Haabløse Slægter | Page 4

paa og Myrthekrans over Sl?ret. Ludvig blev uhyggelig til Mode, Sveden sprang frem paa hans Pande, og han kom til at ryste st?rkt. Saa tog han meget ublidt og heftigt og rev Stella ud af Kassen. Men hun lo ellevildt og sagde, at hun var Julie i Gravkammeret.
Helst vilde hun dog l?se h?jt. Hun tiggede Ludvig om at l?se med sig, og naar han vilde, kunde de sidde til langt ud paa Natten og l?se. Hun havde en dejlig Stemme; undertiden kunde han blive helt bedaaret deraf og fortabte sig i Lovtaler. Hun lo kun. "Ja," sagde hun, "jeg er ikke f?dt til at v?re Herredsfoged-kone!"
Saaledes levede de i Begyndelsen. Men efterhaanden som Stella blev ?ldre, indsaa hun, langsomt, men sikkert, at deres ?gtestab var en noget ulige Alliance, at han var gammel og hun ung, og at det, han gav, og hun maatte n?jes med at modtage, vel ikke var mer end et apathisk Venskab, krydret med en enkelt feberagtig og kort Forelskelse. Men hun opgav ikke Modet. Hun var Midtpunkt i hele Egnens Selskabelighed og uundv?rlig ved enhver Sammenkomst i tre Miles Omkreds.
Excellencen bes?gte dem hvert Aar og var meget indtaget i sin Svigerdatter.
Denne var nu to og tyve Aar. De havde allerede v?ret gift i tre Aar, og det syntes, som om den gamle L?ge i Skelsk?r skulde faa Ret i sine Forhaabninger.
Saa i ?gteskabets tredie Aar blev Stella forelsket; den, hun elskede, var en Ven af hendes eneste Broder og omtrent hendes J?vnaldrende. Hvad der foregik, véd ingen, men en smuk Dag rejste Herredsfogden til Udlandet med sin Kone. Man talte paa Egnen en Del om denne hovedkulds Rejse, glemte den saa igen.
Efter sin Hjemkomst tog Stella noget mindre ud end ellers; hendes Helbred var Skyld deri, hun hostede meget, og L?gen frygtede for, at hendes Bryst skulde v?re angrebet.
Et Aar efter blev hun Moder. Barnet blev kaldet Nina efter Hendes Naade Stiftamtmandinden, som holdt hende over Daaben. Stella var meget lykkelig, hun legede med Barnet som med en Dukke og ammede det selv.
H?g bekymrede sig ikke meget om Barnet. Han led efter Rejsen bestandig af Hovedpine og Nervegigt, og han talte med Aander om Natten. Stella skjulte hans Sygelighed med hemmelig R?dsel.
To Aar efter blev hun atter frugtsommelig. Hun var meget besynderlig under dette Svangerskab, hun taalte n?ppe at se sin Mand, hun vilde Uger igennem ikke modtage nogen og lukkede sig inde i et m?rkt V?relse, hvor hun tilbragte Dagen ?rkesl?st hensl?ngt i en Gyngestol; saa til andre Tider fo'r hun fra Selskab til Selskab, fra Bal til Bal i Egnen; hun arrangerede en dramatisk Aftenunderholdning i sit Svangerskabs femte Maaned: L?gen maatte i den syvende Maaned forbyde hende at danse.
Barnets F?dsel varede et D?gn; L?gen mente, Stella havde sn?ret sig for st?rkt under Svangerskabet.
Da Drengen endelig var f?dt, troede Jordemoderen, han var blind, han vejede kun fem Pund og kom straks i Urtebad; man sv?bte ham i Bomuld. Den tredie Dag troede de, Drengen var d?d, Husl?gen dyppede ham i Isvand, og han kom til Live igen.
Stella laa l?nge syg.
Lige fra den f?rste Dag havde hun omfattet Drengen med en n?sten feberagtig ?mhed, og han fik i Daaben hendes Yndlingsnavn William.
Tiden gik, og tre Aar efter nedkom Stella med en Datter.
Samme Aar om Efteraaret d?de Excellencen som Ridder af Elefanten. Han d?de st?rk, som han havde levet.
Vaagekonen sad ved Sengen og holdt hans Puls, Excellencen saá paa Uhret over Sengen, spurgte: "Den bli'r svagere?"--"Ja, Deres Excellence." Atter Tavshed. Foran Sengen Vaagekonen, kn?lende, ubev?gelig; Excellencen rolig, skinnende bleg med lukkede ?jne. Saa det samme Sp?rgsmaal og det samme Svar.
"Ja, Deres Excellence." Ordene faldt som en Spade Jord paa et Kistelaag. Og igen ganske tyst.
"Svagere?"
"Ja, Deres Excellence"--
Inde i den anden Stue stod Ludvig, Stella og Borgmesteren. Ludvig st?ttede sig mod en Marmorkonsol og hulkede. Borgmesteren legede tankel?st med en Papirkniv, Stella stod lige ved D?ren, hun havde l?ftet Fl?jlsportiéren og b?jet sig frem for at lytte. Man h?rte intet uden Taffeluhrets spinkle Dikken.
Excellencens Sp?rgsmaal l?d som en utydelig Mumlen; de kunde intet skelne, men hver Gang de h?rte Stemmen, b?jede de sig frem med tilbageholdt Aandedr?t.
Undertiden h?rte man Samtale fra Hendes Naades V?relse. Fruen laa til Sengs, hun var begyndt at gaa i Barndom. Hun raabte nu og da h?st paa Pigen. Ludvig fo'r sammen, naar han h?rte det.
Stella gik hen og standsede Uhret. Inde i Sygev?relset l?d Aandedragene tungere, tungere. De var til Mode, som skulde Tavsheden kv?le dem.
Excellencen r?rte sig i Sengen.
"Rejs mig op," sagde han meget h?jt. Det lad n?sten som et Raab.
De l?b alle ind. Stella og Vaagekonen stablede Puder op bag den d?endes Ryg. Ludvig og Broderen stod ved Fodenden. Det var, som de m?rkede D?den gaa forbi sig.
Den d?ende rejste sig helt op i Sengen, stemmede F?dderne mod Fodenden, saa stift frem med de brustne ?jne.
"Nu kommer det," sagde