Fra det moderne Frankrig | Page 9

at se dem i fuld Belysning maa man se hende i de store, kritiske ?jeblikke. Historien har vist hende i saadanne. Revolutionens Kvinder er Skikkelser, der rager Hoveder op over almindeligt Menneskemaal. Men det er ikke n?dvendigt at gaa saa langt tilbage. I selve vor Tid har Paris' Belejring paa den mest glimrende Maade lagt for Dagen, hvad Pariserinden er i Stand til at udrette. Er disse s?rgelige Vintermaaneder trods Alt komne til at staa som et af de stolte Kapitler i Frankrigs Annaler, saa er det v?sentlig hende, der har ?ren derfor. Hendes Opoffrelser, Udholdenhed, Heltemod var mange, mange Gange mere v?rd end den mandlige Befolknings. Hvad gjorde M?ndene egentlig, naar man vil se ganske koldt og n?gternt paa Sagen? De slap for at arbejde og agerede Soldater, men det generede dem ingenlunde i nogen overordentlig Grad. De stod op om Morgenen Klokken Ni og tog deres p?ne Uniform paa og spadserede i den stolte og selvtillidsfulde omkring til Klubberne og Bev?rtningsstederne for at deklamere og holde Taler; eller de trak ud i Forskandsningerne, men heller ikke der var Livet synderlig surt for dem. Tjenesten var ikke streng; de kunde spille Kort og gj?re sig det forn?jeligt paa mange Maader. Udfald blev der kun yderst sjelden Tale om. Engang imellem sprang der en Bombe; det var til Slutning n?sten blevet en Adspredelse for dem. De var tappre, ganske vist, men det var de af Natur, og det kostede dem Ingenting.
Kvindernes Rolle derimod var en hel anden. De havde for det F?rste med det Forudseenhedens Instinkt, der er Kvinden egent, anet, at Belejringen vilde komme og forberedet sig paa den. Da Paris blev indesluttet, rummede den indenfor sine Volde enorme Oplag af mange andre Livsforn?denheder end dem, Regeringen havde s?rget for. De var blevne hobede sammen ved privat Initiativ af kloge, forsynlige Kvinder. Ikke for at de selv kunde blive ved at leve i Overflod; det viste de, da Mangelen kom. De fornemme Damer forenede sig i Selskaber, der tog sig for at gaa fra D?r til D?r i hele Byen og banke paa overalt og sp?rge, om Nogen led N?d. Blev der svaret ja, gav de med rund Haand, hvad der ikke engang kom paa deres eget Bord. De Syge fik ?ggene, som de havde gjemt, og som til Slutning var en halv Louis v?rd Stykket, Aspargesbundter, der i de faa Butiker, som endnu kunde holde aabne, blev solgte for fem hundrede Francs, selv nedsaltet Kj?d og Sligt, der ikke var til at betale. De sendte deres Linned til Lazaretherne, de tog, naar de m?dte en forfrossen Stakkel paa Gaden, deres eget T?j af og h?ngte paa ham. Og Kvinderne af de lavere St?nder gjorde endnu mere. De stod op om Natten Klokken To, Tre og stillede sig i Queue udenfor Mairierne for at faa de Kort udleverede, som de kunde hente Br?d paa. Der stod de indtil Morgenstunden, tidt i mange Graders Frost og i Sne til Kn?erne, ikke Fattigfolk alene, men Koner og D?ttre af Familier, som havde deres ti, femten tusind Francs om Aaret at leve af. Det var i Virkeligheden Pariserinden, ikke Pariseren, der f?rte Paris' Belejring. Og med hvilken vidunderlig F?lelse af Solidaritet, med hvilken Sejghed i at ville holde ud til det Yderste hun taalmodig, aldrig svag og aldrig modl?s, bar de tusinde Opoffrelser, der faldt i hendes Lod, derom kan man h?re Fort?llinger nok af ethvert ?jevidne. En Dansk, der ved den Post, han bekl?dte, ansaae sig forpligtet til at blive i Byen, har skildret mig disse Dage som en eneste uafbrudt Heroisme af den parisiske Kvinde. Denne Heroisme har endnu ikke fundet sin Digter. Men han vil komme, og han vil blive en af de st?rste, saavist som den Bedrift, han har at forevige, er en af de st?rste, vore Dage har s��t.
Pariserinden er uendeligt mange Gange bedre end sit Rygte. Det traditionelle Billede af hende som et letf?rdigt, nydelsessygt V?sen, uden Hjerte og uden Sands for Livets alvorlige Interesser, er et rent og purt Fantasibillede, st?bt over enkelte i?jnefaldende Modeller, men fuldst?ndigt misvisende og forvirrende, naar man vil gj?re det alment gj?ldende. "La femme du cabaret", den Kvindeskikkelse, som Zola har gjort typisk i "Nana", Forraadnelsesvibrionen, som ?del?gger Sl?gter og dekomponerer Samfundet, hun existerer ganske vist, men med den egentlige Pariserinde har hun i Virkeligheden Intet at skaffe. Hun gj?r umaadeligt Spr?l, hun fylder det store, offentlige Paris, Forn?jelseslivets Paris med sin skrigende Toiletteluxus og sit Vilde Nydelsesbegj?r. Touristen seer hende der for hvert Skridt, han gaar, og han d?mmer saa let det, han ikke seer, efter det, han seer. La femme du cabaret er kun til for det Paris, hvis F?rd begynder paa Hj?rnet af Boulevard des Italiens og ender ved Boulogneskovskaskaderne, for Kobbelet af drivende Gommeuxherrer, hvis hele Liv gaar op i Jagt efter hende af den simple