Haabløse Slægter | Page 5

han. Det hvide Hoved sank tungt ned paa hans Bryst--de fo'r alle sammen og gik et Skridt frem.
Saa afbr?des Stilheden af en pludselig fremv?ldende Hulken. Excellencen var d?d.--
Man havde aldrig set et saadant F?lge i Stiftsbyen. Man var str?mmet sammen for at f?lge fra hele Stiftet. Kongen lod sig repr?sentere ved sin f?rste Adjutant.
I sin lange Tale ytrede Biskoppen, at man med denne Mand begravede en svunden Tid, og at det var smukt at se saa mange vise Respekt for det, hvis Tid var omme, men som man dog burde h?dre, fordi det var F?drenes Gerning. Den nye Tid havde st?rre Krav og haabede at b?re i sit Sk?d en st?rre og rigere Lykke. Men man burde s?nke sine Faner for hver den, der, som denne Mand, indenfor sit Syn--var det end sn?vert--havde gjort sin Pligt og ydet sit bedste.
Hans H?j?rv?rdighed var national-liberal ...
Saaledes blev Excellencen H?g begravet.--
Nogle Maaneder efter blev Ludvig H?g forflyttet, han skulde v?re Byfoged i Randers.
Stella var fortvivlet derover. Den sidste Aften, f?r de skulde rejse, gik hun med Nina og William op paa en Bakke ved Byen. Det var i Maj; hele Egnen laa, smilende i Foraarets f?rste Friskhed, udstrakt for deres Blik. Helt ude blinkede Havet. Stella viste en sidste Gang B?rnene alt, pegede paa hvert Kirketaarn, paa hver M?lle, paa hver Sti. Nina gr?d, William stod med Fingrene i Munden og saá op paa Moderen med store forbavsede ?jne. Hun blev ved at pege--hun viste dem hver Plet; det var som l?ste hun i en k?r Bog, mens hun stod her for sidste Gang og saá ud over den kendte Egn fra denne skraanende Bakke.
Saa kastede hun sig ned paa Gr?sset og gr?d. William saá forundret paa Moderen, derpaa gik han hen og tog H?nderne bort fra hendes Ansigt:
"Kys Willy," sagde han.
Stella tog Drengen i sine Arme og gik med Nina ved Haanden ilsomt ned ad H?jen.
* * * * *

I
N?ste Aar blev Stella Fjerde Gang frugtsommelig og f?dte en S?n. De kaldte ham i Daaben Aage. H?gs havde levet meget stille i Randers. Det tog Tid, inden man kom i Orden; Nina fik M?slinger, og saa kom Stellas Svangerskab. Saaledes blev det Efteraaret 63.
Det var f?rste Gang, de saá nogen hos sig: Sognepr?sten, Rektor ved Skolen og Stiftsfysikus Berg. Herrerne skulde egentlig have spillet Kort i H?gs V?relse, men de var blevne i Dagligstuen hos Damerne. Man dr?ftede Kongens Sygdom. H?g havde i Aften faaet Meddelelsen fra K?benhavn, hvori Brevskriveren frygtede det v?rste.
Det var under F?lelsen af dette truende, man var blevet sammen i Dagligstuen, ligesom naar man under et Uvejr alle klumper sig sammen i det samme V?relse.
Man talte ogsaa om Grevinden. H?g blev heftig og sagde, man burde s?ge at glemme hende nu, Rektor kaldte hende med et Udtryk fra en Festtale i Klubben for Danmarks oph?jede Aspasia. Fysikos lo og spurgte, hvem der da var Perikles.
Sognepr?sten, en mager Mand af et elegant Ydre, drejede beh?ndigt Samtalen bort fra Grevinden og ber?rte atter Sp?rgsmaalet om Hertugd?mmerne.
Man talte i Munden paa hinanden. De mente alle, at skulde Kongen d? nu, stod meget paa Spil.
"Gud forbyde det," sagde Pr?sten.
Stella havde oph?rt at konversere Damerne, hun sad l?net frem paa Stolen og lyttede ivrig.
"Maaske tr?nger vi til en Krig," sagde hun.
L?gen smilede. "Fruen gaar vel med i Ambulancen?"
Saa dr?ftede man Chancerne for en Krig, Rektor talte med Begejstring om Aanden i otte og fyrre. Pr?sten mente, Tiderne havde forandret sig, sligt gentog sig ikke, sagde han.
Efterhaanden fik Samtalen et mere almindelig politisk Pr?g. Rektor paaregnede i Tilf?lde, der kunde m?de, sikkert Hj?lp fra Frankrigs m?gtige C?sar.
Damerne blandede sig i Konversationen, og den gik over til alle Emner, L?gens Frue havde set Kejserinde Eugenie i Paris, hendes Krinoline havde fyldt hele Vognen. H?g fortalte Hofhistorier fra Tuilerierne.
"Det er dog v?rre i Spanien," slap det ud af L?gens Frue.
Man lo og kom ind paa Fabler om Dronning Isabella: Rektorinden mente, at Dronningen havde altfor mange Skriftef?dre, og L?gen sagde, at Skriftef?dre--det vil naturligvis sige, dem med C?libat--i det Hele var en farlig Institution. Det var et Stikleri til den elegante Pr?st, om hvem man paastod, at han overfor Menighedens Dameverden og ikke mindst overfor Stella havde visse katolske Tendenser.
Pastoren smilede og gik ind paa Sp?gen: Man kunde ikke forlange formeget, vi var alle Mennesker ...
Under denne Stemning rejste man sig for at gaa til Bords. Nina og William havde faaet Lov at v?re med.
Stella bad om Rektors Arm, H?g f?rte Rektorinden. Bordet var ?dselt d?kket, Stella havde trods Aarstiden fyldt den store Opsats med st?rkt duftende Blomster. Der var en Overflod af slebne Glas og Karafler, af Syltet?jsasietter og Dessert-Skaale ... Efter Excellencens D?d havde Ludvig faaet St?rstedelen af Familiens Service, og Stella, der nok ?nskede at kokettere lidt med Husets pr?gtige Apparat, havde i Aften benyttet saa meget deraf, som muligt var.
Buffet'en var opfyldt