Gildet PÃ¥ Solhaug | Page 7

ud gennem d?ren til h?jre.) Det bedste g?stekammer m? holdes rede--og det p? stand!
MARGIT. Han er da alt p? g?rden?
BENGT (ser ud gennem svalgangen.) Ikke s? lige endnu; men l?nge vil det ikke vare. (r?ber ud h?jre igen.) Den snittede ekeseng med dragehovederne! (g?r hen til Margit.) Hans v?bendrager bragte bud og hilsen fra ham; selv f?lger han efter.
MARGIT. Hans v?bendrager? Kommer han hid med v?bendrager?
BENGT. Ja, det skulde jeg vel mene. En v?bendrager og seks rustede m?nd er hos ham. N? ja, Gudmund Alfs?n er jo ogs? en hel anden mand nu, end dengang han drog ud p? langf?rd. Men jeg m? ned og tage imod ham. (r?ber ud.) L?g gyldenl?derssadlen p? min hest! Og glem ikke bidslet med ormehovederne! (ser ud i baggrunden.) Au, der er han alt ved ledet! N?, s? min stav da; min s?lvknappede stav! Slig en herre,--Krist fri mig--ham m? vi tage imod med ?re, med stor ?re! (han g?r skyndsomt ud i baggrunden.)
MARGIT (grublende.) Han vandred fra bygden som den fattigste svend. Nu kommer han med v?bner og med rustede m?nd. Hvad vil han? Er det hans agt at se, om bittert jeg nages af kummer og ve? Lyster det ham at pr?ve og friste, hvad jeg m?gter at b?re, f?r hjertet m? briste? Mener han, at--? Ah, pr?v kun derp?; s? ringe en fryd skal du deraf f?! (hun vinker ud gennem d?ren til h?jre.)
(Tre Piger kommer ind i stuen.)
MARGIT. I h?re mig vel, mine terner sm?; I bringe mig p? stand min silkek?be bl?. I f?lge mig flugs i fruerstuen ind, at kl?de mig h?visk i fl?jel og skind. To af jer skal kl?de mig i skarlag og m?r, den tredje skal vinde perler i mit h?r. I b?re mig alle mine smykker did ud!
(Pigerne g?r med smykkeskrinene ud til venstre.)
MARGIT. S? vil jeg! Margit er jo bergkongens brud. Vel! Jeg f?r at b?re mit kongelige skrud. (hun g?r ud til venstre.)
(Bengt f?rer Gudmund Alfs?n ind gennem svalgangen i baggrunden.)
BENGT. Og endnu en gang,--hil eder under Solhaugs tag, min hustrus fr?nde!
GUDMUND. Jeg takker jer. Og hvordan g?r det hende? Hun lider dog vel i alle m?der, vil jeg tro?
BENGT. Ja, det kan I sv?rge p?, hun g?r. Der fattes hende intet. Hele fem terner kan hun byde og r?de over; en fuldt sadlet ganger st?r rede, s? snart det kun lyster hende. N?, snart sagt, s? har hun alt, hvad en h?visk kvinde kan beg?re for at v?re forn?jet i sine k?r.
GUDMUND. Og Margit,--hun er da vel forn?jet?
BENGT. Gud og hvermand skulde tro, hun m?tte v?re det; men selsomt nok--
GUDMUND. Hvad mener I?
BENGT. Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, s? b?res det mig for, at Margit var lystigere tilsinde alt imens hun leved i fattige k?r, end siden hun blev frue p? Solhaug.
GUDMUND (hen for sig.) Jeg vidste det jo nok; s?dan m?tte det g?.
BENGT. Hvad siger I, fr?nde?
GUDMUND. Jeg siger, h?jligen undrer mig, hvad I fort?ller om eders hustru.
BENGT. Ja, mener I ikke, det g?r mig liges?? Jeg vil aldrig g?lde for en ?rlig herremand mere, dersom jeg sk?nner, hvad hun yderligere kan ?nske sig. Jeg er om hende s? lang dagen er; og ingen skal kunne sige mig p?, at jeg holder hende strengt; alt tilsyn med hus og g?rd har jeg taget p? mig; og ikke desmindre--. N?, I var jo altid en lystig svend; jeg t?nker nok, I bringer solskin med jer. Hys; der kommer fru Margit! Lad jer ikke m?rke med, at jeg--
(Margit kommer i rig dragt fra venstre.)
GUDMUND (g?r hende im?de.) Margit,--k?re Margit!
MARGIT (stanser, ser fremmed p? ham.) Forlad mig, herr ridder; men--? (som om hun f?rst nu genkendte ham.) Forsandt, hvis jeg ikke fejler, s? er det Gudmund Alfs?n. (r?kker h?nden frem.)
GUDMUND (uden at tage den.) Og du kendte mig ikke straks igen?
BENGT (leende.) Nej men, Margit, hvad t?nker du dog p?? Jeg meldte dig jo nylig, at din fr?nde--
MARGIT (g?r over mod bordet til h?jre.) Tolv ?r er en lang tid, Gudmund. Den friskeste urt kan d? i tiende led imens--
GUDMUND. Det er syv ?r siden vi sidst s?s.
MARGIT. Tilvisse, det m? v?re l?ngere siden.
GUDMUND (ser p? hende.) Jeg kunde fristes til at tro det; men det er dog som jeg siger.
MARGIT. Hel selsomt. Jeg var dog visst et barn dengang; og det tykkes min en evig lang tid siden jeg var barn. (kaster sig ned i en stol.) N?, s?t eder, min fr?nde! Hvil eder ud; ikveld skal I forlyste os med eders sang. (med et tvungent smil.) Ja, I véd vel, vi er glade her p? g?rden idag,--vi holder gilde.
GUDMUND. Det blev mig sagt, ret som jeg gik ind p? tunet.
BENGT. Ja, idag for tre ?r siden blev jeg--
MARGIT (afbrydende.) Min fr?nde har alt h?rt det. (til Gudmand.) Vil I ikke l?gge eders kappe bort?
GUDMUND. Jeg takker eder,