Haabløse Slægter | Page 7

sad ved Vuggen i M?rket henne i Krogen ved Kakkelovnen. Hun vuggede med Foden, helt mekanisk; naar Barnet klynkede, gav hun sig til at nynne sagte. Undertiden skr?mmedes hun op af sin Adspredthed, lagde sig ned over Vuggen og lyttede til det gispende Aandedrag. Tog sig saa om Hovedet og sukkede.
Regnen slog haardt mod Ruderne, greb i det raslende Thermometer ... Folk talte h?jt nede paa Gaden.
Hun satte sig atter op. Barnet laa med store angstfulde, sp?rgende ?jne, der fulgte hende overalt. Hun pintes under dette hj?lpel?st bedende Blik. Hun saá til Siden, vilde knibe ud fra Blikket, men f?lte det hj?lpel?st imod sig, kunde ikke slippe fra det. ?jnene var store, glasagtige.
"Vug Aage, Nina," sagde hun.
Nina havde siddet og strikket ved Lampen. "Hvor er William?" spurgte Moderen.
Han sad sammenkr?ben paa en Skammel og sov, gemt bag Gardinet. Billedbogen var falden ned paa hans Kn?.
Aage drejede Hovedet ganske lidt paa Puden og fulgte Stella med ?jnene, mens hun gik hen over Gulvet til Vinduet, hun ruskede lidt i William.
"Nu skal Ane bringe Dig i Seng," sagde hun.
Hun stillede sig med Ryggen mod Stuen og saá ud.
Folk l?b uroligt frem og tiltage paa Gaden. Man raabte til hinanden i Forbifarten, l?b videre, dukkende med Hovederne for Regnen. Stormen havde revet Barbérskiltet l?s paa Huset ligeoverfor, saa Messingb?kkenet klaprede mod Muren. Det tog paa med uj?vne Rusk i Regnen ...
Stella gik tilbage til Vuggen. Aage saá paa hende og smilede ganske svagt, hans Bryst gik heftigt op og ned, de smaa H?nder pillede krampagtigt ved Vuggekanten. Han begyndte at blive blaa i Ansigtet.
William gik hen til Vuggen og saá nysgerrigt paa Broderen.
"Lille Bro'r er syg," sagde han og stod og pillede ved det gr?nne Omh?ng. Stella havde ingen Ro, hun gik op og ned ad Gulvet, standsede i Krogen, gik atter frem og tilbage. Hun syntes, Stormen blev heftigere og heftigere for hvert Minut. Hun stod atter ved Vinduet. H?g maatte jo dog ogsaa snart komme ... Hun skr?mmedes af et enkelt Hornsignal nederst i Gaden.
"Naar kommer Fa'r?" spurgte Nina.
Stella saá ud. Der l?b mange Mennesker paa Stenbroen frem og tilbage, hun h?rte dem skrige h?jt omme paa Torvet, h?je Raab, ligesom Kommandoraab. Hun saá et Par Officerer tale meget ivrigt nede under Lygten lige overfor. De havde lange, dyngvaade Regnkapper paa.
Aage gr?d i Vuggen. Hun gik tilbage for at vugge ham. Stormen tog st?rkere fat, det piskede ned ... der l?d mange Trin paa Gaden, stadig flere. Vinden sukkede i Kakkelovnen, Barnet klynkede ganske sagte.
"Hvor de l?ber," sagde Nina. Hun var kr?ben op paa en Stol ved Vinduet.
William stod og trak hende i Kjolen.
Man h?rte Hovslag i Gaden, hurtige Raab, Hornsignaler ... Stella fo'r op fra Vuggen ...
"Mo'r dog," raabte William angst og rendte henimod hende. Nina l?b bort fra Vinduet. Lige med ét gav begge B?rnene sig til at gr?de.
Hornene l?d nu fra alle Kanter--ilsomme Hovslag. L?b ... de raabte h?jt paa Gaden. Stella rev Vinduet op igen. Stormen slog det bragende ind mod Muren, Regnen piskede hende i Ansigtet og rev hendes Forhaar op.
Der var Folk i alle Porte, Soldaterne l?b ud og ind. Et Kompagni gik i sluttet Trop ilsomt ned gennem Gaden. Trinnene l?d slubrende paa den oversv?mmede Stenbro ... Hun h?rte et Par Koner gr?de nede i Gaded?ren.
"Kommer de?" raabte hun til dem. Og endnu en Gang h?jere: "Kommer de?"
Stormen rev hendes Ord bort, ingen h?rte hende, hun holdt paa det klaprende Vindu--Hornsignalerne l?d ?ngstelig kaldende som korte N?draab, ilsomt fra alle Sider.
"Kommer de?" raabte hun igen og st?rkere, b?jet langt ud af Vinduet. Ingen svarede. En Adjutant red forbi i Galop--hun raabte igen, han svarede og virrede med Hovedet, Stormen udviskede hans Ord.
Nina sad ved Vuggen.
"Mo'r, Aage bli'r sort i Ansigtet." sagde hun.
Moderen l?b tilbage. Barnet laa rallende med stive ?jne. Hun rev Nina v?k og kastede sig med et Skrig ned over Vuggen--tog Barnet op, lagde det atter ned.
"Han d?r, han d?r," raabte hun. Hun fl?j op, greb en Flaske og h?ldte nogle Draaber i en Ske, "Han d?r," gentog hun sagtere, blev ved mekanisk at gentage: "Han er d?d, han er d?d"--
Vinduet klaprede voldsomt imod Muren. Vinden tog fat i Gardinet og l?snede det, saa det fl?j som en Fane langt ind i Stuen; Flammen i Lampen slog op og osede ... William og Nina sad henne i en Krog bag Bogskabet og gr?d sagte; Drengen havde lagt sit Hoved ned i S?sterens Sk?d.
Stella laa udstrakt over Vuggen. Nede paa Gaden l?d der urolig Trampen af mange St?vler, forvirrede Raab, hun saá med Angst paa Barnet.
Saa blev D?ren reven op.
H?g havde en lang Regnkappe paa, Vandet dryppede ned ad ham og fl?d i store Str?mme hen ad Gulvt?ppet. "De er her," sagde han hurtigt, "Prinsen flygter."
B?rnene gav sig til at skrige h?jere, H?g str?g Vandet af sin Kappe. Han havde ondt for at