Gildet PÃ¥ Solhaug | Page 6

som m?gtigt fyldte min hu,-- som jeg aldrig forstod,--som jeg grubler p? endnu. (forf?rdet, stanser.) R?de guldringe! Beltet om mit liv--! Med guld var det bergkongen f?sted sin viv! (fortvilet; synker ned p? en b?nk ved bordet til venstre.) Ve mig! Selv er jeg bergkongens brud! Og ingen--ingen kommer for at l?se mig ud.
(Signe, gl?destr?lende, kommer l?bende ind fra baggrunden.)
SIGNE (r?ber.) Margit, Margit,--han kommer!
MARGIT (springer op.) Kommer? Hvem kommer?
SIGNE. Gudmund, vor fr?nde!
MARGIT. Gudmund Alfs?n! Her! Hvor kan du tro--?
SIGNE. ?, jeg er viss p? det.
MARGIT (g?r over mod h?jre.) Gudmund Alfs?n er med til bryllupsgildet i kongsg?rden; det véd du lige s? godt som jeg.
SIGNE. Kan v?re; men endda s? er jeg sikker p?, det var ham.
MARGIT. Har du set ham?
SIGNE. ? nej, nej; men nu skal du h?re--
MARGIT. Ja, skynd dig,--fort?l!
SIGNE. Det var sig ?rle, da klokkerne klang, mig lysted at ride til kirke; de vildene fugle kvidred og sang alt mellem siljer og birke. Der var en gammen i luft og i li; kirketiden fast var omme; thi alt som jeg red ad den skyggefulde sti mig vinked hver rosenblomme. Jeg tr?dte s? tyst p? kirkegulvet ind; presten stod h?jt i koret; han sang og l?ste; med andagt i sind lytted m?nd og kvinder til ordet. Da h?rtes en r?st over fjorden bl?; mig tyktes, at alle de billeder sm? vendte sig om for at lytte derp?.
MARGIT. Hvad mere? Signe,--tal ud, tal ud!
SIGNE. Det var som et dybt, et ufatteligt bud maned mig udenfor kirkens mur over hej og dal, gennem li og ur. Mellem hvide birke jeg lyttende skred; jeg vandrede fast som i dr?mme; ?de stod bag mig det hellige sted; thi prest og kirkefolk vandrede med, mens det koglende kvad monne str?mme. Der var s? stille p? kirkesti; mig tyktes, at fuglene lytted i li, at l?rken daled og g?ken taug, og at det svared fra fjeld og haug.
MARGIT. Bliv ved!
SIGNE. Da korsed sig mand og kvinde; (med h?nderne mod brystet.) men selsomme tanker steg op herinde. Fuldt vel jeg kendte den dejlige sang; Gudmund har sunget den mangen gang; Gudmund har sunget den mangen kveld,-- og alt, hvad han har sunget, det mindes jeg vel.
MARGIT. Og du tror, det skulde v?re--?
SIGNE. Jeg véd det s? visst! Tro mig, mit ord skal du sande. (leende.) Kommer ikke hver en liden sangfugl tilsidst igen fra de fremmede lande? Jeg véd ikke selv,--men jeg er s? glad--! Der falder mig ind--. Margit, véd du hvad? Hans harpe har h?ngt s? l?nge p? v?ggen derinde. Jeg vil tage den ned; jeg vil pudse den blank og stille den bered og stemme dens gyldne strenge.
MARGIT (?ndsfrav?rende.) G?r, som dig lyster--
SIGNE (bebrejdende.) Det er ikke ret. (omfavner hende.) N?r Gudmund kommer, vil du atter vorde let tilsinds, som da Signe var liden.
MARGIT (hen for sig.) S? mangt har forandret sig siden--
SIGNE. Margit, du skal v?re fro og glad! Har du ikke terner og svende? I dit kammer h?nger kostelige kl?der p? rad. ? Krist, hvilken rigdom uden ende! Om dagen kan du ride dig i lunden sval, at vejde den vilde r?; om natten kan du sove i fruersal p? silkebolsterne bl?.
MARGIT (ser mod karnappet.) Og han skulde komme til Solhaug som g?st!
SIGNE. Hvad siger du?
MARGIT (vender sig.) Intet.--G?; smyk dig som bedst. Min lykke, den du s? lydt monne prise, kunde times dig selv.
SIGNE. Hvad mener du vel?
MARGIT (stryger hendes h?r.) Jeg mener--; nu ja, det vil sig jo vise--; jeg mener,--hvis en bejler red sig hid ikveld--;
SIGNE. En bejler? Til hvem?
MARGIT. Til dig.
SIGNE (med latter.) Til mig? ?, da er han kommen p? den urette vej.
MARGIT. Hvad vilde du svare, hvis h?visk han bad om din tro?
SIGNE. Jeg vilde svare, jeg er for glad til at t?nke p? bejlere eller p? sligt.
MARGIT. Men hvis han var m?gtig? Hvis hans hus var rigt?
SIGNE. ?, var han end konge, med hallen fuld af dyre kl?der og r?den guld, det skulde s? lidet mig friste. Nu b?res det mig for, jeg er rig nok med mig selv, med sommer og sol og den susende elv, med dig og de fugle p? kviste. K?re s?ster min,--her vil jeg bygge og bo; og at sk?nke nogen bejler min h?nd og min tro, dertil har jeg ikke tid; dertil er jeg for fro!
(hun iler syngende ud til venstre.)
MARGIT (efter et ophold.) Gudmund Alfs?n skulde komme hid? Hid--til Solhaug? Nej, nej, det kan ikke v?re.--Signe havde h?rt ham synge, sagde hun. N?r jeg h?rte granerne suse dybt derinde i skogen, n?r jeg h?rte fossen rulle og fuglene lokke i tr?toppene, da bares det mig tidt nok for, som om Gudmunds kv?der blanded sig alt imellem. Og dog var han langvejs herfra.--Signe har skuffet sig selv. Gudmund kommer ikke.
BENGT (i hastv?rk, fra baggrunden, r?ber.) En uventet g?st, min hustru!
MARGIT. Og hvem?
BENGT. Gudmund Alfs?n, din fr?nde! (r?ber