Fra det moderne Frankrig | Page 3

Jorden. Naar den Dag
kommer, da han hører op med at see Paris i Skjær af et flygtigt
Feriebesøgs Champagneskumsperler, saa kommer ogsaa
Tømmermændsindtjykket. Og jo større Rusen har været, desto stærkere
bliver det. Der er en Stund Adskilligt, man faaer Afsmag for, Mere
maaske undertiden, end der i Virkeligheden er Grund til. Heller ikke
det skal man dog bryde sig om. Ogsaa det Indtryk hører til dem, der
forsvinder igjen. Thi Paris kan taale at ses, som det er, med dets Fortrin
og dets Fejl. Touristen lokker det som en Elskerinde, der fortumler
Hovedet; for den, der har sovet Rusen ud og Tømmermændene ogsaa,
bliver det en Kvinde, med hvem han gjerne deler Hus og Hjem, saa
længe det skal være, fordi han ved Siden af menneskelige
Skrøbeligheder, ved Siden af Luner og Lethed, som nu engang hører
Kvinden til, men som her dog ofte har den gode Egenskab at klæde
ganske kjønt, finder saa uhyre Meget, som han aldrig kan blive træt af
at agte og elske. Det Indtryk af hyggeligt Velbefindende, hvormed man
begyndte sin første Pariservisit, er ogsaa det, hvormed man ender efter
Aars Forløb. Paris er den By i hele Verden, hvor den Fremmede finder
størst Behag ved at leve. Det er ikke noget Postulat; Tallene kan
dokumentere det. Hvis det ikke var saaledes, vilde ikke det aarlige
Besøg af Gjæster beløbe sig til over et Gjennemsnitstal af en Million,
og Parisermenneskehavet daglig tælle omtrent to hundrede tusinde
Udlændinge.
Sin Forkjærlighed for enkelte Pletter af Jorden har man tidt ligesaa
vanskeligt ved at analysere som sin Forkjærlighed for enkelte
Mennesker. For Paris' Vedkommende lader Sagen sig imidlertid gjøre.
I de store Hovedtræk idetmindste er det ikke svært at sige, hvad der
vækker Velbefindendet, som man føler her. Til syvende og sidst beroer

det simpelthen derpaa, at Pariserlivet byder en Sum af Fordele og
Behageligheder, som man ikke finder saaledes potenserede, i hvert Fald
ikke samlede i det Omfang noget andet Sted.
Der er, for at begynde lavest nede, først de materielle. Byen er lys og
luftig, gjennemkrydset med brede, træbeplantede Gader og Boulevarder,
hvor Solen kan trænge ind, oversaaet med Parker, Squarer og offentlige
Pladser. Den er ren, vandet og pudset og fejet fra Morgen til Aften af
en Armée af Arbejdere. Det franske Kjøkken er det bedste i Verden af
den simple Grund, at Befolkningen er den rigeste og som Følge deraf
den, der stiller de største Fordringer. Der er ingen Primør, som ikke
kommer først til Paris, ingen Gourmandfantasi, der ikke kan blive
tilfredsstillet i samme Øjeblik den er tænkt. Fornøjelser kalder paa En
for hvert Skridt man gaar. Man kan vælge ganske efter sin Smag og
sine Midler og behøver dog aldrig at være bange for at komme til at
mangle. Al den Komfort, vor moderne Civilisation har udtænkt for at
gjøre Livet bekvemt, er i Paris dreven til sin højeste Fuldkommenhed.
Omgangsformen er let og fri, ingen Kasteforskjel eller Junkerstivhed
trykker. Selskabslivet staar aabent paa vid Gab for Alle og Enhver,
Høflighed og Urbanitet mellem Mand og Mand er en Dyd, der er
specifik parisisk.
Og alt det er dog kun den ydre Skal, bag hvilken der gjemmer sig en
Kjærne, som er ikke mindre ædel, end Skallen er skjøn og lokkende. Er
Paris det materielle Velværes By, saa er den samtidig den Stad, hvor
alle intellektuelle Krav finder rigest Tilfredsstillelse. Den centraliserer
hele Landets aandelige Liv i et langt videre Omfang, end det er
Tilfældet med nogen moderne Hovedstad. Hvad Frankrig rummer af
Dygtighed drages til Paris; kun der kan det finde Indvielse og
Udfoldning. Og ned gjennem Menneskealdre, lige fra Molières og
Voltaires og de store Revolutionsheltes Dage har da under aldrig
standset, utrættelig Propaganda alle den moderne Tænknings og det
moderne Fremskridts Heroer fyldt denne By med en saadan Overflod af
Ideer, at den er bleven det lysende Fyrtaarn for hele Aarhundredets
Slægt. Som hvert Skridt i dens Gader minder om en berømmelig Fortid,
som der hænger et Stykke Historie ved hver Bro og hver Plads,
saaledes er det næsten, som hvert Drag, man aander ind af Byens Luft,

er mættet med Atomer af disse store Tanker. Og nu Kunsten! Det
franske Theater behersker Verden, fordi intet andet Theater i Verden
kan maale sig med det; Paris ejer en Samling af sceniske Artister, som
ingen Tid og intet Land har kunnet opvise Mage til. Den franske
Malerskole er den, hos hvilken alle andre Malere gaar i Lære;
Munkacsy, Stevens, Nittis, Madrazzo, alle de store fremmede Mestere
kommer til Paris, fordi de føler, at det kun er der, de har Rod og Bund.
Den franske Musik er ved at overfløje den tydske og italienske, den
franske Skjønlitteratur stadig den, der i Godt som i Ondt er et
Hestehoved fremfor andre i Kappestriden.
Heller ikke Videnskaben er bleven tilbage. Hvad har Paris