa T?nderne klaprede i Munden. Regnen havde v?det hendes Haar og Ansigt. Hun vendte sig, William stod og sled i hendes Kjole.
"Hvad vil Du?" sagde hun.
"Hvorfor bl?ser de?" spurgte han.
"Fordi de Danske flygter," sagde hun og saá igen ud. William hvinede.
"Nu sover Aage," sagde Nina.
"Hvad siger Du?"
"Aage sover."
"Sover?" det l?d som et Skrig, hun saá hen til Vuggen ... hun syntes ikke, hun kunde flytte en Fod ...
Vinduet brasede voldsomt mod Muren, den ene Rude gik itu, og Skaarene faldt raslende ned paa Stentrappen. Den ilsomme, ensformige Trampen af Troppernes March gennem Gaden tabte sig mere og mere ... man h?rte kun nu og da et enkelt skingrende Horn.
Stella laa plat ned paa Gulvet ved Aages Vugge og hulkede med Ansigtet ned i Gulvt?ppet.
William gr?d hele Natten.
* * * * *

II
De fleste var enige om, at William var en underlig Dreng.
Han var meget m?rk, baade af Hud og Haar og havde m?rkelig store ?jne med et vagt, tungsindigt, lidt flakkende Blik. Hans Hoved syntes for stort til Kroppen, som han holdt daarligt, saa at han saá endnu mere rundrygget ud end har var. Han havde faaet et Par meget tynde Ben at gaa paa og lange Arme, underlige, halvt kantede, halvt theatralske Bev?gelser.
Hans Gang var uéns og besynderlig. Han kunde smaasnakkende med sig selv slentre langsomt hen langs Husene--Stella paastod, han sled Huller paa sine Albuer ved saaledes altid at gnide sig op ad V?ggen--med dukkende Hoved og krummet Ryg, Armene slaskende. Saa pludselig snublede han over sine egne Ben, som han altid satte indad, og gav sig til at l?be. Hvor han saá ud, naar han l?b. Man kom til at t?nke paa de smaa vanskabte Trolde med uforholdsm?ssig store Hoveder, som ligger sammentrykte i ?sker og springer op, naar ?sken aabnes. Saa stod han stille, slentrede igen og gav sig atter til at l?be.
Naar han talte, gestikulerede han meget. Han brugte mange sj?ldne Ord, og hvad ban sagde, var ofte stillet op, ligesom Replikkerne i en Komedie.
Nina og William stod tidlig op, l?nge f?r de andre. Saa kom de om Vintermorgenen ned i det kolde K?kken, hvor Kokkepigen smurte Skolemaden ved det dryppende T?llelys. Hun havde altid Nattr?je paa og skar Br?det ved at holde det ind mod sit Bryst. Undertiden blev William ?kel ved Maden--Pigens Nattr?je var ofte helt graagul i Kul?ren--og kastede Sm?rrebr?det paa Vejen til Skolen. Mens B?rnene drak The, stod Pigen og redte sit Haar over K?kkenbordet, hun holdt altid den ene Fletning i Munden, mens hun redte den anden.
Naar B?rnene var gaaet, gik hun i Seng igen. Fl?demanden v?kkede hende saa, naar han kom Klokken ni; halv ti fik Stella The i Sovekamret.
Det h?ndte nu og da, at H?g, plaget af sin evindelige S?vnl?shed, stod meget tidlig op.
"Hys, hys," sagde Pigen, naar B?rnene t?nderklaprende aabnede D?ren til K?kkenet. "Borgmesteren er oppe."
De Dage vovede Nina og William slet ikke at tale. Nina stod og l?ste hviskende i sin Katekismus henne ved det osende Lys, William satte sig ved Vandspanden. Men han kunde aldrig sidde stille og rokkede saa uroligt paa B?nken, at Vand?sen faldt plaskende ned i Spanden.
"Hys, William," sagde Nina. "Du véd jo, Fa'r er oppe."
Og naar han sagte vilde liste hen over Gulvet, faldt han over Kulkassen ved Skorstenen. Af Forskr?kkelse gav han sig til at patte paa alle fem Fingre.
"Saa skulde da al Landsens ... dit Klodsf?," sk?ndte Pigen.
Naar B?rnene gik ind gennem Spisestuen, saá de Faderen sidde ved Bordet med et Haandkl?de om Hovedet. De sagde "God Morgen" ganske sagte, han nikkede blot uden at vende sig eller tale. Nina aabnede D?ren og listede ud, William bag efter--men Drengen kunde i sin Befippelse sj?lden faa D?ren lukket. Saa stod han l?nge og raslede med Laasen, indtil Faderen rejste sig med et utaalmodigt "Naa" og sm?kkede den haardt i.
B?rnene var glade, naar de frelste var naaede ned paa Gaden.
Drengene sad i Vestibulen og halvsov paa lange B?nke langs med V?ggene. Inspekt?ren gik s?vndrukken omkring og knipsede dem ondskabsfuldt i Hovedet med sin knyttede Haand. Saa afbr?d et