Fru Inger til Østråt | Page 2

i den halv?bne d?r til venstre. Hun stanser og lytter uden at bem?rkes.)
BJ?RN. Og slig dumhed tror du p??
FINN. Ja, s? halvvejs. Der er ellers de, som udl?gger den ting p? en anden m?de. Men se, det er nu bare ondskab. --H?r, du Bj?rn,-- kender du visen, som g?r landet rundt?
BJ?RN. En vise?
FINN Ja, den er i folkemunde. Det er en skammelig nidvise; det forst?r sig. Men den g?r ret artigt for resten. H?r nu bare efter. (han synger med d?mpet stemme:) Fru Inger sidder p? ?str?t g?rd; hun er vel sv?bt i skind. Hun er vel sv?bt i fl?jel og m?rd; hun fletter de r?de guldperler i h?r,-- men har ikke fred i sit sind.
Fru Inger har solgt sig til Danskens drot Hun skikker sit folk i fremmedes vold, som vederlag--
(Bj?rn griber ham forbitret i brystet. Eline Gyldenl?ve tr?kker sig ubem?rket tilbage.)
BJ?RN. Og jeg skal skikke dig dj?velen i vold uden vederlag, dersom du m?ler et uh?visk ord til om fru Inger!
FINN (idet han river sig l?s) N?, n?,--er det mig, der har gjort visen?
(Et horn h?res udenfor til h?jre.)
BJ?RN. Hys,--hvad er det?
FINN. Et horn. S? f?r vi nok g?ster ikveld.
BJ?RN (ved vinduet) De ?bner porten. Jeg h?rer hovslag i borgg?rden. Det m? v?re en riddersmand.
FINN. En riddersmand? Det kan det vel neppe v?re.
BJ?RN. Hvorfor ikke?
FINN. Selv har du sagt det: vor sidste riddersmand er d?d og borte. (han g?r ud til h?jre.)
BJ?RN. Den forbandede skelm,--han har ?jnene med sig overalt. S? lidt har det da b?det, alt det jeg s?gte at d?lge og d?kke. Hun er i folkemunde; det vil ikke vare l?nge, f?r hver mand r?ber, at--
ELINE GYLDENL?VE (kommer atter gennem d?ren til venstre; hun ser sig om og sp?rger med undertrykt bev?gelse:) Er du alene, Bj?rn?
BJ?RN. Er det jer, jomfru Eline?
ELINE. H?r--fort?l mig et af dine eventyr;--jeg véd, du kan flere end dem, som--
BJ?RN. Fort?lle? Men nu,--s? sent p? kvelden--?
ELINE. Ifald du regner fra den tid her blev m?rkt p? ?str?t, s? er det visselig sent.
BJ?RN. Hvad fejler jer? Er der g?et jer noget imod? I er s? urolig.
ELINE. Det er muligt.
BJ?RN. Der er noget ivejen. I det sidste halve ?rs tid har jeg knapt kunnet kende jer igen.
ELINE. Husk p?: i et halvt ?r har Lucia, min k?reste s?ster, sovet i ligk?lderen.
BJ?RN. Det er ikke derfor, jomfru Eline,--det er ikke alene derfor, at I g?r omkring, snart tankefuld og bleg og stille, snart vild og r?dl?s som nu ikveld.
ELINE. Mener du? Og hvorfor ikke? Var hun ikke mild og from og fager som en sommernat? Bj?rn,--jeg siger dig, jeg havde Lucia k?r som mit eget liv. Har du glemt, hvor tidt og mange gange vi sad som b?rn p? dine kn? om vinterkvelden? Du sang viser for os, og du fortalte--
BJ?RN. Ja, dengang var I fro og glad.
ELINE. Ja, dengang, du! Da leved jeg vel et dejligt liv i eventyr og i mine egne tanker! Kan det v?re troligt, at stranden dengang var s? n?gen som nu? Var den det, s? m?rked jeg det ikke. Dernede var det jeg helst gik og digted alle de fagre kr?niker; mine helte kom langvejs fra og fór over havet igen; jeg selv leved iblandt dem og fulgte med, n?r de drog bort. (synker ned p? en stol.) Nu kender jeg mig s? mat og tr?t; mine eventyr kan ikke n?re mig l?nger;--de er kun--eventyr. (rejser sig heftigt) Bj?rn,--véd du, hvad der har gjort mig syg? En sandhed. En styg, styg sandhed, som nager mig nat og dag.
BJ?RN. Hvad mener I?
ELINE. Kan du mindes, at du stundom gav os leveregler og gode r?d? S?ster Lucia fulgte dem; men jeg,--gud bedre!
BJ?RN (tr?stende) N?, n?!
ELINE. Jeg véd det,--jeg var stolt, hovmodig! N?r vi legte sammen, vilde jeg altid v?re dronning, fordi jeg var den st?rste, den fagreste, den kl?gtigste. Jeg véd det!
BJ?RN. Det er sandt.
ELINE. Engang tog du mig ved h?nden og s? alvorligt p? mig, idet du sagde: v?r ikke stolt af din fagerhed og din kl?gt; men v?r stolt som ?rnen p? fjeldet, hver gang du t?nker p?, at du er Inger Gyldenl?ves datter!
BJ?RN. I havde vel grund til at v?re stolt derover.
ELINE. Ja, det fortalte du mig tidt nok, Bj?rn! O, du fortalte mig s? mange eventyr dengang. (trykker hans h?nd.) Tak for dem allesammen!--Fort?l mig endnu ét; det turde h?nde sig, at jeg blev let tilsinds igen, som f?r.
BJ?RN. I er jo ikke l?nger noget barn.
ELINE. Tilvisse! Men lad mig bilde mig ind, at jeg er det. --Nu; fort?l! (Hun kaster sig ned p? en stol; Bj?rn s?tter sig p? kanten af ildstedet.)
BJ?RN. Der var engang en h?jbaaren riddersmand--
ELINE, (der uroligt har lyttet mod salen, griber ham i armen og udbryder heftigt men hviskende): Hys! Skrig da ikke s?;--jeg er jo ikke tungh?rt!
BJ?RN (sagtere) Der var engang en h?jb?ren riddersmand, om hvem der gik det selsomme ord--
ELINE