Fru Inger til Østråt | Page 9

s? hvid som en v?rsky. Jeg t?r vel sige, at Norges g?veste m?nd var samlet der hin nat. Fru Margrete stod ved sin d?de husbonds hoved, og alle, alle svor vi at vove velf?rd og liv for at h?vne b?de denne sidste ugerning og alt det ?vrige. --Inger Gyldenl?ve,--hvem var det, som da br?d sig vej gennem m?ndenes kreds? En ungm?,--fast endnu et barn,--med ild i ?jet og med gr?dfyldt m?le. --Hvad svor hun? Skal jeg gentage eders ord?
FRU INGER. Jeg svor, hvad I andre svor; hverken mere eller mindre.
OLAF SKAKTAVL. I husker eders ed--og har dog glemt den.
FRU INGER. Og hvorledes holdt de andre, hvad de havde lovet? Jeg taler ikke om eder, Olaf Skaktavl, men om eders venner, al Norges adel. Der er ikke én af dem, i alle disse ?r, som har havt mod til at v?re mand; og dog l?gger de mig til last, at jeg er en kvinde.
OLAF SKAKTAVL. Jeg véd, hvad I vil sige. Hvorfor de har underkastet sig, i stedet for at byde voldsm?ndene trods til det sidste? Vel sandt; der er usel malm i vore sl?gter nutildags; men havde der v?ret samhold imellem dem,--hvem véd, hvad der da vilde sket? Og I kunde have holdt dem sammen; thi for eder havde de alle b?jet sig.
FRU INGER. Let kunde jeg svare eder; men I vilde vel neppe tage mit svar for gyldigt. Lad os derfor ikke videre tale om, hvad der ej st?r til at ?ndre. Kom heller frem med, hvad der n?rmest f?rer eder til ?str?t. Tr?nger I til ly? Nu vel; jeg skal pr?ve p? at skjule eder. Har I andre ting behov, s? sig det; I skal finde mig rede--
OLAF SKAKTAVL. I tyve ?r har jeg v?ret hjeml?s. P? J?mtelandsfjeldet er mit h?r bleven gr?t. Jeg har l?nt hus hos ulv og bj?rn. --I ser, fru Inger,--jeg tr?nger eder ikke; men b?de adel og almue har eder behov.
FRU INGER. Det gamle omkv?d.
OLAF SKAKTAVL. Ja, det klinger ilde i eders ?ren, det véd jeg nok; men I f?r h?re det alligevel. Kort og godt: jeg kommer fra Sverig. Der er uro p?f?rde. I Dalarne skal det bryde l?s.
FRU INGER. Jeg véd det.
OLAF SKAKTAVL. Peder Kanzler er med,--men hemmeligt, forst?r I.
FRU INGER (studsende) Ja s??
OLAF SKAKTAVL. Det er ham, som har skikket mig til ?str?t.
FRU INGER (rejser sig) Peder Kanzler, siger I?
OLAF SKAKTAVL. Han selv;--eller, kan h?nde, I kender ham ikke l?nger?
FRU INGER (halvt hen for sig) Kun altfor vel!--
Men sig mig, jeg beder jer,--hvad budskab bringer I?
OLAF SKAKTAVL. Da ufredsrygtet spurgtes oppe p? gr?nsefjeldene, hvor jeg holdt til, s? tog jeg straks afsted indover til Sverig. Jeg kunde nok t?nke mig, at Peder Kanzler havde sin h?nd med i legen. Jeg s?gte ham op og b?d ham min bistand;--han har kendt mig i tidligere dage, som I véd. Han vidste, jeg var at lide p?; og s? skikked han mig hid.
FRU INGER (ut?lmodig) Ja visst, ja visst,--han skikked eder hid for at--?
OLAF SKAKTAVL (hemmelighedsfuldt) Fru Inger,--der kommer en fremmed til ?str?t inat.
FRU INGER (overrasket) Hvorledes? Véd I, at--?
OLAF SKAKTAVL. Ja vel véd jeg. Jeg véd alt. Det er jo for at tr?ffe ham, at Peder Kanzler skikked mig hid.
FRU INGER. Ham? Umuligt, Olaf Skaktavl,--umuligt!
OLAF SKAKTAVL. Som jeg siger jer. Hvis han ikke er kommen, s? vil det ikke vare l?nge, f?rend--
FRU INGER. Nej, ganske sikkert; men--
OLAF SKAKTAVL. S? I var da beredt p? hans komme?
FRU INGER. Ja visst. Han har skikket mig budskab derom. Det var derfor I slap ind, s? snart I banked p?.
OLAF SKAKTAVL (lyttende) Hys;--der rider nogen over vejen. (han g?r til vinduet.) Porten lukkes op.
FRU INGER (ser ud) Det er en ridder og hans svend. De stiger af i g?rden.
OLAF SKAKTAVL. Det er alts? ham. Hans navn?
FRU INGER. I véd ikke hans navn?
OLAF SKAKTAVL. Peder Kanzler v?gred sig ved at n?vne det. Han sagde kun, at udsendingen skulde m?de mig p? ?str?t tredje kvelden efter Mortens-messe--
FRU INGER. Rigtig; det er just som ikveld.
OLAF SKAKTAVL. Han skulde bringe brevskaber med. Af dem og af eders egen mund kunde jeg erfare, hvem han var.
FRU INGER. S? lad mig f?lge jer til eders g?stekammer. I tr?nger til at kv?ge og hege jer. Den fremmede herre skal I snart f? i tale.
OLAF SKAKTAVL. Nu, hvis I s? lyster. (De g?r begge ud til venstre.)
(Efter et kort ophold kommer hustjeneren Finn forsigtigt ind gennem d?ren til h?jre, ser sig om i v?relset, kiger ind i riddersalen, g?r s? tilbage til d?ren igen og giver et tegn til nogen udenfor. Derefter tr?der rigsr?den Nils Lykke og den svenske befalingsmand, Herr Jens Bjelke, ind i stuen.)
NILS LYKKE (d?mpet) Ingen?
FINN (liges?) Nej, herre!
NILS LYKKE. Og vi kan jo sikkert forlade os p? dig i et og alt?
FINN. Befalingsmanden i Trondhjem har stedse givet mig skudsm?l for at v?re p?lidelig.
NILS LYKKE. Vel, vel; det har han