Haabløse Slægter | Page 6

af S?lv og af store Planter, Palmer og Bregner, og alle Lysene i Kronen var t?ndte.
Provinsdamerne var bl?ndede, de sad og skottede hen til hinanden og saá pr?vende paa hvert Stykke paa Bordet, efter fem Minutters Forl?b havde Rektorinden vejet hver Ske og v?rdsat hvert Fad. Pr?stens Frue blinkede misbilligende til sin Mand, men Pastoren, der elskede Luksus, strakte sig velbehageligt paa Stolen og n?d Retterne forud.
Han lagde M?rke til en Vase med et pragtfuldt Navnechiffer i Guld. Om den var fra Sèvres?
"Excellencen havde modtaget den af Louis Philippe--han havde v?ret i Frankrig i en diplomatisk Mission--den var fra Sèvres" ...
Pastoren havde nok t?nkt det. Han havde selv bes?gt Fabrikkerne ved Sèvres.
Rektorinden begyndte at tr?kke sine Handsker af, men saá pludselig, at Stella beholdt sine paa, blev r?d i Hovedet og gav sig til at knappe dem igen.
Tjeneren b?d Fisken omkring. Han bar blaat Liberi med S?lv.
Det var meget vanskeligt at faa Fisk paa denne Aarstid--hvor Fru Berg k?bte?--Fru Berg lo og erkl?rede, hun vidste det ikke, Pigen bes?rgede det.--Fisk var meget dyr i en Husholdning, naar Manden ikke spiste Plukfisk.--Og Rektor spiste det ikke? Aldrig.--Om Stella havde set noget v?rre end "Dronning Marguerites Noveller"?--Nej aldrig. Berg paastod, at Fran?ois I spiste med Fingrene ... Dronningen havde i hvert Fad spist Pandekage med Kniv.
"Den blaa" havde sk?nket Hochheimer i Glassene. William gr?d, fordi han ikke havde faaet Snitter.
Rektorinden satte sin Pincenez paa N?sen. Hun havde aldrig set saa m?rkt et Barn. Et komplet Zigeunerbarn.
Fysikus drak privat med Pastoren.
Stella b?jede sig frem forbi Rektor og spurgte Pastorinden, om B?rnene stadig brugte Tran?--Fru Berg afskyede B?rn, naar man havde seks--
Der blev et almindeligt Skrig. Rektor tog paa at docere, Pr?sten demonstrerede ivrigt mod sin Dame og lagde i sin Iver Haanden paa hendes Arm. Den unge Frue havde fyldige Arme og brugte Halv?rmer. Berg talte om Malthus. Stella greb Navnet og spurgte ned over Bordet, hvem Malthus var.
Det var en af Menneskehedens Velg?rere, sagde L?gen. Hans Kone skratlo.
Om H?g vidste, hvor stort Asyllegatet var. Pr?sten havde h?rt 5000 Rigsdaler. Det var en stor Velgerning mod Byen.
Det var dumt at paastaa, at m?rke B?rn skulde v?re mere lidenskabelige end blonde. Rektorinden havde set mange blonde B?rn, som var meget lidenskabelige ...
Nej, H?g vidste det ikke ...
De talte i Munden paa hverandre. "Den blaa" gik omkring og sk?nkede, det var en gammel R?dvin fra Excellencens Tid. Pastoren erkl?rede ikke l?nge at have smagt en saadan Vin ... Han sad og saá glad paa, hvorledes den oliede paa Glasset.
Stemningen blev meget livlig. William kom hen paa Stellas Sk?d, Nina sad hos L?gen.
Det var ingen Sag, naar man kunde faa saa k?nne B?rn, Fru Berg erkl?rede sine B?rn for ?kle, Rektor troede, hun havde altfor megen Selvkritik--den ?ldste var virkelig meget flink i Latin ...
Ja, i Latin ...
H?g drak i denne Sammenh?ng et Glas for Damerne som Samfundets M?dre. Stella tog sine Handsker af. Rektorinden Faldt i Forbavselse over en Opsats ... Den var en Gave fra Kongen ... for Resten knyttede der sig en pikant Historie til denne Opsats ...
Stella begyndte at fort?lle. H?g afbr?d hende og rettede ... Historien var pikant. Man kom atter ind paa Historier om Grevinden. Kongen havde for?ret hende en Natstol fyldt med Appelsiner og hver Appelsin indsv?bt i en Femdalerseddel ... Det var uhyre morsomt og jovialt af Kongen. L?gen mente, at det havde den gamle Aspasia vel n?ppe faaet af sin Perikles.
De lo voldsomt, selv Pastorinden blev reven med af Lystigheden. Fru Berg br?kkede Stoleryggen ved at kaste sig haardt tilbage, og Pr?sten greb om hende.
"Den blaa" kom ind med en Bakke og gik hen til H?g. "Et Telegram."
"Et Telegram." H?g sprang op, greb Telegrammet. I samme Nu havde alle set det, og der blev ganske stille. Stella satte William haardt ned paa Gulvet.
H?g var meget bleg.
"Kongen er d?d," sagde han.
Stolene blev skubbet tilbage, alle stod op. Saa blev der atter ganske stille. Man kunde have h?rt en Knappenaal falde til Jorden i Stuen. De saá alle ned for sig--Pr?sten havde foldet H?nderne.
William stod ved Siden af Moderen. Han saá fra den ene til den anden. Saa gav han sig til at gr?de.
Lidt efter var Stella og H?g alene tilbage i Spisestuen. "Der vil komme strenge Tider," sagde H?g. Stella gav sig til at slukke Lysene paa Buffet'en ...
* * * * *
Krigen kom. Der laa mange danske Tropper i Randers, men man frygtede hver Dag at maatte gaa l?nger mod Nord og opgive Byen, Fjenden var rykket frem Norden for Skanderborg--Vejen laa aaben.
Kronprinsen var kommen til Byen om Eftermiddagen for at se til de Saarede paa Byens Lasaretter. H?g var ude med hans kongelige H?jhed.
Det var ud paa Aftenen. En kold, gennembl?dende Efteraarsregn, pisket af en hvinende Storm.
Hjemme hos H?gs var det mindste Barn sygt. Lungebet?ndelse. Berg gav kun ringe Haab.
Der var sat Sk?rm over Lampen. Stella