Fru Inger til Østråt | Page 8

jeg det ikke nu, s? sker det--kanske aldrig.
N?le? Ofre de mange for den enes skyld?--Var det ikke bedre, ifald jeg kunde--? Nej, nej, nej--jeg vil det ikke! Jeg kan det ikke! (hun kaster et stj?lent blik imod riddersalen, vender sig bort som i angst og siger hviskende:) Nu er de derinde igen. Blege sp?gelser;--d?de f?dre; faldne fr?nder. --Fy; disse borende ?jne fra alle krogene! (hun sl?r bagover med h?nden og skriger:) Sten Sture! Knut Alfs?n! Olaf Skaktavl! Vig,--vig! Jeg kan ikke dette!
(En fremmed, st?rkbygget mand med gr?spr?ngt h?r og sk?g, kl?dt i en forreven lammeskinds kjortel og med rustne v?ben, er tr?dt ind fra riddersalen.)
DEN FREMMEDE MAND (stanser ved d?ren og siger d?mpet): Hil eder, fru Inger Gyldenl?ve!
FRU INGER (vender sig med et skrig) Ah, fri mig Krist i himlen!
(hun falder om i stolen. Den fremmede mand stirrer p? hende, ubev?gelig, l?net til sit sv?rd.)

ANDEN AKT.
(Stuen p? ?str?t, ligesom i forrige akt.)
(Fru Inger Gyldenl?ve sidder ved bordet til h?jre foran vinduet. Olaf Skaktavl st?r et stykke fra hende. Begges ansigter forr?der, at en st?rkt bev?get samtale har fundet sted.)
OLAF SKAKTAVL. For sidste gang, Inger Gyldenl?ve,--I er alts? urokkelig i eders fors?t?
FRU INGER. Jeg kan ikke andet. Og mit r?d til eder er: g?r I ligesom jeg. Er det himlens vilje, at Norge rent skal g? under, s? g?r det under, hvad enten vi st?tter det eller ej.
OLAF SKAKTAVL. Og med den tro mener I, at jeg skal sl? mig tilt?ls? Jeg skulde roligt sidde og se til, nu, da timen er kommen? Har I glemt, hvad jeg har at h?vne? Mit jordegods har de r?vet og stykket ud imellem sig. Min s?n, mit eneste barn, sidste ?tlingen af min sl?gt, slog de ihjel for mig som en hund. Mig selv har de i tyve ?r jaget fredl?s i skog og fjeld. --Rygtet har sagt mig d?d mere end én god gang; men jeg har nu den tro, at de ikke skal f? lagt mig i jorden, f?r jeg har taget h?vn.
FRU INGER. S? har I et langt liv i vente. Hvad vil I da g?re?
OLAF SKAKTAVL. G?re? Hvad véd jeg, hvad jeg vil g?re? Jeg har aldrig givet mig af med at l?gge anslag op. Det er det, som I skal hj?lpe mig med. I er kl?gtig nok til det. Jeg har kun to arme og mit v?rge.
FRU INGER. Eders v?rge er rustent, Olaf Skaktavl! Alle v?rger i Norge er rustne.
OLAF SKAKTAVL. Det er vel derfor, at visse folk bare strider med tungen. --Inger Gyldenl?ve,--I har st?rkt forandret eder. Der var en tid, da der slog et mandshjerte i eders bryst.
FRU INGER. Mind mig ikke om, hvad der var.
OLAF SKAKTAVL. Og dog er det derfor jeg er kommen til jer. I skal h?re mig, om s?.--
FRU INGER. Nu vel; men g?r det kort; thi,--ja, jeg m? da sige jer det,--det er utrygt for eder her p? g?rden.
OLAF SKAKTAVL. P? ?str?t g?rd er det utrygt for den fredl?se? Det har jeg l?nge vidst. Men I glemmer nok, at fredl?s mand er utryg, hvor han end vanker.
FRU INGER. S? tal; jeg skal ikke formene jer det.
OLAF SKAKTAVL. Det er nu snart treti ?r siden jeg s? eder for f?rste gang. Det var p? Akershus hos Knut Alfs?n og hans frue. Dengang var I endnu fast et barn; men dog var I k?k som en jagende falk, og derhos stundom b?de vild og ustyrlig. Mange var de, der bejled om eder. Ogs? mig var I k?r,--k?r, som ingen kvinde har v?ret det f?r eller siden. Men I havde kun ét ?jem?rke og én tanke. Det var tanken p? rigets ulykke og store n?d.
FRU INGER. Jeg var femten sommere gammel,--husk det! Og var det ikke, som om et vildsind havde grebet os allesammen i hine dage?
OLAF SKAKTAVL. Kald det for hvad jer tykkes. Men det véd jeg: de gamle og erfarne blandt os mente, det stod skrevet hist oppe hos Vorherre, at I var den, som skulde bryde tr?ldommen og give os alle vore rettigheder tilbage. Og det véd jeg ogs?: I selv t?nkte dengang det samme.
FRU INGER. Det var en syndig tanke, Olaf Skaktavl! Det var hovmod og ikke Herrens kald, der talte gennem mig.
OLAF SKAKTAVL. I kunde blevet den udk?rne, ifald I havde villet. I stammed fra Norges ?dleste ?tter; I havde magt og rigdom i vente; og I havde ?re for klageskrigene--dengang.--
Mindes I hin eftermiddag, da Hendrik Krummedike kom med danske fl?den for Akershus? Skibsherrerne b?d mindeligt forlig; og tryg ved lejdebrevet lod Knut Alfs?n sig ro ombord. Tre timer efter bar vi ham ind gennem slotsporten--
FRU INGER. Som lig; som lig!
OLAF SKAKTAVL. Norges bedste hjerte brast, da Krummedikes lejesvende f?ldte ham. Endnu tykkes det mig, at jeg ser det lange tog, som skred ind i riddersalen, sorgtungt og par for par. Der l? han p? b?ren, med ?ksehugget over panden,