Fra det moderne Frankrig | Page 8

paa Torvet for at gj?re Indkj?b eller ud i Kj?kkenet for at passe paa Gryderne. Naar man kommer ind til sin Skr?dder, saa er det Konen, der tager imod En; hun viser de forskjellige Stoffer frem og giver Raad om, hvad man skal v?lge. Manden bliver kun tilkaldt et ?jeblik for at tage Maal; han forsvinder, naar det er gjort, og man har saa ikke mere med ham at bestille. Det er hende, der afgj?r, om T?jet sidder eller ikke sidder, det er hende, der ordner Betalingsvilkaarene og kvitterer Regningen. Enhver, der har boet i Pension i Paris, veed, hvorledes disse ligesaa talrige som karakteristiske Huse er indrettede. Konen har alle Departementer under sig: V?relsefordelingen, Akkorderingen om Prisen, Tyendet, Indkj?bene, Spisesedlen og Regnskabsf?ringen. Mandens hele Livsopgave indskr?nker sig til at throne for Bordenden ved Maaltiderne, ?se op og skj?re for. Betroes der Andet til ham, saa er det h?jst saadanne Forretninger som at passe Lamperne og sende Bud efter Kaminrenseren.
Man kan finde hundrede andre Exempler paa en saadan Fordeling af Mandens og Kvindens Roller ved Udf?relsen af den f?lles Haandtering. I hele det handlende og industridrivende Paris tager hun ?rligt og redeligt Halvparten af Forretningerne paa sig, og det er i Regelen netop den Halvpart, som kr?ver Hoved og Omsigt og Talent. Naar den sidste store Roman- og Dramasucces, Georges Ohnets "Serge Panine", har gjort en saa umaadelig Opsigt, saa kan Forklaringen dertil kun findes i, at Forfatteren som Hovedfigur i sin Skildring har stillet en Type, der belyser dette Forhold fortr?ffeligere, end det hidtil er gjort. Han er ingenlunde nogen eminent Begavelse, han er Begynder, og saavel hans Bog som hans Komedie har v?sentlige Mangler. Men Madame Desvarennes, denne pr?gtige Bagerkone, der begynder med et Br?dudsalg i en Forstadsgyde og udelukkende ved egne Evner ender med at beherske hele Paris' Br?dforsyning, som Million?rinde, der forhandler paa lige Fod med Ministre, hun er ganske vist en ypperlig Skikkelse, greben kraftigt og suffisant lige ud af Livet. Saaledes som hun er Pariserinden af Middelklassen: kj?rnesund, arbejdsomt slidende, med en Villie af Staal og en Energi til at handle, der gjennemtr?nger hendes V?sen helt ud til Fingerspidserne. Hun falder lidt af maaske, naar man kommer ned paa de lavere Trin af Skalaen. Det haarde, m?jsommelige Arbejderliv med alle dets Savn sv?kker Evner og Kr?fter noget. Men ogsaa i disse Omgivelser b?rer hun dog sin Del af Byrden. Mens Manden gaar paa Arbejde, vadsker hun, syer paa Maskine eller tager sig Andet for, hvorved hun kan skaffe sit Bidrag til Livsopholdet. Mandens bliver kun altfor ofte brugt op paa Knejpen; det er da for hendes Penge, at der haves Hus og Hjem. Og samtidig bevarer hun stadig Pariserindens dominerende Position. Der er et h?jst karakteristisk Tr?k, man vil l?gge M?rke til, naar man seer en saadan Arbejderfamilie gaa ud om S?ndagen. Det er Manden, der maa b?re B?rnene, men det er Konen, der har Portemonnaien i Lommen, naar der skal betales.
En saadan Rolle i et Samfund kan Kvinden ikke spille, uden at hun i dette Samfund virkelig er et overlegent V?sen. Pariserinden er det. Det franske Galanteri har gjort hende dertil. Kvindetilbedelsen er ganske vist ikke nogen specifik fransk Kultus. Men det er i Troubadourernes Land, at den har naaet sin h?jeste Udfoldning. Og det har ikke blot sin psykologiske, det har ligesaa meget sin rent physiologiske Forklaring. Franskm?ndene er Naturer, der har hedere Blod, og som staar langt st?rkere under Sandseberusningens Herred?mme end i hvert Fald de Folk, som boer nord og ?st for dem. De vil leve og nyde i ?jeblikket. De kan ikke slaa sig tiltaals med en Betragtning som den nordiske, der stiller Kvinden paa Marmorsokkel som et Slags Jomfru Maria, til hvem man kun n?rmer sig ?rb?digt offrende, gjennemtr?ngt af den kydske Andagt, der straaler ud fra hele hendes V?sen. Man har oversat Bj?rnsons "Arne" for dem, men de har ikke forstaaet den; de har l��t af disse Mennesker, der sidder Aar og ser paa hinanden og l?nges uden engang at kunne faa deres Kj?rlighed paa L?ben. De kjender ikke til at l?nges og sukke og dr?mme, de kjender kun til at besidde. Dertil har de et umaadeligt naturligt Behov, et st?rre maaske end nogen anden Nation, For at tilfredsstille det er det, at de uoph?rligt ligger i St?vet for Kvindens F?dder; Opnaaelsen af hendes Gunst er Lyset, hvorom de bestandig sv?rmer. Hun veed det, hun seer dem offre Alt for hendes Skyld, hun lever i en Atmosph?re, hvor hun h?rer det summe omkring sig af et permanent Kor, der tigger om Kj?rlighed. Derfor er det, at hun ikke blot selv f?ler sig som en overordnet Skabning, men i Virkeligheden ogsaa bliver det.
Det franske Galanteri er det, der f?rst og sidst skaber Pariserindens dominerende Stilling. Hun har imidlertid ogsaa Egenskaber, som berettiger hende til at indtage den. For