Gildet PÃ¥ Solhaug | Page 8

fru Margit; men det b?res mig for, som her er koldt,--koldere, end jeg havde ventet.
BENGT. Da er jeg b?de svedt og varm; men jeg har ogs? fuldt op at tage vare p?. (til Margit.) Lad nu ikke tiden falde lang for vor g?st, mens jeg er ude. I kan jo snakke sammen om gamle dage. (vil g?.)
MARGIT (tvilr?dig.) G?r du? Vil du ikke heller--?
BENGT (leende, til Gudmund, idet han kommer tilbage.) Ser I vel; herr Bengt til Solhaug er manden, som forst?r at f?rdes mellem kvindfolk. Der er ikke den stund s? kort, at min hustru kan v?re mig foruden. (til Margit, idet han tager hende under hagen) V?r du tr?stig; jeg skal snart v?re hos dig.
MARGIT (hen for sig.) ?, kval og harm at m?tte lide alt dette. (kort taushed.)
GUDMUND. Hvorlunde lever eders s?ster k?re?
MARGIT. Jeg takker; hel vel.
GUDMUND. Det blev sagt, hun skulde v?re hos eder.
MARGIT. Her har hun v?ret siden jeg-- (sl?r om.) For tre ?r siden kom hun til Solhaug med mig. (lidt efter.) Hun tr?der visst snart i stuen herind.
GUDMUND. Signe havde fordum s? vennes?lt sind; hun kendte ej list eller r?nke; n?r jeg kommer ihug hendes ?jne bl?, jeg m? p? guds engle t?nke. Dog, mangt kan i syv ?rs tid forg?. Sig mig,--mens fjernt fra bygden jeg vandred, har ogs? hun sig s? st?rkt forandret?
MARGIT (tvungent sp?gende.) Hun ogs?? Er det i kongens g?rd slig h?visk tale man l?rer? I minder mig om, hvordan tiden t?rer--
GUDMUND. Margit, hel vel mine ord I forst?r. Engang var I mig begge s? blide; I gr?d, da jeg skulde fra bygden ride; vi loved at holde som s?skende sammen i fryd og i ve, i n?d og i gammen. I lyste som en sol mellem jomfruer sm?; s? viden om land eders ry monne g?;-- fuldt vel er I endnu s? fager en kvinde. Men Solhaugs frue, kan jeg m?rke, har glemt den fattige fr?nde. S? umildt er I stemt, I, der engang var s? vennes?l tilsinde.
MARGIT (nesten t?rekvalt.) Ja engang--!
GUDMUND (ser deltagende p? hende, tier lidt og siger med d?mpet stemme): Eders husbond b?d os at korte tiden med at melde om gammelt og k?rt.
MARGIT (heftigt.) Nej, nej; ikke derom! (roligere.) Det falder mig s? sv?rt at mindes; den ting har jeg aldrig l?rt. Meld heller om de ?r, I var borte;-- den tid er vel ej p? bedrift s? arm; meget m? I kunne mig berette; derude er jo verden b?de vid og varm,-- der er sindet og tankerne lette.
GUDMUND. I kongens hal var jeg aldrig s? fro, som dengang jeg var sm?dreng i det fattige bo.
MARGIT (uden at se p? ham.) Og jeg--hver dag, jeg p? Solhaug bode, takked himlen, at den gjorde mine k?r s? gode.
GUDMUND. Vel eder, dersom I kan takke fordi--
MARGIT (heftigt.) Og er jeg da ikke h?dret og fri? Kan jeg ikke byde, som det huger mig bedst? Kan jeg ikke, alt som det lyster mig, r?de? Her er jeg den f?rste; ingen sidder mig n?st; Og det, véd I, var mig altid til m?de. I t?nkte nok at finde mig kummerlig og tr?t; men I ser, jeg er fro, mit sind er let. Se, derfor kunde I sparet jert komme til Solhaug; det vil jer kun lidet fromme.
GUDMUND. Hvad mener I, fru Margit?
MARGIT (reiser sig.) Tilfulde jeg véd, hvad der f?rer jer ind i min enlige stue.
GUDMUND. I véd, hvi jeg kommer? Og det er jer ikke med? (hilser og vil g?.) Guds fred og farvel da, min ?dle frue!
MARGIT. Det var eder mere til ?re, ifald I var bleven, hvor I var, i kongens hal.
GUDMUND (stanser.) I kongens hal? Kan I spotte min n?d?
MARGIT. Eders n?d? Nu, h?jt m? I hige, fr?nde; jeg gad vide, hvor I t?nker at ende! I kan eder kl?de i fl?jel r?d, er kongens mand, ejer gods og guld--
GUDMUND. Bedst m? I vide, om lykken er mig huld. I sagde for nylig, fuldt vel I vidste mit ?rend p? Solhaug--
MARGIT. Det véd jeg forsand!
GUDMUND. Da kender I og, hvad jeg nys m?tte friste;-- da véd I, jeg er en fredl?s mand.
MARGIT. (skr?kslagen.) Fredl?s! Du, Gudmund!
GUDMUND. Det er jeg for visst. Dog sv?rger jeg dyrt, ved den hellige Krist, havde jeg kendt eders tanker og sind, aldrig var jeg tyet p? Solhaug ind. Jeg mente, I endnu var mild og god, alt som dengang jeg eder forlod; men jeg vil ikke trygle; skogen er stor, og sikker er min h?nd og min bue;-- langt heller v?re hejens sten mit bord og bj?rnehiet min stue. (vil g?.)
MARGIT (holder ham tilbage.) Fredl?s! Nej, bliv! Jeg sv?rger dig til, slet intet jeg derom vidste.
GUDMUND. Det er, som jeg siger. Mit liv st?r p? spil; og livet vil hver mand friste. Tre n?tter l? jeg som hunden ude; p? fjeldet jeg hvilte mine m?dige ben og l?ned mit