Fra det moderne Frankrig | Page 6

saameget, som Hensynet til eget Tarv tillader det. Man er ogsaa det med Naturn?dvendighed, Livet i Mylderen vilde v?re uudholdeligt, hvis man ikke var det. Naar man i Gadestimmelen paa de store Festdage vilde trykke og puffe og st?de hinanden vilde det ende med, at Halvparten blev klemt ihjel. Man vil n?dig selv v?re mellem denne Halvpart, derfor tager man Hensyn, derfor lader man v?re at tr?de over F?dderne uden N?dvendighed, derfor hj?lper man til, saa at Alle kan komme frem. Og som det er i Gadetr?ngslen, er det overalt. Man m?der Urbanitet og Forekommenhed for hvert Skridt i Paris. Selv om det kun er en ydre Politur, som der ikke menes videre med, er den dog derfor ikke mindre behagelig. Naar det kommer til Stykket, er den i Virkeligheden alt det, man har Behov for til daglig Brug. At have Alverden til Busenfreunde er en baade kjedsommelig og besv?rlig Ting. De faa paalidelige Venner, som et Menneske tr?nger til, kan han n?ppe have Udsigt til at komme til at mangle i en By, hvor Udvalget er saa uendeligt som i Paris.
Og er Egoismen en Pariseregenskab, saa er Retskaffenheden, H?derligheden det ikke mindre. Pariserne er bekjendte for deres Soliditet i Handel og Vandel. Belejringen havde ruineret Masser af Smaafolks Velstand. Men istedetfor at erkl?re sig insolvente begj?rede de Ops?ttelse og betalte siden ?rligt og redeligt Hver Sit. Da for nylig den store B?rskrach bragte Hundreder af Ubemidlede til at tabe langt mere, end de ejede, gjorde de dog ved Sl?gtninges og Venners Hj?lp Udveje for Pengene og m?dte paa Betalingsdagen med de Summer, som de maaske bagefter kan bruge et Livs Arbejde for at skaffe Laangiveren igjen.
Pariserne har en uhyre Kapitalfejl: deres gr?ndsel?se Uvidenhed. Men den generer de Fremmede mindre; det er dem selv, der lider mest under den. De d?kker den med en Glassur af medf?dt Dannelse, af naturlig Velopdragenhed, der vilde v?re mirakul?s, hvis man ikke gjorde sig Rede for Aarsagerne til den.
Den er et Produkt af Ligheden f?rst og fremmest, af denne gigantiske Tanke, der er f?dt i selve Paris' Hjerne og siden har gjennemsyret det v?ldige Legeme helt ud til dets fineste Fibrer. Der existerer i Paris absolut ingen sociale Skranker. Alle er ikke blot lige for Loven, alle er Monsieur og intetsomhelst Andet overfor den almindelige Bevidsthed. Den unge Adelsmand med Ahner fra Korstogene m?des i det samme Forn?jelsesliv med Restaurat?rs?nnen, hvis Fader har tjent Millioner ved at servere Bouillon; Kudsken drikker sin Bock paa Kafeen med den Herre, han kj?rer for; Arbejderen betragter det ikke som en ?re for sig men for Principalen, naar han byder denne tilbords med sig, og sine Kammerater. Alle f?rdes, blandede mellem hinanden, i det samme tumlende Liv, uden at der bliver gjort Forskjel. Alle har samme Rettigheder, samme Krav paa Hensyn. Men det giver ogsaa uundgaaeligt den simple Mand en bestemt F?lelse af, at han maa kunne h?vde sin Position, at der i hans ydre Optr?den ikke maa v?re Noget, som kan skille ham fra den h?jest Dannede og h?jest Stillede. Denne F?lelse er det, der virker opdragende paa ham, og til den slutter sig alle Indtrykkene, han modtager rundt omkring i sin vidunderlige By. At staa ved Kejserens Grav under den gyldne Kuppel og sige sig selv, at han, der ligger der, ikke var h?jere paa Straa, da han begyndte, end En selv, ogsaa det danner og udvikler en Befolkning. Synet af Kunstens uendelige Skatte, hvortil Adgangen uden Betaling staar aaben for Enhver, de stolte historiske Monumenter, den daglige F?rdsel i Luxusparker, hvor man selv er Politi, Alt, hvad man bev?ger sig imellem, hj?lper med til denne Udvikling.
Saaledes har da i det Store og Hele Pariserne Egenskaber, der kun kan for?ge Velbefindendet, som den Fremmede f?ler ved at leve i deres By. De har Skyggesider ogsaa, og adskillige, der er altfor paafaldende, til at man kan gaa med aabne ?jne gjennem Paris uden at l?gge M?rke til dem. Vi vil tidt nok faa det se. Men de er livlige, glade, sundt f?lende og foretagelsesdygtige Mennesker, som det er let at komme ud af det med, og som det er opmuntrende at omgaas. Det er atter et af de mange Fortrin ved Paris. Det f?rste og sidste af dem alle er dog det, at man i denne Stad er i selve Verdens Centrum, at al den travle Uro, al den nerv?se Feber omkring En ikke er Andet end Blodet, der banker i det uhyre Hjertekammer, hvor alle Menneskesl?gtens Pulsaarer l?ber sammen.
[Illustration: Paa Boulevarden.]

PARISERINDEN.
Siden Sedandagen har Frankrig manglet et Vaaben i sit Skjold. Man har ikke s?gt noget nyt istedetfor den kejserlige ?rn. Men man skulde skynde sig at s?ge. En vittig Tegner kunde ellers let komme Alvoren i Forkj?bet. Han vilde ikke have sv?rt ved at finde et Motiv; der er et, der ligger lige for. Et zirligt