Gildet PÃ¥ Solhaug | Page 2

ved dem var, at de evig og altid benyttede l?negodset forkert og i utide.
At dette kollegium, hvis medlemmer kritisk livn?rede sig ved l?n, troede at m?tte i digterisk henseende foruds?tte noget lignende hos mig, kan ikke forundre nogen. Et par aviser der oppe, og muligens flere, fandt da ogs? ganske rigtig ud, at jeg havde l?nt dette eller hint fra Henrik Hertz's skuespil "Svend Dyrings hus".
Denne kritiske p?stand er grundl?s og uefterrettelig. Det er ?benbart benyttelsen af k?mpevisernes versem?l i begge stykkerne, som har foranlediget den. Men hos mig er sprogtonen en ganske anden end hos Hertz; diktionen i mit stykke har et ganske andet klangpr?g end i hans; over det rytmiske i mit stykke vifter en let sommerluft; over det rytmiske hos Hertz ruger der h?stvejr.
Heller ikke, hvad karakterer, handling, eller overhovedet hvad det faktiske indhold ang?r, findes der mellem begge stykker nogen anden eller st?rre lighed end den, der er en n?dvendig f?lge af, at stoffet til dem begge er hentet ud fra k?mpevisernes trange forestillingskreds.
Med fuldt s? stor eller vel endnu st?rre f?je kunde man p?st?, at Hertz i sit "Svend Dyrings hus" havde l?nt et og andet, og det ikke s? lidt endda, fra Heinrich v. Kleist's "K?thchen von Heilbronn", der er skrevet i begyndelsen af dette ?rhundrede. K?thchens forhold til grev Wetter-Strahl er i alt v?sentligt det samme, som Ragnhilds til ridder Stig Hvide. Ligesom Ragnhild drives ogs? K?thchen af en g?defuld, uforklarlig magt til at f?lge den mand, hun elsker, p? alle hans veje, til l?nligt at liste sig efter ham, til viljel?st at l?gge sig ned og sove i hans n?rhed, til naturn?dvendigt at vende tilbage til ham, s? ofte hun end jages bort. Hertil kommer det overnaturliges indgriben p? flere andre m?der b?de hos Kleist og hos Hertz.
Men er der nogen, som tviler p?, at man i den endnu ?ldre dramatiske literatur, med en smule god eller ond vilje, m?tte kunne opdrive et skuespil, om hvilket det kunde p?st?es, at Kleist derfra havde l?nt et eller andet til sit "K?thchen von Heilbronn"? Jeg tviler i al fald ikke derp?. Men deslige p?visninger vilde v?re ?rkesl?se. Det, der g?r et kunstv?rk til sin ophavsmands ?ndelige ejendom, det er, at han har p?trykt v?rket sin egen personligheds stempel. Jeg mener derfor, at til trods for de antydede lighedspunkter er "Svend Dyrings hus" lige s? ubestridelig og udelukkende et originalv?rk af Henrik Hertz, som "K?thchen von Heilbronn" er et originalv?rk af Heinrich v. Kleist.
Den samme ret gj?r jeg for mit eget vedkommende g?ldende med hensyn til "Gildet p? Solhaug". Jeg h?ber ogs?, at man for fremtiden vil lade enhver af de tre navnef?ttere f? beholde ubesk?ret, hvad der med rette tilh?rer ham.
Georg Brandes har ved given anledning betegnet "Gildet p? Solhaug" i dets forhold til "Svend Dyrings hus", ikke som bygget p? noget l?n, men som tilblevet under en p?virkning, en indflydelse, ud?vet af en ?ldre digter p? den yngre. Hans udtalelser om mit arbejde er for resten s? velvillige, at jeg herfor, som for s? meget andet, har al grund til at v?re ham takskyldig.
Men ikke desto mindre m? jeg fastholde, at sagen i virkeligheden heller ikke forholder sig s?ledes, som Brandes har opfattet den. Henrik Hertz har aldrig i nogen s?rlig grad tiltalt mig som dramatisk digter. Jeg kan derfor ikke f? i mit hoved, at han nogensinde skulde, mig uafvidende, have kunnet ?vet nogen indflydelse p? min egen dramatiske produktion.
P? dette punkt og i denne forbindelse kunde jeg indskr?nke mig til at henvise til dr. Valfrid Vasenius, docent i ?stetik ved universitetet i Helsingfors. I sin afhandling for den filosofiske doktorgrad: "Henrik Ibsens dramatiska diktning i dess f?rsta skede" (1879) s? vel som i sit v?rk "Henrik Ibsen, ett skaldeportr?tt" (343 sider. Jos. Seligmann & comp. Stockholm. 1882.) har han gjort rede for sit grundsyn p? mit her omhandlede skuespil,--i sidstn?vnte skrift suppleret med, hvad jeg under et samv?r i München for tre ?r siden i al korthed meddelte ham. Hertil kunde jeg, som sagt, henvise.
Men for god ordens skyld vil jeg dog selv p? de f?lgende blade i omrids fort?lle "Gildet p? Solhaug"s tilblivelseshistorie.
Her er den:
Jeg indledede denne fortale med en oplysning om, at stykket er skrevet i sommeren 1855.
?ret i forvejen havde jeg skrevet "Fru Inger til ?str?t". Besk?ftigelsen med dette drama havde n?dsaget mig til liter?rt og historisk at fordybe mig i Norges middelalder, navnlig da i den senere del af samme. Jeg fors?gte, s? godt det lod sig g?re, at leve mig ind i hine tiders s?der og skikke, i menneskernes f?lelsesliv, i deres t?nkes?t og udtryksm?de.
Denne periode er imidlertid ikke s?rdeles tiltalende at dv?le ved i l?ngden; den frembyder heller ikke synderligt stof, der egner sig for dramatisk behandling.
Jeg tyede derfor ogs? snart over til selve sagatiden. Men kongesagaerne og overhovedet de strengere historiske overleveringer fra denne