Fru Inger til Østråt | Page 6

har sagt jer, at jeg ikke ejer mod og mandskraft, n?r det g?res behov?
FRU INGER. Stille, barn;--jeg kunde tage dig p? ordet.
ELINE. Hvordan, min moder?
FRU INGER. Jeg kunde kr?ve begge dele af dig; jeg kunde--dog, lad mig f?rst f? tale til ende.
Du m? da vide, at den tid tykkes n?rme sig, som det danske rigsr?d gennem mange ?r har virket for,--den tid, mener jeg, da de kan give vore rettigheder og vor frihed det sidste st?d. Se, derfor g?lder det--
ELINE (livfuldt) At sl? l?s, min moder?
FRU INGER. Nej; det g?lder at vinde r?derum. I K?benhavn er r?det nu forsamlet for at overl?gge, hvorledes de bedst kan gribe s?gen an. De fleste skal v?re af den mening, at tvistighederne ikke kan bil?gges, s? l?nge ikke Norsk og Dansk er ét; thi dersom vi beholder vore rettigheder som et frit rige, n?r nyt kongevalg engang skal foreg?, s? er det rimeligt, at fejden bryder ?benbart ud. Se, dette vil de danske herrer forhindre--
ELINE. Ja, de vil forhindre det,--ja! Men skal vi t?le sligt? Skal vi roligt se til, at--?
FRU INGER. Nej, vi skal ikke t?le det. Men at bruge v?ben,--at tr?de frem i ?ben dyst,--hvor vilde det b?re hen, s? l?nge vi ikke alle er enige? Og stod det nogen tid v?rre til med enigheden hertillands, end netop nu?--Nej, skal vi kunne udrette noget, s? m? det ske i l?ndom og stilhed. Vi m?, som jeg siger dig, f? stunder til at omr?de os. I det s?ndre Norge er en god del af adelen for de Danske; men her nordenfjelds er det endnu tvilsomt. Derfor har kong Fredrik skikket en af sine h?jst betroede m?nd herop, for med egne ?jne at forvisse sig om, hvordan vi er sindede.
ELINE (sp?ndt) Nu;--og s?--?
FRU INGER. Denne ridder kommer hid til ?str?t inat.
ELINE. Herhid? Og inat?
FRU INGER. Et k?bmandsskib bragte ham ig?r til Trondhjem. For nylig fik jeg det budskab, at han vil g?ste mig. Inden en time kan han ventes.
ELINE. Og I bet?nker ikke, min moder, hvad I uds?tter eders rygte for, ved at tilstede den danske udsending et sligt m?de? Er ikke almuen heromkring allerede mistroisk nok imod eder? Hvor kan I h?be, at den engang vil lade sig lede og r?de af eder, n?r det sp?rges, at--
FRU INGER. V?r ubekymret. Alt dette har jeg fuldelig bet?nkt; men det har ingen n?d. Hans ?rende her i landet er en hemmelighed; derfor er han kommen som fremmed til Trondhjem; og som fremmed og ukendt vil han ogs? g?ste ?str?t.
ELINE. Og denne danske herres navn--?
FRU INGER. Det klinger godt, Eline! Danmarks adel har knapt noget bedre at n?vne.
ELINE. Men hvad har I s? i sinde? Endnu har jeg ikke fattet eders mening.
FRU INGER. Du vil snart begribe. --Da vi ikke kan s?ndertr?de ormen, s? m? vi binde den.
ELINE. Vogt jer vel, at ikke snoren brister.
FRU INGER. Det kommer an p? dig, hvor fast den skal strammes.
ELINE. P? mig?
FRU INGER. L?nge har jeg m?rket, at ?str?t er dig et fangebur. Det huger ikke en ung falk at sidde imellem jernst?nger.
ELINE. Min vinge er st?kket. Gav I mig end fri,--det vilde kun lidet b?de mig.
FRU INGER. Din vinge er ikke st?kket, l?nger end du selv vil.
ELINE. Vil? Min vilje er i eders h?nder. Bliv ved at v?re, hvad I var, s? vil ogs? jeg--
FRU INGER. Nok derom. H?r mig videre. --At drage fra ?str?t vil neppe v?re dig meget imod.
ELINE. Kan h?nde, min moder!
FRU INGER. Du har engang sagt mig, at du levede dit gladeste liv i dine eventyr og kr?niker. Dette liv kunde vende tilbage for dig.
ELINE. Hvad mener I?
FRU INGER. Eline,--hvis nu en m?gtig riddersmand kom og f?rte dig til sin borg, hvor du fandt terner og svende, silkekl?der og h?je sale?
ELINE. En ridder, siger I?
FRU INGER. En ridder.
ELINE (saktere) Og den danske udsending kommer hid inat.
FRU INGER. Inat.
ELINE. Hvis s? er, da r?ddes jeg for at tyde eders ord.
FRU INGER. Der er intet at r?ddes for, ifald du ikke vil mistyde dem. Det er visselig ikke min agt at tvinge dig. Efter eget tykke skal du v?lge og r?de selv i denne sag.
ELINE (et skridt n?rmere) Har I h?rt om hin moder der k?rte over fjeldet ved nattetid med sine sm?barn i sl?den? Ulveflokken fulgte hende i sporet; det gjaldt liv eller d?d;--og hun kasted sine sm? bagud efter sig, en for en, for at vinde tid og frelse sig selv.
FRU INGER Eventyr! En moder rev hjertet af sit bryst, f?r hun kasted sit barn for ulvene!
ELINE. Hvis jeg ikke var min moders datter, s? skulde jeg give eder ret. Men I er som hin moder; og eders d?tre har I kastet ud for ulvene, en for en. F?rst kasted I den ?ldste. For fem ?r siden drog Merete fra ?str?t; nu sidder hun i Bergen som Vinzents Lunges hustru. Men tror I, hun er