Fru Inger til Østråt | Page 7

lykkelig som den danske ridders frue? Vinzents Lunge er m?gtig, fast som en konge; Merete har terner og svende, silkekl?der og h?je sale; men dagen har ingen sol for hende, og natten ingen hvile; thi hun har aldrig v?ret ham god. Han kom hid, han bejled til hende, fordi hun var Norges rigeste arving, og fordi han dengang tr?ngte til at f? fast fod i landet. Jeg véd det; jeg véd det tilfulde! Merete var eder h?rig; hun fulgte den fremmede herre. Men hvad har det kostet hende? Flere t?rer, end en moder skulde ?nske at svare til p? dommens dag!
FRU INGER. Jeg kender mit regnskab, og det skr?kker mig ikke.
ELINE. Eders regnskab er ikke hermed til ende. Hvor er Lucia, eders andet barn?
FRU INGER. Sp?rg Gud, som tog hende.
ELINE. Eder sp?rger jeg; thi det er eder, som skal svare for, at hun m?tte lade sit unge liv. Glad var hun som en fugl om v?ren, da hun sejled fra ?str?t for at g?ste Merete i Bergen. Et ?r efter stod hun atter her i stuen; men da var hendes kinder hvide, og d?den havde ?dt sig ind i hendes bryst. Ja, I undres, min moder! I mente nok, at denne stygge hemmelighed var begraven med hende;-- men hun har sagt mig alt. En h?visk ridder havde vundet hendes hjerte. Han vilde ?gte hende. I vidste, at det gjaldt hendes ?re. Men I blev ub?jelig,--og eders barn m?tte d?. I ser, jeg véd det alt!
FRU INGER. Alt? S? har hun vel ogs? sagt dig hans navn?
ELINE. Hans navn? Nej; hans navn har hun ikke sagt mig. Hun havde ligesom en stingende r?dsel for hans navn;--hun n?vnte det aldrig.
FRU INGER (lettet, hen for sig) Ah, s? véd du dog ikke alt.--
Eline;--den sag, du nu har r?rt ved, var mig fuldt ud vitterlig. Men der er noget ved sagen, hvad du kanske ikke har givet agt p?: Hin herremand, som Lucia traf i Bergen, var en Dansk--
ELINE. Ogs? det véd jeg.
FRU INGER. Og hans k?rlighed var en l?gn. Ved list og glatte ord havde han besn?ret hende.
ELINE. Jeg véd det; men hun havde ham k?r alligevel; og havde I havt en moders hjerte, s? var eders barns ?re g?et for alt.
FRU INGER. Ikke for hendes lykke. Tror du, at jeg, med Meretes lod for ?jnene, vilde ofre mit andet barn til en mand, som ikke var hende god?
ELINE. Kl?gtige ord d?rer s? mangt et sind; men mig d?rer de ikke.--
Tro ikke, at jeg er s? ganske fremmed for hvad der g?r for sig rundt om i landet. Tilfulde sk?nner jeg eders f?rd. Jeg véd godt, at de danske herrem?nd ikke har nogen fuldtro ven i jer. I hader dem m?ske; men I frygter dem tillige. Dengang I gav Merete til Vinzents Lunge, havde de danske herrer overmagten p? alle kanter i landet. Tre ?r efter, da I forb?d Lucia at ?gte ham, til hvem hun havde knyttet sit liv, sk?nt han havde forlokket hende,--da stod sagerne helt anderledes. Kongens danske fogder havde ?vet sk?ndige ugerninger imod almuen, og I fandt det ikke r?deligt at knytte jer fastere, end sket var, til de fremmede voldsm?nd.
Og hvad har I vel gjort for at h?vne hende, der m?tte d? s? ung? I har intet gjort. Nu vel; jeg skal handle for jer; jeg skal h?vne al den forsm?delse, der er overg?et vort folk og vor ?t!
FRU INGER. Du? Hvad har du i sinde?
ELINE. Jeg g?r min vej, ligesom I g?r eders. Hvad jeg har i sinde, véd jeg ikke selv; men jeg f?ler kr?fter i mig til at vove alt for vor retf?rdige sag.
FRU INGER. Da vil du f? en h?rd dyst at best?. Jeg har engang lovet det samme som du,--og mit h?r er gr?net under byrden af mit l?fte.
ELINE. God nat! Eders g?st kan ventes; og ved det m?de er jeg tilovers.
M?ske det endnu er tid for eder--; nu, Gud styrke og lede eders f?rd! Glem ikke at mange tusenders ?jne vogter p? eder. T?nk p? Merete, som gr?der sent og tidlig over sit forspildte liv. T?nk p? Lucia, som sover i den sorte kiste.
Og endnu ét. Glem ikke, at i denne nat spiller I brikkespil om eders sidste barn. (hun g?r ud til venstre.)
FRU INGER (ser en stund efter hende) Mit sidste barn? Der talte du sandere, end du selv vidste. --Men det g?lder ikke mit barn alene. Hj?lp mig Gud; i denne nat spilles brikkespil om hele Norges rige.
Ah,--rider der ikke nogen gennem borgeledet? (hun lytter ved vinduet.) Nej; endnu ikke. Det var kun vinden. Gravkoldt bl?ser det.--
Har Gud Herren ret til dette?--Danne mig til kvinde,--og s? l?sse en mandsd?d p? mine skuldre.
For jeg har landets velf?rd i mine h?nder. Det _st?r_ i min magt at rejse dem alle som én mand. Det er fra mig de venter tegnet; og giver