Gildet PÃ¥ Solhaug | Page 4

st?r Knuts m?nd; et par ?lboller g?r rundt mellem dem. Langt borte h?res kirkeklokker, som ringer til h?jmesse.)
ERIK (rejser sig op ved bordet.) Og nu, kort og godt, hvad svar har I at give mig p? mit ?rend som Knut G?slings bejlermand?
BENGT (skotter urolig til sin hustru.) Ja, jeg--jeg t?nker nu-- (da hun tier.) Hm, Margit, lad os f?rst h?re, hvad du mener.
MARGIT (st?r op.) Herr Knut G?sling,--det var mig l?nge vitterligt, hvad Erik fra H?gge nys fremsatte om eder. Jeg véd fuldt vel, at I stammer fra en ber?mmelig sl?gt; I er rig p? gods og guld, og vor kongelige herre er eder synderlig bev?gen.
BENGT (til Knut.) Synderlig bev?gen,--det siger jeg ogs?.
MARGIT. Og visseligen kunde ikke min s?ster k?re sig nogen g?vere husbond--
BENGT. Ingen g?vere; det er lige det samme, som jeg t?nker.
MARGIT. --dersom I ellers kan form? hende til at fatte godhed for jer.
BENGT (?ngstelig og halv sagte.) Men,--men, min k?re hustru--
KNUT (springer op.) Ja s?, fru Margit! I mener, at eders s?ster--?
BENGT (s?ger at berolige ham.) Nej vent, Knut G?sling! Vent nu. I m? forst? os ret.
MARGIT. S? lidet kan mine ord kr?nke jer. Min s?ster kender eder jo kun af de viser, som er gjort om eder,--og de viser klinger ilde for h?viske ?ren. Eders f?dres g?rd er et utrygt hjem mellem alle de vilde g?ster. B?de nat og dag har I gilde med dem. Krist hj?lpe den ungm?, I f?ster! Krist hj?lpe den ungm?, I lokker med guld, med gods eller gr?nne skove;-- snart vil I se hende sorrigfuld at l?nges, under muldet at sove.
ERIK. Nu ja--sandt nok--Knut G?sling lever noget vildt og ustyrligt. Men sligt ?ndrer sig let, n?r han f?r sig en hustru i g?rden.
KNUT. Og vel skal I m?rke jer dette, fru Margit. Det kan v?re en uge siden, at jeg var til drikkegilde p? H?gge hos Erik, som her st?r. ?llet var st?rkt; og da det led ud p? kvelden gjorde jeg det l?fte, at Signe, eders fagre s?ster, skulde vorde min viv, f?r ?ret var omme. Aldrig skal det siges Knut G?sling p?, at han har brudt noget l?fte. Derfor ser I selv, at I m? k?re mig til eders s?sters husbond,--enten med det gode eller med det onde.
MARGIT. F?r det skal ske, vil jeg ikke ford?lge, I m? skille jer af med jert ravende f?lge. I m? ikke l?nger med skrig og med larm jage rundt bygden tilhest og i karm; I m? d?ve den gru, som langvejs st?r af Knut G?slings komme til bryllupsg?rd. H?visk m? I te jer, n?r I rider til gilde; ?ksen skal I hjemme bag stued?ren stille;-- I véd, den sidder l?s i jer h?nd, n?r mj?d og ?l har gjort jer panden fortumlet og r?d. ?rbare kvinder skal I lade med fred; lad hvermand beholde sit eje; I m? ikke fr?kt skikke nogen den besked, at hvis han er klog, s? tar han ligskjorten med, n?r han f?rdes p? eders veje. Og arter I jer s?dan til ?ret g?r ud, s? kunde I nok vinde jer min s?ster til brud.
KNUT (med ind?dt harme.) I véd snildt at bel?gge eders ord, fru Margit. Forsandt--I burde v?re prest og ikke eders husbonds frue.
BENGT. ?, for den sags skyld, s? kunde nok jeg ogs?--
KNUT (uden at agte p? ham.) Men vel skal I m?rke jer, at havde en v?benf?r mand talt mig til p? slig vis som I, s?--
BENGT. Nej men h?r nu, Knut G?sling,--I m? forst? os!
KNUT (som f?r.) Nu, kort og godt, s? skulde han fornummet, at ?ksen sidder mig l?s i h?nden, som I for nylig sagde.
BENGT (sagte.) Der har vi det! Margit, Margit, dette her g?r aldrig godt.
MARGIT (til Knut.) I bad om ?rligt svar, og det har jeg givet jer.
KNUT. Vel, vel; jeg vil heller ikke regne det s? n?je med jer, fru Margit. I har mere kl?gt, end alle vi andre tilhobe. Der er min h?nd;--kan h?nde der er skellig grund for alle de hvasse ord, I sagde mig.
MARGIT. Det m? jeg lide; nu er I jo alt p? god vej til at bedre jer. Og h?r s? et ord til. Vi holder gilde her p? Solhaug idag.
KNUT. Gilde?
BENGT. Ja, herr G?sling. I skal vide, det er vor bryllupsdag; idag for tre ?r siden blev jeg fru Margits Mand.
MARGIT (ut?lmodig, afbrydende.) Som jeg sagde, vi holder gilde idag. N?r I nu kommer fra kirken og har r?gtet eders ?vrige ?render, s? rider I hid igen og tager del i laget. I kan da l?re min s?ster at kende.
KNUT. Vel, fru Margit; jeg takker jer. Dog var det ikke for at s?ge kirken, jeg red herned imorges. Min rejse g?lder Gudmund Alfs?n, eders fr?nde.
MARGIT (studser.) Ham! Min fr?nde? Hvor vil I s?ge ham?
KNUT. Hans g?rd ligger jo bag n?sset, p? den anden side af fjorden.
MARGIT. Men han selv f?rdes langvejs herfra.
ERIK.