Gildet PÃ¥ Solhaug | Page 5

Sig ikke det; han turde v?re n?rmere, end I t?nker.
KNUT (hvisker.) Ti stille!
MARGIT. N?rmere? Hvad mener I?
KNUT. Har I da ikke h?rt, at Gudmund Alfs?n er kommen tilbage til landet igen? Han fulgte med kansleren Audun af H?gran?s, som var sendt til Frankrig for at hente vor nye dronning.
MARGIT. Det er ret nok; men kongens bryllup holdes i disse dage med stor pragt i Bergen, og der er Gudmund Alfs?n med.
BENGT. Ja, og der kunde vi ogs? have v?ret med, s?fremt min hustru havde villet.
ERIK (sagte til Knut.) Fru Margit véd da ikke, at--?
KNUT (sagte.) Det synes s?; men lad dig ikke m?rke med noget. (h?jt.) Nu ja, fru Margit, jeg f?r lige fuldt tage afsted p? lykke og fromme; ved kveldstid kommer jeg igen.
MARGIT. Og da f?r I vise, om I m?gter at styre jert vilde sind.
BENGT. Ja, m?rk jer det.
MARGIT. I r?rer ikke eders ?kse; h?rer I, Knut G?sling!
BENGT. Hverken eders ?kse eller eders kniv eller hvad andet v?rge, I b?rer hos jer.
MARGIT. Thi da kan I ingensinde h?be p? noget svogerskab med mig.
BENGT. Nej, det har vi fast bestemt os til.
KNUT (til Margit.) V?r I bare tryg.
BENGT. Og n?r vi har bestemt os til noget, s? st?r det fast.
KNUT. Det kan jeg lide, herr Bengt Gautes?n. Jeg har det p? samme s?t; og jeg har nu engang drukket p? svogerskab mellem os. I f?r se til, om ikke jeg ogs? holder fast ved mit ord.--Guds fred til ikveld!
(Han og Erik g?r med m?ndene ud i baggrunden. Bengt f?lger dem til d?ren. Klokkeringningen er imidlertid oph?rt.)
BENGT (kommer tilbage.) Det bares mig for, som han trued os, da han gik.
MARGIT (tankespredt.) Ja, s?dan lod det.
BENGT. Knut G?sling er ikke god at komme ud for. Og n?r jeg t?nker mig om, s? gav vi ham ogs? altfor mange umilde ord. N?, lad os ikke gruble over den sag. Idag m? vi v?re lystige, Margit! Og det, mener jeg, vi har god grund til begge to.
MARGIT (smiler tungt.) Ja, tilvisse!
BENGT. Jeg var ikke ganske ung, da jeg bejled til dig, det er sandt. Men den rigeste mand p? mange, mange mile, det véd jeg da visst, at jeg var. Du var en fager ungm?, af ?del sl?gt; men medgiften skulde ikke friste nogen frier.
MARGIT (hen for sig.) Og dog var jeg dengang s? rig.
BENGT. Hvad sagde du, min hustru?
MARGIT. ?, intet, intet. (g?r over mod h?jre.) Jeg vil pynte mig med perler og ringe. Det er jo min gl?desfest ikveld.
BENGT. Slig tale tykkes jeg vel om. Lad mig se, du kl?der dig i din bedste stads, s? vore g?ster kan sige: lyksalig hun, som fik Bengt Gautes?n til husbond.--Men nu m? jeg ud i madburet; der er fuldt op at tage vare p? idag. (han g?r ud til venstre.)
MARGIT (segner ned i en stol ved bordet til h?jre.) Vel var det han gik. N?r jeg ser ham herinde, det er mig som blodet holdt op at rinde; det er som en kold, en knugende magt havde sig rundt om mit hjerte lagt. (med frembrydende t?rer.) Han er min husbond! Jeg er hans viv! Hvorl?nge varer et menneskes liv? Gud fri mig,--kanh?nde halvhundrede ?r;-- og jeg--i det tre og tyvende g?r! (roligere, efter en kort taushed.) Det er tungt at sukke bag gylden mur; det er tungt at sidde s? l?nge i bur. (famler tankespredt mellem smykkerne og begynder at pynte sig.) Med perler og ringe alt som bedst, han bad, at jeg smykke mig skulde. Det var mig en gladere bryllupsfest, om jeg st?dtes til ro under mulde. (afbrydende.) Dog jeg vil ikke mere t?nke derp?; jeg kender en vise, som kan sorgen forsl?. (hun synger.) Bergkongen red sig under ?; --s? klagelig rinde mine dage-- vilde han f?ste den v?ne m?. --ret aldrig du kommer tilbage--
Bergkongen red til herr H?kons g?rd; --s? klagelig rinde mine dage-- liden Kirsten stod ude, slog ud sit h?r. --ret aldrig du kommer tilbage--
Bergkongen f?sted den v?ne viv; --s? klagelig rinde mine dage-- han sp?ndte en s?lvgjord omkring hendes liv. --ret aldrig du kommer tilbage--
Bergkongen f?sted den liljev?nd --s? klagelig rinde mine dage-- med femten guldringe til hver hendes h?nd. --ret aldrig du kommer tilbage--
Tre sommere gik, og der gik vel fem; --s? klagelig rinde mine dage-- Kirsten sad i berget i alle dem. --ret aldrig du kommer tilbage--
Fem sommere gik, og der gik vel ni; --s? klagelig rinde mine dage-- liden Kirsten s? ikke solen i li. --ret aldrig du kommer tilbage--
Dalen har blomster og fuglesang; --s? klagelig rinde mine dage-- i berget er der guld og en nat s? lang. --ret aldrig du kommer tilbage--
(hun rejser sig og g?r henover gulvet.) Den vise sang Gudmund s? mangen kveld, da han var hos min fader hjemme. Der er noget deri,--jeg véd ikke selv,-- der er noget, som jeg aldrig kunde glemme; der er noget,