Gildet PÃ¥ Solhaug | Page 3

fjerne tidsalder f?ngslede mig ikke; jeg kunde dengang ikke for mine digteriske ?jemed g?re nogen dramatisk brug af stridighederne mellem konger og h?vdinger, mellem partier og flokke. Det skulde f?rst komme senere.
Derimod fandt jeg i rigt m?l i de islandske ?tte-sagaer, hvad jeg beh?vede som menneskelig ikl?dning for de stemninger, forestillinger og tanker, der dengang opfyldte, eller i al fald mere eller mindre klart foresv?vede mig. Disse gammelnordiske liter?re bidrag til vor sagatids personalhistorie havde jeg hidtil ikke kendt, knapt nok h?rt dem n?vne. Da faldt mig ved et tilf?lde N.M. Petersens, i al fald for sprogtonens vedkommende, fortr?ffelige overs?ttelse i h?nde. Ud fra disse ?tte-kr?niker med deres vekslende forhold og optrin mellem mand og mand, mellem kvinde og kvinde, overhovedet mellem menneske og menneske, slog mig et personligt, fyldigt, levende livsindhold im?de; og ud af denne min leven sammen med alle disse afsluttede, enkelte, personlige kvinder og m?nd fremstod i min tanke det f?rste r?, t?gede udkast til "H?rm?ndene p? Helgeland".
Hvor meget der af enkelthederne udformede sig i mig, véd jeg ikke l?nger at opgive. Men jeg husker godt, at de to skikkelser, jeg f?rst fik ?je p?, var de to kvinder, som senere blev til Hj?rdis og Dagny. Et stort gilde med eggende og sk?bnesvangre sammenst?d skulde der v?re i stykket. For ?vrigt vilde jeg af karakterer, lidenskaber og indbyrdes forhold optage alt det, der forekom mig at v?re mest typisk for sagalivet. Med et ord,--hvad der i V?lsungasagaen var blevet episk omdigtet, vilde jeg, dramatisk, ligefrem gengive.
Nogen hel, sammenh?ngende plan udkastede jeg vel ikke dengang. Dog stod det klart for mig, at et s?dant skuespil var det f?rste, som nu skulde skrives.
Men s? kom der adskilligt imellem. Det meste deraf var vel af personlig natur og formodentlig det st?rkest og n?rmest afg?rende; men jeg tror nok, det heller ikke var ganske uden betydning, at jeg just p? den tid besk?ftigede mig med indg?ende at studere Landstads samling af "Norske folkeviser", der var udkommet et par ?r i forvejen. De stemninger, jeg dengang befandt mig i, forligedes bedre med middelalderens liter?re romantik end med sagaens kendsgerninger, bedre med verseformen end med prosastilen, bedre med det sprogmusikalske element i k?mpevisen, end med det karakteriserende i sagaen.
S?ledes skede det, at det forml?st g?rende udkast til tragedien "H?rm?ndene P? Helgeland" forel?big forvandlede sig til det lyriske drama "Gildet p? Solhaug".
De to kvindeskikkelser, plejes?strene Hj?rdis og Dagny i den p?t?nkte tragedie blev til s?strene Margit og Signe i det fuldf?rte lyriske drama. Disse to sidstn?vntes afstamning fra de to sagakvinder, vil let falde i ?jnene, n?r der f?rst g?res opm?rksom derp?. Sl?gtsligheden er umiskendelig. Tragediens dengang kun l?st planlagte helt, den vidt berejste og ved fremmede kongehoffer vel modtagne h?vding, vikingen Sigurd, omformede sig til riddersmanden og sangeren Gudmund Alfs?n, der ogs? har f?rdedes l?nge i fremmede lande og levet i kongens g?rd. Hans stilling mellem de to s?stre blev ?ndret i overensstemmelse med de forandrede tidsomst?ndigheder og forholde; men begge s?strenes stilling ligeoverfor ham forblev v?sentlig den samme, som i den oprindelig p?t?nkte og senere fuldf?rte tragedie. Det sk?bnesvangre gilde, som det i mit f?rste udkast havde v?ret mig s? magtp?liggende at male, blev i dramaet den skueplads, p? hvilken personerne helt igennem optr?dte; det blev den baggrund, imod hvilken handlingen h?vede sig frem og meddelte det samlede billede den grundstemning, jeg havde tilsigtet. Stykkets afslutning d?mpedes og formildedes visstnok i overensstemmelse med dets art som drama og ikke tragedie; men mellem rettroende ?stetikere turde der kanske alligevel kunne tvistes om, hvorvidt der i denne afslutning ikke er blevet tilbage et drag af uformidlet tragik som et vidnesbyrd om dramaets udspring.
Herp? skal jeg imidlertid ikke videre indlade mig. Jeg har kun villet h?vde og fastsl?, at det foreliggende skuespil, liges? fuldt som alle mine ?vrige dramatiske arbejder, er et naturn?dvendigt udslag af min livsgang p? et bestemt punkt. Det er opst?et indenfra og ikke formedelst nogen ydre p?virkning eller indflydelse.
S?ledes og ikke anderledes h?nger det sammen med tilblivelsen af "Gildet p? Solhaug".
_Rom i April 1883_.
HENRIK IBSEN.
* * * * *
PERSONERNE:
BENGT GAUTES?N, herre til Solhaug. MARGIT, hans hustru. SIGNE, hendes s?ster. GUDMUND ALFS?N, deres fr?nde. KNUT G?SLING, kongens foged. ERIK FRA H?GGE, hans ven. EN HUSKARL. EN ANDEN HUSKARL. KONGENS SENDEBUD. EN GAMMEL MAND. EN PIGE. G?STER, HERRER og FRUER. M?ND i Knut G?slings f?lge. KARLE og PIGER p? Solhaug.
(Handlingen foreg?r p? Solhaug i det fjortende ?rhundrede.)

F?RSTE AKT.
(En stadselig stue med d?r i baggrunden og p? begge sidev?ggene. Foran til h?jre et karnapvindu med sm?, runde, blyindfattede ruder, og ved vinduet et bord med en m?ngde kvindesmykker. Langs v?ggen til venstre et st?rre bord med s?lvkruse, b?gre og drikkehorn. D?ren i baggrunden f?rer ud til en ?ben svalgang, hvorigennem ses et vidt fjordlandskab.)
(Bengt Gautes?n, fru Margit, Knut G?sling og Erik fra H?gge sidder om drikkebordet til venstre. I baggrunden dels sidder dels