Haabløse Slægter | Page 3

udholdt en kedsommelig Exercits' Strabadser. Han blev syg og rejste hjem.
Der gik et Par Aar. Ministeren tog sin Afsked og blev Stiftamtmand. Ludvig vilde ikke s?ge Embede, han var evig paa Baderejser, flakkede Sommer og Vinter hvilel?s rundt i Europa. Faderen ventede. Den n?st?ldste S?n var bleven Borgmester i en lille By paa Sj?lland, Landmanden havde faaet Gaard, som man stadig satte til paa.
En Sommer i Begyndelsen af Halvtredserne besluttede Ludvig at blive herhjemme og bo hos Borgmesteren i Skelsk?r.
Ludvig kedede sig i K?bstaden. Selskabet i den lille Provinsby kunde ikke tilfredsstille ham, og han var uden Besk?ftigelse, der helt kunde optage hans Tid. Under disse Omst?ndigheder benyttede han sine ledige Timer til at forelske sig. Genstanden for Forelskelsen var en ung Dame fra Omegnen, meget livlig, meget smuk og meget ung. De havde truffet hinanden paa Morgenture i Byens Skov og havde kun talt lidt sammen. Stella var atten Aar, uerfaren og fork?let. Den fem og trediveaarige H?g var den eleganteste Mand, hun havde set, han var akkurat Digter nok til at kunne give sin K?rlighed en straalende Indfatning af formfuldendte Vers, og hans Fortid var tilstr?kkelig mysteri?s til at lokke med det Ukendtes Magt.
Da han friede, gav Stella ham sit Ja.
Der blev talt meget om denne Forbindelse. De fleste betegnede den som en Mesalliance og beklagede Excellencen, der ikke havde nogen "rigtig" Gl?de af sine B?rn. Enkelte beklagede Stella: han var meget ?ldre end hun og havde vistnok ikke meget til Rest til at ofre et ?gteskab; og hun var saa ung og frisk. Men hun kom jo ind i en fornem Familie.
Den gamle L?ge i Skelsk?r var meget misforn?jet. "Det er en skidt Historie," sagde han ved Pr?stens L'hombrebord om Tirsdagen. "Skidt Historie ... Folk som H?g burde ikke gifte sig. Linien er f?rdig, Kraften er opbrugt: denne har Dispositioner til Melankoli, de andre er Dr?nnerter, baade Borgmesteren og Landmanden. Ja, det er s'gu ikke Sp?g for Stakkelen." Dr. Hermansen satte sig fastere i Stolen og trykkede Brillerne fastere over N?sen. "Og skulde Kandidaten giftes, burde han s'gu have ta'et en Malkepige, saa der var kommet tykt Blod ind i Familien."--De andre lo.--"Ja det er min Mening.--For Stella er det Synd og Skam. Hun maatte ha'e en Kraftkarl. Der er Ansats til Brystsyge i Moderens Familie. Det bli'r et rart Roderi, naar de Svagheder kommer sammen.--Men forhaabentlig faar den Kavalér da ingen B?rn, saa det bli'r sidste Akt ... Ellers Gud hj?lpe Afkommet!"
Excellencen modtog Svigerdatteren uden at blinke; hans Frue var mindre behersket, men Ludvig lod sig ikke sige; om Efteraaret fik han Embede og i November stod Brylluppet. Det var 52.
* * * * *
I ?gteskaber, som er sluttet efter saa kort et Bekendtskab, er man altid udsat for at tage fejl. Heller ikke Stella havde maaske, da hun blev Fru H?g, ret vidst, hvad hun gjorde--maaske var der nok et og andet, hun savnede, nogen Gl?d, nogen st?rk Hengivelse, muligvis ogsaa nogen Styrke. Men hun var meget ung og meget ungdommelig, kendte lidet til Verden og endnu mindre til K?rligheden. I Begyndelsen troede hun n?sten, alt var, som det burde v?re, og da hun lidt efter lidt langsomt opdagede, at det ikke var det, var det n?rv?rende allerede blevet hende en Vane.
Ludvig mente, han havde giftet sig med et Barn. Han gav hende alt, hvad han havde, men det var kun Rester. Det gik mere og mere op for ham selv og andre, at han var ?delagt, at hans Liv var gnavet i dets Rod; han blev meget melankolsk, og naar han nu var munter, ytrede hans gode Lune sig ved bidende Sarkasmer, der hudflettede andre. Han og Stella var saa forskellige som Nat fra Dag.
I de f?rste Par Aar, de var gift, legede Stella endnu med Dukker, eller hun spillede Komedie for H?g. Hun gr?d, naar han gik ud, og hun var bange i M?rke. Hun havde en livlig Fantasi, holdt af at pynte sig ud med Sl?r og Blomster og spillede "Operaer" paa Klaveret. Det var et Ruskomsnusk af Melodier, som hun satte Ord til, mens hun spillede.
Undertiden om Aftenen, naar H?g var inde--hele Dagen var han enten ude eller paa sit V?relse--kl?dte hun sig ud som Nonne og gav lange Scener, hun selv lavede, hvori den grusomme Fader altid havde tvunget den Ulykkelige til at gaa i Kloster og skilt hende fra hendes trofaste Elskede; eller hun tog Brudekjolen paa og dansede Menuet eller legede Kirke. En Aften kom hun ind og sagde, at hun vilde overraske ham, og han maatte ikke gaa ind i Stuen, inden Stuepigen kaldte paa ham.
Da Ludvig kom ind i Stellas Kabinet, var der h?ngt Lagener paa alle V?ggene, og Stella laa hvid i Ansigtet midt paa Gulvet i en stor M?belkasse, som var beh?ngt med sort Flor og d?kket med Lagener. Hun havde sin hvide Kjole