Fru Inger til Østråt | Page 5

var barn af havde jeg vant mig til at se p? eder som p? en stor, h?jsindet kvinde. Lig eder t?nkte jeg mig hine kvinder, hvorom der st?r at l?se i kr?nikerne og i K?mpe-bogen. Det tyktes mig, som om Gud Herren selv havde sat sit tegn p? eders pande og m?rket jer som den, der skulde lede de r?dde og de r?dvilde. I h?jsalen sang riddere og herrem?nd eders pris; og selve almuen, n?r og fjern, kaldte eder landets h?b og st?tte. Og alle mente de, at gennem eder skulde de gode tider komme igen! Alle mente de, at med eder skulde der komme som en ny dag over os. Det er endnu nat; og snart véd jeg ikke l?nger, om jeg t?r tro, at nogen morgen kommer med eder.
FRU INGER. Det ligger n?r at sk?nne, hvor du henter slige giftige ord fra. Det er b?ret dig for ?re, hvad den tankel?se hob hvisker og mumler om ting, som den lidet kan d?mme om.
ELINE. I m?ngdens mund er sandhed, sagde I dengang, da eders pris l?d i sang og tale.
FRU INGER. Lad s? v?re. Men om jeg ogs? valgte at sidde uvirksom her, sk?nt det stod til mig at handle,--tror du da ikke, at slige k?r var mig en byrde, tung nok, uden at du skulde hobe stene p? den?
ELINE. De stene, jeg hober p? eders byrde, knuger mig liges? tungt som eder. Let og fri trak jeg livsens ?nde, s? l?nge jeg havde eder at tro p?. Thi for at leve m? jeg kende mig stolt; og det vilde jeg v?ret med rette, dersom I var bleven, hvad I engang var.
FRU INGER. Og hvad borger dig for, at jeg ikke er det? Eline,--hvoraf véd du s? visst, at du ikke g?r din moder uret?
ELINE (frembrydende) O, hvis jeg gjorde det!
FRU INGER. Stille! Du har ingen ret til at kr?ve regnskab af din moder. -- Med et eneste ord kunde jeg--; dog, det vilde ikke v?re godt for dig at h?re; du m? vente, hvad tiden bringer med sig; kan h?nde, at--
ELINE (idet hun vil g?) Sov vel, min moder!
FRU INGER (n?lende) Nej,--bliv hos mig; der er endnu noget, som--Kom n?rmere;--du maa h?re mig, Eline! (hun s?tter sig ved bordet foran vinduet.)
ELINE. Jeg h?rer eder.
FRU INGER. S? taus du ogs? er, s? véd jeg dog for visst, at du mere end engang l?nges bort herfra. Det er dig for ensomt og for ?de p? ?str?t.
ELINE. Hvor kan det undre jer, min moder?
FRU INGER. Det st?r til dig selv, om det herefterdags skal vorde anderledes.
ELINE. Hvordan?
FRU INGER. H?r mig. --I denne nat venter jeg en g?st til g?rden.
ELINE (n?rmere) En g?st?
FRU INGER. En g?st, som m? v?re fremmed og ukendt. Ingen t?r vide, hvorfra han kommer eller hvor han g?r hen.
ELINE (kaster sig med et gl?desskrig ned for hende og griber hendes h?nder) Min moder! Min moder! Forlad mig al min uret imod jer, hvis I kan det!
FRU INGER. Hvad mener du?--Eline, jeg forst?r dig ikke.
ELINE. S? har de da alle taget fejl? I er da endnu trofast i hjertet!
FRU INGER. Men s? rejs dig,--og sig mig--
ELINE. O, tror I da ikke jeg véd, hvem g?sten er?
FRU INGER. Du véd det? Og alligevel--?
ELINE. T?nker I da, ?str?ts porte har v?ret s? t?t st?ngte, at ikke et jammers-rygte engang skulde smutte indenfor? Mener I ikke jeg véd, at mangen ?tling af de gamle sl?gter vanker som fredl?s mand, uden ly og leje, medens de danske herrer r?der p? hans f?dres g?rd?
FRU INGER. Og s?? Hvad mere?
ELINE. Jeg véd godt, at mangen h?jb?ren ridder jages som sulten ulv i skogen. Han har ikke arnested at hvile ved, ikke br?d at bide--
FRU INGER (koldt) Det er nok! Nu forst?r jeg dig.
ELINE (vedblivende) Og derfor ?bner I ?str?ts porte ved nattetid! Derfor m? han v?re fremmed og ukendt, han, denne g?st, om hvem ingen b?r vide, hvorfra han kommer eller hvor han g?r hen! I trodser det strenge herrebud, som n?gter jer at huse den forfulgte, og at st? ham bi med ly og pleje--
FRU INGER. Det er nok, siger jeg! (hun tier lidt og tilf?jer med overvindelse:) Du fejler, Eline;--det er ingen fredl?s mand jeg venter.
ELINE (rejser sig) S? har jeg visselig kun ilde forst?et eder.
FRU INGER. H?r mig, mit barn! Men h?r mig med overl?g; hvis du ellers m?gter at t?mme dit vilde sind.
ELINE. Jeg skal v?re tam, til I har udtalt.
FRU INGER. S? h?r efter, hvad jeg har at sige dig. --Jeg har, sa vidt det stod i min magt, s?gt at holde dig uvidende om al den n?d og v?nde, som vi nu er stedt i. Thi hvad kunde det b?de, om jeg dryssed sorg og harm i din unge sj?l? Det er ikke gr?d og kvindeklynk, som skal fri os ud af tr?ngslerne. Der kr?ves mod og mandskraft.
ELINE. Hvo