Gildet PÃ¥ Solhaug | Page 4

blyindfattede ruder, og
ved vinduet et bord med en mængde kvindesmykker. Langs væggen til
venstre et større bord med sølvkruse, bægre og drikkehorn. Døren i
baggrunden fører ud til en åben svalgang, hvorigennem ses et vidt
fjordlandskab.)
(Bengt Gautesøn, fru Margit, Knut Gæsling og Erik fra Hægge sidder
om drikkebordet til venstre. I baggrunden dels sidder dels står Knuts
mænd; et par ølboller går rundt mellem dem. Langt borte høres
kirkeklokker, som ringer til højmesse.)
ERIK (rejser sig op ved bordet.) Og nu, kort og godt, hvad svar har I at
give mig på mit ærend som Knut Gæslings bejlermand?
BENGT (skotter urolig til sin hustru.) Ja, jeg--jeg tænker nu-- (da hun
tier.) Hm, Margit, lad os først høre, hvad du mener.
MARGIT (står op.) Herr Knut Gæsling,--det var mig længe vitterligt,
hvad Erik fra Hægge nys fremsatte om eder. Jeg véd fuldt vel, at I
stammer fra en berømmelig slægt; I er rig på gods og guld, og vor
kongelige herre er eder synderlig bevågen.
BENGT (til Knut.) Synderlig bevågen,--det siger jeg også.
MARGIT. Og visseligen kunde ikke min søster kåre sig nogen gævere
husbond--
BENGT. Ingen gævere; det er lige det samme, som jeg tænker.
MARGIT. --dersom I ellers kan formå hende til at fatte godhed for jer.
BENGT (ængstelig og halv sagte.) Men,--men, min kære hustru--
KNUT (springer op.) Ja så, fru Margit! I mener, at eders søster--?
BENGT (søger at berolige ham.) Nej vent, Knut Gæsling! Vent nu. I
må forstå os ret.
MARGIT. Så lidet kan mine ord krænke jer. Min søster kender eder jo
kun af de viser, som er gjort om eder,--og de viser klinger ilde for
høviske øren. Eders fædres gård er et utrygt hjem mellem alle de vilde
gæster. Både nat og dag har I gilde med dem. Krist hjælpe den ungmø,
I fæster! Krist hjælpe den ungmø, I lokker med guld, med gods eller
grønne skove;-- snart vil I se hende sorrigfuld at længes, under muldet

at sove.
ERIK. Nu ja--sandt nok--Knut Gæsling lever noget vildt og ustyrligt.
Men sligt ændrer sig let, når han får sig en hustru i gården.
KNUT. Og vel skal I mærke jer dette, fru Margit. Det kan være en uge
siden, at jeg var til drikkegilde på Hægge hos Erik, som her står. Øllet
var stærkt; og da det led ud på kvelden gjorde jeg det løfte, at Signe,
eders fagre søster, skulde vorde min viv, før året var omme. Aldrig skal
det siges Knut Gæsling på, at han har brudt noget løfte. Derfor ser I
selv, at I må kåre mig til eders søsters husbond,--enten med det gode
eller med det onde.
MARGIT. Før det skal ske, vil jeg ikke fordølge, I må skille jer af med
jert ravende følge. I må ikke længer med skrig og med larm jage rundt
bygden tilhest og i karm; I må døve den gru, som langvejs står af Knut
Gæslings komme til bryllupsgård. Høvisk må I te jer, når I rider til
gilde; øksen skal I hjemme bag stuedøren stille;-- I véd, den sidder løs i
jer hånd, når mjød og øl har gjort jer panden fortumlet og rød. Ærbare
kvinder skal I lade med fred; lad hvermand beholde sit eje; I må ikke
frækt skikke nogen den besked, at hvis han er klog, så tar han
ligskjorten med, når han færdes på eders veje. Og arter I jer sådan til
året går ud, så kunde I nok vinde jer min søster til brud.
KNUT (med indædt harme.) I véd snildt at belægge eders ord, fru
Margit. Forsandt--I burde være prest og ikke eders husbonds frue.
BENGT. Å, for den sags skyld, så kunde nok jeg også--
KNUT (uden at agte på ham.) Men vel skal I mærke jer, at havde en
våbenfør mand talt mig til på slig vis som I, så--
BENGT. Nej men hør nu, Knut Gæsling,--I må forstå os!
KNUT (som før.) Nu, kort og godt, så skulde han fornummet, at øksen
sidder mig løs i hånden, som I for nylig sagde.
BENGT (sagte.) Der har vi det! Margit, Margit, dette her går aldrig
godt.
MARGIT (til Knut.) I bad om ærligt svar, og det har jeg givet jer.
KNUT. Vel, vel; jeg vil heller ikke regne det så nøje med jer, fru
Margit. I har mere kløgt, end alle vi andre tilhobe. Der er min
hånd;--kan hænde der er skellig grund for alle de hvasse ord, I sagde
mig.
MARGIT. Det må jeg lide; nu er I jo alt på god vej til at bedre jer. Og
hør så et ord til. Vi holder gilde her på Solhaug idag.

KNUT. Gilde?
BENGT. Ja, herr Gæsling. I skal vide, det er vor bryllupsdag; idag for
tre år siden blev jeg fru Margits Mand.
MARGIT (utålmodig, afbrydende.) Som jeg sagde, vi holder gilde idag.
Når