Fru Inger til Østråt | Page 3

(rejser sig halvt op og lytter i ?ngstelig sp?nding mod salen).
BJ?RN. Jomfru Eline,--hvad fattes jer?
ELINE (s?tter sig atter) Mig? Ingenting. Fort?l du kun.
BJ?RN. N?, som sagt,--n?r han s? en kvinde stivt ind i ?jet, s? glemte hun det aldrig siden, men fulgte ham i tanken, hvor han gik og stod, og sygnede hen af sorg.
ELINE. Det har jeg h?rt. --Det er for resten ikke noget eventyr, det, du der fort?ller. Thi riddersmanden, som du beretter om, er Nils Lykke, der endnu den dag idag sidder i det danske rigsr?d--
BJ?RN. Kan vel h?nde.
ELINE. Nu ja, lige godt;--bliv kun ved!
BJ?RN. Og s? begav det sig engang--
ELINE (rejser sig pludselig) Hys; v?r stille!
BJ?RN. Hvad nu? Hvad g?r der af jer?
ELINE (lyttende) H?rer du?
BJ?RN. Hvilket?
ELINE. Det er der! Ja, ved Kristi kors, det er der!
BJ?RN (rejser sig) Hvad er der? Hvor?
ELINE. Hun selv,--i riddersalen--(hun iler op mod baggrunden.)
BJ?RN (f?lger efter) Hvor kan I tro--? Jomfru Eline,--g? til jert kammer!
ELINE. Hys; st? stille! R?r dig ikke; lad dig ikke se! Vent;--der kommer m?nen frem--. Kan du skimte den sorte skikkelse--?
BJ?RN. Ved alle hellige--!
ELINE. Ser du,--der vender hun Knut Alfs?ns billede indad mod v?ggen. Ha-ha; det stirrer hende nok for stivt i ?jnene!
BJ?RN. Jomfru Eline, h?r mig!
ELINE (idet hun g?r nedover mod ildstedet) Nu véd jeg, hvad jeg véd!
BJ?RN (hen for sig) S? er det dog sandt!
ELINE. Hvem var det, Bj?rn? Hvem var det?
BJ?RN. Det s? I liges? grant som jeg.
ELINE. Nu vel? Hvem s? jeg?
BJ?RN. I s? eders moder.
ELINE (halvt for sig selv) Nat efter nat har jeg h?rt hendes skridt derinde. Jeg har h?rt hende hviske og v?nde sig som en ul?st sj?l. Og visen siger jo--; ah, nu véd jeg det! Nu véd jeg, at--
BJ?RN. Stille!
(Fru Inger Gyldenl?ve kommer hurtig ud fra salen uden at l?gge m?rke til de andre, g?r lige hen til vinduet, tr?kker forh?nget fra og stirrer en tidlang ud, som om hun spejdede efter nogen p? landeveien; derp? vender hun sig og g?r langsomt ind i salen igen.)
ELINE (sagte, f?lger hende med ?jnene) S? drivende hvid, som en d?dning--!
(Larm og mange stemmer h?res udenfor d?ren til h?jre.)
BJ?RN. Hvad er der nu?
ELINE. G? ud og se efter, hvad det g?lder!
(G?rdsfogden Ejnar Huk samt en stor flok husfolk og b?nder kommer tilsyne i forstuen.)
EJNAR HUK (i d?ren) Lige ind til hende! Og s? ikke forsagt!
BJ?RN. Hvad s?ger I?
EJNAR HUK. Fru Inger selv.
BJ?RN. Fru Inger? S? sent p? kvelden?
EJNAR HUK. Sent, men tidsnok, t?nker jeg.
B?NDERNE. Ja, ja,--nu m? hun h?re os!
(Hele m?ngden tr?nger ind i stuen. I det samme viser fru Inger Gyldenl?ve sig i d?ren til riddersalen. Alle tier pludselig.)
FRU INGER. Hvad vil I mig?
EJNAR HUK. Vi s?gte eder, h?jb?rne frue, for at--
FRU INGER. Nu vel,--sig frem!
EJNAR HUK. N?, det er jo en ?rlig sag. Kort og godt,--vi kommer for at bede eder om orlov og v?ben--
FRU INGER. Orlov og v?ben? Hvortil?
EJNAR HUK. Der er kommet det rygte over fra Sverig, at almuen har rejst sig i Dalarne og st?vner imod kong Gustav--
FRU INGER. Har almuen i Dalarne?
EJNAR HUK. Ja, s? g?r ordet, og det skal v?re ganske sikkert.
FRU INGER. Nu,--om s? var,--hvad har da I med Dalkarlenes rejsning at g?re?
B?NDERNE. Vi vil med! Vi vil hj?lpe til! Fri os selv!
FRU INGER (sagte) Ah, skulde tiden v?re kommen!
EJNAR HUK. Fra alle de norske gr?nsebygder stryger b?nder indover til Dalarne. Selv fredl?se m?nd, som har vanket vildsomt ?r for ?r i fjeldet, de vover sig nu ned til g?rdene igen, s?ger folk og sliber eggen p? sine rustne v?rger.
FRU INGER (efter et ophold) H?r,--sig mig, har I tilfulde bet?nkt jer? Har I regnet efter, hvad det vilde koste jer, hvis kong Gustavs m?nd skulde sejre?
BJ?RN (sagte og b?nligt til fru Inger) Regn efter, hvad det vil koste Dansken, hvis kong Gustavs m?nd skulde tabe.
FRU INGER (afvisende) Det regnestykke er ikke min sag. (hun vender sig til m?ngden.) I véd, kong Gustav kan h?be p? sikker bistand fra Danmark. Kong Fredrik er hans ven, og han vil visselig ikke lade ham i stikken--
EJNAR HUK. Men dersom nu b?nderne rejste sig trindt om i hele Norges land? Dersom vi rejste os alle tilhobe,--herskabsfolk og almue?--Ja, fru Inger Gyldenl?ve, nu tror jeg n?sten lejligheden er kommen, som vi har ventet p?. Bryder det nu l?s, s? m? de fremmede ud af landet.
B?NDERNE. Ja, ud med de danske fogder! Ud med de fremmede herrem?nd! Ud med rigsr?dernes svende!
FRU INGER (sagte) O, malm er der i dem;--men dog, dog--!
BJ?RN (hen for sig) Hun er tvilr?dig, (til Eline.) Hvad g?lder det, jomfru Eline,--I har forsyndet jer i dommen over eders moder.
ELINE. Bj?rn,--jeg kunde rive mine ?jne ud af hovedet, ifald de havde l?jet for mig!
EJNAR HUK. Ser I vel, min h?jb?rne frue,--f?rst g?lder det kong Gustav; er han gjort magtl?s, s? vil ikke Danskerne kunne holde sig l?nge her i landet--
FRU INGER. Og s??
EJNAR HUK. S? er vi