Fra det moderne Frankrig | Page 7

Dameskj?rt, der i bl?de, elegante Silkefolder draperer sig for Exempel over to korsede Landsest?nger, af hvilke den ene istedetfor Spids b?rer en Rembrandthat med b?lgende Strudsfjer, den anden en Vifte eller et Par langknappede Handsker eller Sligt,--det vilde ikke v?re fri for at v?re karakteristisk. En lille Smule ondskabsfuldt maaske, men sanddru paa sin Maneer. Man vilde virkelig f?re i Skjoldet, hvad man hyldede i Livet.
Thi det er i den tredie franske Republik, og ganske specielt i dens Hovedstad, hverken Pr?sident eller Ministre eller Folkedeputerede, der er de egentlig M?gtige. Over dem staar der en hemmelig Regering, som i Virkeligheden er den, der styrer Alt. Den er ikke at s?ge hverken i Palais Bourbon eller paa et eller andet Redaktionskontor eller noget af de Steder, hvor man til forskjellige Tider har villet paastaa, at den havde sit S?de.
Den er overhovedet ikke et enkelt Sted; som den gjennemtr?nger Alt, er den ogsaa allestedsn?rv?rende. Denne hemmelige Regering er Kvinden. Den Rolle, hun spiller i Frankrig, er en fuldst?ndig anden end den, der er tildelt hende i den samtlige ?vrige Verden. Hendes Haand er med i Alt, hun er i det store Samfundsuhrv?rk Fjederen, der driver det Hele. Og det ikke paa den Viis, som for Exempel vore gamle nordiske Skjalde og vore moderne Digtere ville vide, at hun ogsaa undertiden skal kunne gj?re det hos os: som et Slags beaandende Muse, en Fylgje, der v?kker og flammer op til Handling. Franskm?ndene er et mindre poetisk, mere logisk Folkef?rd, der ikke forstaar sig synderligt paa en saadan Metafysik. Den skj?nne Halvpart af Menneskesl?gten er hos dem ingenlunde luftige, ?theriske V?sener med v?sentlig passive, inciterende Egenskaber, det er aktivt handlende, stundom adskilligt mere energisk handlende Medskabninger end det Kj?n, som har faaet Ord for at v?re det st?rke.
Der er en h?jst karakteristisk Scene, som man kan finde igjen i en stor Hoben franske Komedier, maaske i n?stendels alle, naar man vilde s?ge rigtigt efter. En Herre og en Dame diskuterer Noget, der vanskeligt lader sig realisere. Han insisterer paa Vanskelighederne, hun s?ger at fremstille deres Betydning som mindre v?sentlig. Det er en Umulighed, lyder hans sidste Replik, men hun erkl?rer saa simpelthen: _"Je le veux"._ Dermed er Historien forbi, og han maa gj?re, som hun ?nsker. Naar denne Scene kommer igjen og kommer igjen i det Uendelige, er det, fordi den afspejler et Virkelighedsbillede, den dramatiske Forfatter daglig har for ?je. Den franske Kvinde gaar Krog- og Omveje, f?r hun kommer frem med sit kategoriske Imperativ. Men det indfinder sig til Slutning, og er det engang sagt, saa maa Alting b?je sig for det. Hun er i alle Forhold den absolut dominerende. Hun er det ude paa Landet og i de smaa Byer ogsaa, men hun er det mest i Paris. Man kan tage Pariserinden paa ethvert Trin af Samfundsstigen; F?nomenet bliver, l?mpet efter de forskjellige Omgivelser, bestandig det samme.
Det er i hendes Saloner, at de politiske Konstellationer skabes. Er det ikke hende, som v?lger Ministrene, saa er det dog hende, der finder ud, hvem der skal v?lges, og som s?tter deres Valg igjennem. Hun forst?rker den ene parlamentariske Gruppe og sv?kker den anden, hun hverver Stemmer for det og det Lovforslag, hun bringer den og den Interpellation til at gj?re Fiasko. Det er hende, der bes?tter alle Statens Embeder. Hun farter fra Ministre til Departementsdirekt?rer og fra Departementsdirekt?rer til Souschefer, hun gj?r Dinerer og gj?r sig uimodstaaelig, hun s?tter Verden paa den anden Ende for at s?tte sin Vilje igjennem. Men hun har ogsaa den Triumf, at det bestandig gaar efter hendes Hoved. Den, hun vil have til Pr?fekt, bliver Pr?fekt, den Forfatter eller L?rde, som har fundet Naade for hendes ?jne, bliver valgt til Medlem af Akademiet, den Officeer, som staar under hendes m?gtige Beskyttelse, springer sine Kammerater forbi og avancerer. Det er hende, der skaber Positioner, det er hende, der uddeler Ordensbaand og Udm?rkelser, det er ved hendes Reklame, at Kunstneren faaer Renomm��e, at L?gen og Advokaten faar Klienter, det er hende, der bringer Modebankens Aktier til at stige, som det er hende, der skaffer Modeleverand?rerne deres S?gning. "O�� est la femme," sp?rger den franske Dommer, naar han vil tilbunds i Forbrydelsens Ophav. Men det er ikke blot ved Forbrydelserne, det er ved saa at sige Alt, hvad der h?nder i dette Land, at man kan gj?re det samme Sp?rgsmaal. Seer man Kombinationernes V?v efter i S?mmene, vil man bestandig finde Kvinden som Isl?t.
Gaar vi fra de ledende Kredse ned til den j?vnere Borgerstand, saa skifter hendes Virkekreds, men den Rolle, hun spiller, bliver ikke mindre dominerende for det. Hos den Handlende er det hende, der f?rer B?gerne og forskriver Varerne; Manden staar bag Disken. I Restaurations- og Kaf��lokalerne sidder hun ved Buffeten, tager imod Pengene, passer paa Opvarterne, s?rger for, at Alt gaar, som det skal gaa; Manden bliver sendt