Gildet PÃ¥ Solhaug | Page 9

hoved til urens sten. At tigge om ly, om bolster og pude i fremmed folks hus, det var mig for tungt; min tro var jo frejdig; mit h?b var ungt; jeg t?nkte: n?r du til Solhaug kommer, da er du frelst fra al din kvide; der finder du venner; p? dem kan du lide.-- Men h?bet er sk?rt som markens blommer. Eders husbond m?dte mig med horn og krus; han ?bned for mig b?de d?r og porte;-- men ?de tykkes mig eders hus; hallen er m?rk; mine venner er borte. Nu godt; jeg stiger p?ny til fjelds.
MARGIT (b?nligt.) ?, h?r mig!
GUDMUND. Mit sind er ej som en tr?ls. Nu tykkes mig livet en uselig gave; Jeg agter det fast for intet v?rd. Skrinlagt har I alt, hvad der var mig k?rt; mit fagreste h?b jeg m?tte begrave. Farvel da, fru Margit!
MARGIT. Nej, Gudmund, h?r! Ved gud og m?nd--!
GUDMUND. Forlyst dig som f?r; lev du i gammen og ?re; s? lidet skal Gudmund m?rkne din d?r; ret aldrig han skal dig besv?re.
MARGIT. Nu er det nok. Dine bitre ord vil volde dig anger og kvide. Havde jeg vidst, at du fredl?s fór alt over strande s? vide,-- tro mig, da var det min k?reste dag, da du tyed ind under Solhaugs tag, da var det for visst min gladeste fest, n?r den fredl?se meldte sig her som g?st.
GUDMUND. Du siger--! Hvad skal jeg t?nke og tro?
MARGIT (r?kker ham h?nden.) At fr?nder og venner p? Solhaug bo.
GUDMUND. Men det, som du nys--?
MARGIT. Agt ikke derp?. H?r mig, s? vil du det hele forst?. For mig er livet en nat s? sort; der er ikke sol eller stjerne. Og intet m?gter min kvide at fjerne; thi, ak, jeg har byttet min ungdom bort. Mit frejdige sind jeg solgte for guld; jeg hilded mig selv i brogede l?nker. Tro mig, s? klageligt vederlag sk?nker rigdom, n?r barmen er sorrigfuld. Dengang vi var b?rn,--hvor var jeg da fro! Vore k?r var ringe, fattigt vort bo; men rigt var h?bet i mit bryst herinde.
GUDMUND, (der ufravendt har betragtet hende.) Og du arted dig alt til den dejligste kvinde.
MARGIT. Kan v?re; men al den lov og pris, jeg h?rte, det blev til min lykkes forlis. Du m?tte bort til de fremmede lande; men alle dine kv?der graved sig ind dybt i mit hjerte, dybt i mit sind, og sl?red med tanker min pande. Du havde sunget om al den lyst, som m?gter at rummes i et menneskes bryst: du havde sunget om det frejdige liv blandt herrer og fruer. Alt som bedst kom bejlere fra ?st og bejlere fra vest; og s?--s? blev jeg min husbonds viv.
GUDMUND. ?, Margit!
MARGIT. Der gik ikke lang tid hen, f?r jeg m?tte s? bitterlig gr?de. At t?nke p? dig, min fr?nde, min ven, det blev min eneste gl?de. Hvor det tyktes mig tomt i Solhaugs hal og i alle de store stuer! Her g?sted os riddere, herrer og fruer; her sang mig til ?re s? mangen skald; men der var ikke én, som ret mig forstod, ikke én, som fatted min jammer;-- jeg fr?s, som sad jeg i bergets kammer; dog v?rked mit hoved, dog br?ndte mit blod.
GUDMUND. Men din husbond--?
MARGIT. Han var mig aldrig k?r! hans guld var alt, hvad mig hilded; talte han til mig, sad han mig n?r, blev mit sind af kvide forvildet. (sl?r h?nderne sammen.) Og s?dan har jeg levet i ?rene tre! Mit liv var en evig, en endel?s ve. Dit komme rygtedes; visst du kender den stolthed, som dybt i mit hjerte br?nder; jeg dulgte min n?d, jeg gemte min kvide; thi du m?tte mindst af alle den vide.
GUDMUND (bev?get.) Og derfor var det, du vendte dig bort--.
MARGIT (uden at se p? ham.) Jeg t?nkte, du kom for at spotte min v?nde.
GUDMUND. Margit, kunde du tro--?
MARGIT. Nu, kort og godt, der var grund nok for h?nde. Dog, himlen v?re takket, nu er det forbi; jeg st?r ikke l?nger alene; om barmen er jeg s? let og fri, som et barn under abildgrene. (farer sammen i skr?k.) Ah, hvad falder mig ind! Hvor kunde jeg glemme--! Alle helgener se til mig n?digt ned! Fredl?s, sagde du--?
GUDMUND (smiler.) Nu er jeg hjemme; her lader mig kongens m?nd med fred.
MARGIT. Men du, som nylig stod h?jt i agt,-- sig mig hvorlunde--?
GUDMUND. Snart er det sagt Du véd, jeg var i de franske riger, da kansleren, Audun fra H?gran?s, drog did fra Bergen med et fyrsteligt tog, at f?re prinsessen med svende og piger og skatte til Norge som kongens brud Herr Audun var s? fager og prud; prinsessen var den livsaligste kvinde. Hendes ?jne kunde bede den varmeste b?n;-- de talte tilhobe, de hvisked i l?n. Hvorom? Det var sv?rt at finde.-- Det var sig en nat; jeg l?ned mig tyst op imod snekkens side; mine tanker