Fru Inger til Østråt | Page 4

fri; vi har ingen fremmede overherrer mere, og kan k?re os en konge selv, ligesom Svenskerne gjorde f?r os.
FRU INGER (levende) En konge selv! T?nker du p? Sture-sl?gten?
EJNAR HUK. Kong Kristjern, og andre efter ham, har gjort ryddigt hus rundt om p? odels-s?derne. De bedste blandt vore herrem?nd vanker fredl?se p? fjeldstien, hvis de endnu er til. Men det turde vel h?nde sig alligevel, at der kunde findes en eller anden ?tling af de gamle sl?gter, som--
FRU INGER (hurtig) Det er nok, Ejnar Huk! Det er nok! (hen for sig.) Ah, mit dyreste h?b! (hun vender sig til b?nderne og husfolkene.) Jeg har nu formanet jer, s? godt jeg kunde. Jeg har sagt jer, hvor stor en fare I vover jer ind i. Men dersom I er s? faste i eders fors?t, s? vilde det vel v?re d?rligt af mig at forbyde jer, hvad I jo p? egen h?nd kunde s?tte igennem.
EJNAR HUK. Vi har alts? eders minde til at--?
FRU INGER. I har eders egen faste vilje; sp?rg den tilr?ds. Er det s?, som I siger, at I dagligen plages og trykkes--. Jeg véd s? lidet om disse ting. Jeg vil ikke vide mere! Hvad kan jeg, en enlig kvinde--? Selv om I vilde plyndre riddersalen--; og der findes mangt et brugeligt v?rge derinde--; I har jo hele magten p? ?str?t ikveld. I f?r g?re, hvad eder lyster. God nat!
(M?ngden bryder ud i h?je gl?desr?b. Der t?ndes lys og huskarlene henter alleh?nde v?benstykker ind fra salen.)
BJ?RN (griber fru Ingers h?nd idet hun vil g?.) Tak, min ?dle og stormodige frue! Jeg, som har kendt jer lige fra barne?rene, jeg har aldrig tvilet p? jer.
FRU INGER. Stille, Bj?rn,--det er et farefuldt spil, jeg har vovet i denne kveld. --For de andre g?lder det kun livet; men for mig--tusende gange mere; tro mig!
BJ?RN. Hvorledes? ?ngstes I for eders magt og for eders gode forst?else med--?
FRU INGER. Min magt? O, gud i himlen!
EN HUSKARL (kommer fra salen med et stort sv?rd) Se, her er en rigtig ulvetand! Med den skal jeg fl?nge blodsugernes svende.
EJNAR HUK (til en anden huskarl) Hvad har du fundet der?
HUSKARLEN. Brystpladen, som de kalder for Herlof Hyttefads.
EJNAR HUK. Den er for god til dig;--se, her har jeg lansestagen efter Sten Sture; h?ng pladen p? den, s? f?rer vi det gildeste h?rm?rke, nogen mand vil forlange.
HUSTJENEREN FINN (med et brev i h?nden, kommer fra d?ren til venstre og g?r hen imod fru Inger) Jeg har ledt efter eder i alle stuer--
FRU INGER. Hvad vil du?
FINN (r?kker hende brevet) En svend fra Trondhjem har bragt brev og bud til eder.
FRU INGER. Lad os se! (idet hun ?bner brevet.) Fra Trondhjem? Hvad kan det g?lde? (genneml?ber skrivelsen.) Hj?lp, Krist! Fra ham! Og her i landet--
(hun l?ser videre i st?rk bev?gelse, medens m?ndene vedbliver at hente v?ben ind fra salen.)
FRU INGER (hen for sig) Han kommer alts? hid. Han kommer hid i denne nat. --Ja, s? g?lder det at k?mpe med kl?gt og ikke med sv?rd.
EJNAR HUK. Nok, nok, I gode b?nder; nu mener jeg vi er vel rustede. Nu kan vi l?gge ivej!
FRU INGER (med en hurtig vending) Ingen mand m? forlade g?rden inat!
EJNAR HUK. Men, min ?dle frue, nu er vinden os f?jelig; vi stryger indover fjorden og--
FRU INGER. Det bliver, som jeg har sagt.
EINAR HUK. Skal vi da bie til imorgen?
FRU INGER. B?de til imorgen og l?ngere. Ingen v?bnet mand f?r lov til at forlade ?str?t for det f?rste.
(Der fornemmes uvilje iblandt m?ngden.)
NOGLE AF B?NDERNE. Vi g?r alligevel, fru Inger!
MANGE FLERE. Ja, ja; vi g?r alligevel!
FRU INGER (et skridt n?rmere) Hvem vover det? (alle tier; efter et ?jebliks ophold tilf?jer hun:) Jeg har t?nkt for jer. Hvad véd I ringe m?nd af almuen om landets sager? Hvor kan I tage jer for at d?mme om sligt? I f?r se at t?le tryk og tyngsler en stund endnu. Det kan vel ikke g? jer for n?r, n?r I bet?nker, at selv os, herresl?gterne, bydes der ikke bedre k?r nutildags. --B?r alle v?ben ind i salen igen. Siden skal I f? min vilje at vide. G? ud!
(Husfolkene bringer v?benstykkerne bort, hvorefter hele flokken fjerner sig gennem d?ren til h?jre.)
ELINE (sagte til Bj?rn) Mener du endnu, at jeg har forsyndet mig i dommen over--fruen p? ?str?t?
FRU INGER (vinker Bj?rn til sig og siger): Hold et g?stekammer rede.
BJ?RN. Vel, fru Inger!
FRU INGER. Og porten ?ben for enhver, som m?tte banke p?.
BJ?RN. Men--?
FRU INGER. Porten ?ben!
BJ?RN. Porten ?ben. (han g?r ud til h?jre.)
FRU INGER (til Eline, som allerede er i d?ren til venstre) Bliv her!--Eline;--mit barn,--jeg har noget at sige dig i enrum.
ELINE. Jeg h?rer eder.
FRU INGER. Eline,--du tror ilde om din moder.
ELINE. Jeg tror, hvad eders f?rd s? kvidefuldt tvinger mig til at tro.
FRU INGER. Og du svarer mig som dit umilde sind byder.
ELINE. Hvem har lagt umildhed over mit sind? Alt fra jeg