Haabløse Slægter | Page 2

hans Begavelse. Arbejdede desuden med et videre Syn i en yngre Tid. Han gik h?derligt ind i R?kken af de st?rke M?nd, som gav Begyndelsen indtil Midten af det nittende Hundredaar dets ejendommelige Pr?g. Fra Moderen havde han arvet Sindets Uro, han maatte altid v?re sysselsat, altid have fuldtop at g?re. Saa skrev han Vers i sine ledige Timer; de var ikke gode, men sk?nt en Minister under Kristian VIII havde en Del at bestille, skrev han saa stor en M?ngde, at han maatte gemme sine Produktioner i Kl?dekurve. Han havde arvet mer fra Moderen: han var lige saa ?dselt givende som hun og lige saa heftig. Desuden var han en forf?ngelig Mand, der holdt af at ses og at n?vnes.
Sl?gtsvaabenet blev broderet paa alle Vognpuder, han lod bringe Orden i sin Stamtavle og vilde h?ve sin Familie ved at slutte Forbindelse med den "nye" Adel. Heri st?ttedes han af sin Hustru. Han havde ?gtet hende sent som en anset Mand, og det var vel et Sp?rgsmaal, om den smukke Kvinde havde giftet sig med Manden eller med Navnet og dets Fremtid. Ikke destomindre blev ?gteskabet lykkeligt: han ?dslede paa hendes Hjem med den Gang n?sten ukendt Luksus og overd?ngede hende med Smykker, Silkekjoler og Vers. Det var hans Gl?de. Hun modtog alt med den samme Ligev?gt og s?gte kun at l?gge en D?mper paa Excellencens Uro. Hun levede i Haabet om en glimrende Fremtid for sine B?rn og frygtede kun for, at Mandens Excentricitet skulde ?del?gge alt. Hun gr?d et helt D?gn, da Ministeren en Gang i Tanker havde skrevet et K?rlighedsdigt midt i en Indberetning til Statsraadet. Men, da Majest?ten fandt Historien saa morsom, at han gjorde sin Versmager til Storkors, formildedes Fruen igen.
Af deres B?rn var Ludvig, den ?ldste S?n, fremfor alle Faderens Yndling. Han havde glimrende Evner og en hel Del af den Elegance, som nedarvet Fornemhed sk?nker. Men det viste sig tidlig, at Ludvig h?rte til "de store Dygtigheders S?nner"--han var svagelig, nerv?s, allerede tidlig dybt melankolsk. Man var ved ham ?jensynlig naaet til et nyt Stadium i Sl?gtens Historie.
Kraften var bleven borte, Hjernerne var ikke l?nger saa st?rke. Excentriciteten tog Overhaand.
Ludvig rejste meget, deltog hjemme i alt, hvad den fornemme ?rkesl?shed foretager sig; gjorde G?ld, som blev betalt af Excellencen uden Knurren, fuskede lidt med alt og blev tidlig ?delagt paa forskellig Maade. Han blev stadig mere nerv?s og mere lidende--hans Melankoli var foruroligende, og den Munterhed, som undertiden afl?ste den, var ?ngstende forceret. Man begyndte at sp?rge, hvad Ludvig H?g skulde blive til, og beklagede allerede hans Fader.
En Dag kaldte Excellencen S?nnen ind i sit Arbejdsv?relse, og der blev talt meget h?jt og l?nge. Fruen h?rte sin Mands Stemme skrige h?st op og derpaa en st?rk, langvarig Hulken.
Det var ud paa Efteraaret, dette skete.
Hele Vinteren l?ste saa Ludvig som en gal Mand, han sov tre Timer i D?gnet og holdt sig om Natten vaagen ved at drikke Sherry og sidde med F?dderne i Isvand. Der var noget af Sl?gtens Arbejdskraft i ham, men han havde ikke dens fysiske Styrke. Den pludselige, overdrevne Flid ?delagde ham yderligere, hans Sundhedstilstand nedbr?des uoprettelig, og hans Evner sv?kkedes.
Imidlertid fik han ved Sommertid juridisk Eksamen med f?rste Karakter, og Excellencen var tilfreds. Nu kunde han forel?big rekreere sig; naar han saa kom hjem, kunde der geres noget for ham. Ludvig rejste til Paris.
Der var to S?nner foruden Ludvig. Den ene var ret begavet, den anden blev Landmand.
Slapheden i Sl?gten underst?ttedes nu tilmed af visse Ejendommeligheder i Tiden.
Ludvigs Ungdom faldt i Slutningen af den ?stetiske Tid herhjemme: Det store Arbejde var gjort, de store V?rker skrevne, man hvilede sig, vuggede sig velbehagelig i det hegelske Fantasteri og i potenseret F?lsomhed. Politikken begyndte al vaagne ... man talte om Frihed, om Lighed og om Tyranni, og det var denne Talen, man kaldte Politik. Alt var Idéer den Gang, F?drelandet, Friheden, Forfatning, alt. Derfor tumlede man saa let med det altsammen: Idéer holdte over Virkeligheden er stumpe Vaaben, B?rn kan lege med; Realiteter er farligere.
Saa kom otte og fyrre, Handlingens Aar. Der var i Folket Kr?fter bag Ordene; det saás, da man maatte tage sig sammen. Folkets Smigrere tog saa denne Handling for en Begyndelse, Indvielsen af den nye Tid; maaske var den snarere Afslutningen af en gammel, Frugten af den nationale V?kkelse i Hundredaarets Begyndelse og af den Haardf?rhed, de knappe Tider den Gang havde l?rt os. Men derom faar den Historie d?mme, som ikke skrives af S?nner, der har lidt under F?drenes Vildfarelser.
Ludvig gik med som Frivillig. Hans Begejstring blussede voldsomt op, og han drog afsted. Han vilde i tre Dage gerne have givet sit Liv for F?drelandet, men Dagene blev til Uger, Ugerne til Maaneder, uden at han lugtede Krudt. Saa k?lnedes hans Begejstring, der vel kunde have tilladt ham at d? uden at klage, men som ikke