Haabløse Slægter | Page 9

Hvin den s?vndyssende Mumlen af al den hviskende L?sning i Kofod, Balslev og Luthers lille. Hver Gang en L?rer kom op ad Trappen, rejste alle Drengene sig paa Rad. En enkelt, der var faldet i S?vn, fik af Sidemanden et v?kkende Puf og fo'r op, mens han tabte Bogen af Haanden. Inspekt?ren lod ham springe over Stokken, til han vaagnede. I det hele taget var Hr. Inspektor vanskelig om Morgenen. Han gik og gned sine ?jne og s?gte at faa Lemmerne strakt ved noget, han kaldte n?dvendige Irettes?ttelser til de L?mler i 5te Real, men som for upartiske ?jne bet?nkelig saá ud som en Brydekamp, hvori man k?mpede med skiftende Held.
For Resten rensede han sine Negle og lod Pedellen, der listede lydl?st omkring i et Par aflagte Gymnastiksko, b?rste sin Frakke, der i Forvejen var saa velb?rstet, som en skinnende Frakke kan v?re det.
Drengene var glade, naar Timerne begyndte.
Og dog var disse Timer just ikke livlige. Skolen i Randers havde gamle L?rere, som holdt sig til L?reb?gerne og til de fastsatte Pensa. Historien var Aarstal, Geografien Tal og Navne. Sprogene var Verber at b?je, Syntax og Bojesens Antikviteter, som var Historiens Aarstal og T?rhed gylpet op igen.
L?rerne sad krumryggede paa Katedret med B?gerne opslaaede, men med lukkede ?jne. De kunde rolig g?re det. Den, der var oppe, tog ikke fejl, for han stod med Overs?ttelsen paa et Blad inden i Bogen; og de andre sov. De sad med Bagdelen skudt langt frem og Hovedet ned paa Armene og blundede eller vippede frem og tilbage paa B?nken, mens de i Smug l?ste paa det n?ste.
Naar den, der var oppe, var f?rdig, rejste han sig paa T?erne for at se efter Karakteren, viste sin Sidemand, hvor han var sluppen, og satte sig ligesom de andre. Saaledes gik Timerne.
I de smaa Frikvarterer blev man i Klasserne. Som oftest l?ste man h?jt i Munden paa hverandre, eller man sloges med Papirskugler eller med Bl?k, som man klattede rundt med paa Gulv og V?gge. Naar L?reren kom ind, gik Timerne atter som f?r.
At kunne sin Lektie var det store Maal. Klassen l?rte Sprogene ved at plapre udenad efter trykte Overs?ttelser, Historien efter historiske Tabeller, Geografien l?ste man paa Kortet. L?rerne satte Pris paa Bogens Ord og hadede Fantasier.
Den Flittige fik ug'er, Flidsbel?nninger og Lovtaler ved den maanedlige Omflytning, den Dovne havde en daarlig Karakterbog, blev flyttet ned og kom som yderste Straf "til Rektor". Det var noget forf?rdeligt at komme til Rektor. Man ventede Maanedens sidste Dag med Frygt og B?ven paa, hvem Loddet skulde tr?ffe; den, hvis Maanedskarakterbog blev holdt tilbage, vidste, hvor den skulde hentes.
Rektors V?relse var et stort Rum med Reoler langs alle V?gge. Der stod en gammel Sokrates paa Kakkelovnen. Henne i et Hj?rne paa et lille Bord laa et r?dt-indbundet Monstrum: et gr?sk Leksikon, L?rerne havde for?ret deres Foresatte til hans S?lvbryllup. Ved Artium laa Bogen ved Siden af sin Ejermand paa Eksamensbordet. Pedellen betragtede den som en Helligdom og sv?bte den ind i et gr?nt Kl?de, hver Gang han skulde b?re den.
Her var det, man kom hen, naar man skulde "til Rektor".
Synderne ventede i Forv?relset med blege Miner og Atlas over den gamle Verden stoppet op paa Ryggen mellem Vesten og Skjorten. De kom ind én for én.
Skolens Styrer aabnede D?ren. Den afstraffede Synder gnubbede sig ud gennem den og forsvandt.
"Den N?ste," sagde Rektor meget h?jt. "Den N?ste" kom ind. Rektor satte sig, bakkede lidt af Piben, dukkede det t?t klippede, graa Hoved helt frem mod den Ulykkelige, saá skarpt paa ham med sine smaa plirende ?jne. Slog saa med et talende Fingerknips ud med Haanden.
"Er det nu Dig igen?" sagde han og klemte L?berne sammen med en ejendommelig klagende Hviskelyd. "Er det nu Dig igen?" Rektor gentog altid saadanne Sp?rgsmaal, og anden Gang blev Beklagelsen endnu mere sorgfuld og hvislende. En Styrtes? af Spyt ledsagede den voksende Bekymring, og Synderen stod ret uden at turde t?rre Spyttet af.
Det var jo ham.
Rektor saá atter pas sit Offer. "Vil Du da kun g?re dine For?ldre Skam?" spurgte han saa atter. Han lagde bestandig Trykket paa det f?rste Ord, snuppede derpaa S?tningen af og sluttede med et langt Fingerknips, der ligesom satte et veltalende Sp?rgsm?lstegn efter S?tningen.
Saa formanede han. Han talte langsomt, med rokkende Hoved. "Det er dog besynderligt med den Dreng. Han har gode Evner, der er ikke det mindste i Vejen, og h?derlige For?ldre til at give et godt Eksempel." Derpaa pludselig med st?rkt Eftertryk: "Hvad siger din Fader?"
Atter det sp?rgende Knips og et fikserende Ophold. Fra Synderen en Mumlen ...
"Naa--og din Moder? Det er en meget elskv?rdig Kone."--Rektor sl?ber betydningsfuldt paa Ordene.--"Vil Du huske at takke hende for sidst" ...
Synderen t?rrer sig skyndsomst i Ansigtet. Rektor ser paa sine hvide, soignerede H?nder, meget bl?de H?nder.
"Naa," Han rejser sig, gaar kroget hen over Gulvet med knirkende St?vler, standser et