Fra det moderne Frankrig | Page 5

sig det hjemligt som i Paris. Der er ingen, der er saa kosmopolitisk som den. Pariseren holder haardnakket og konservativt fast ved sine egne Vaner, men han respekterer de Andres. Han undrer sig ikke engang over, at de har dem, men han anseer det for sin gj?stevenlige Pligt at im?dekomme dem saa meget som muligt. Kommer der en Kineser ind paa en Restauration og tr?kker sine Pinde op af Lommen for at spise med dem, saa er der Ingen, der falder i Forbauselse over det. Men kommer han to, tre Gange igjen, anskaffer V?rten sig selv Pinde og serverer ham, for at Gj?sten kan f?lge sit Lands Skik og Brug. Det er h?ndet, og det er typisk. Der er ikke den Udl?nding, hvilken Nation han end tilh?rer, der ikke kan finde en Krog af Paris, hvor han kan bo, leve og spise, indrette sig ganske, som han havde flyttet en Stump af sit eget Lands Grund med sig.
Disse Fordele, disse Ejendommeligheder, om man hellere vil, h?nger sammen med s?rlige Sider ved Parisernes Karakteer. Man paastaar, at de er letsindige. Det er en Beskyldning, der har faaet gammelt H?vd paa sig, men den er ingenlunde saa sand, som den giver sig ud for. Dette arbejdslystne, sparsommelige Folkef?rd, der slider Dag ud, Dag ind uden Hvile for at sikkre de gamle Aar, disse Mennesker, hvis skj?nneste Dr?m, hvis h?jeste Livsmaal er en Stump egen Jord, hvor de kan frede deres Have og leve af deres Rentepenge, kan man med Rette kalde dem letsindige? Man d?mmer Befolkningen efter Gadedriverne. Men det er for en stor Part Udl?ndinge, nydelseslystne Lediggj?ngere fra alle Verdens Kanter, og Letsindighedens Templer, der har givet Paris Ry for at v?re et moderne Sodoma og Gomorra, de er just til for deres Skyld. Det var ikke Pariserne, der befolkede det berygtede, nu nedlagte Dandselokale Bal Mabille; der kom h?jst en for hvert tusinde Udl?ndinge.
Det er ikke letsindige, Pariserne er; de er lette og letbev?gelige. De holder af at l?gge saa st?rkt Solskin over Alt, hvad der h?nder, som der kan l?gges over det, de lader sig hurtigt rive med baade af Begejstring og Harme, baade af store Tanker og af store Fraser. Det er derfor, de gj?r Revolution hver anden Dag. De er Optimister helt ud til Fingerspidserne. Der kan ikke t?nkes noget taknemmeligere Folkef?rd end dem baade for den sande og den falske Messias; de har en usvigelig Tro paa det Nye, fordi de har en aldrig slappet Forventning om, at det, der kommer, vil bringe dem Guld og gr?nne Skove. Det gj?r dem til store Fantaster og til store B?rn. Men det er ogsaa i Kraft af denne lette, lyse, frejdige Optimisme, at de saa omtrent er det handledygtigste Folk i Verden. De kan ikke blot rive ned, de kan ogsaa bygge op. Er det dem, der har sl?jfet Bastillen, saa er det ogsaa dem, der har skrevet med Flammeskrift Devisen over Aarhundredets Historie, de tre magiske smaa Ord, der har bragt Menneskesl?gten videre fremad end alle Kantske og Hegelske og Schoppenhauerske og Hartmannske Filosofisystemer tilsammen. Der er Ingenting, der gj?r Mennesket st?rkere og sundere, der er Intet, der giver friskere Kr?fter til at udrette Noget, end det altid at gaa til Arbejdet med en Sang paa L?ben, altid at have et nyt Haab i Hjertet til Erstatning for dem, der er gaaet i Vadsken. Det er den Slags Letsindighed, Pariserne har, og den er der langt mere Grund til at misunde end til at bebrejde dem. Det er maaske, naar det kommer til Stykket, netop den, der har lagt dem de bevingede Ord paa L?ben, hvormed de har forl?st saa mange af vor Tids store Ideer, og det er i hvert Fald den, der gj?r dem til et saare opmuntrende og forn?jelig Folkef?rd at leve sammen med.
Man siger ogsaa, at Pariserne er egoistiske. Det er sandt, det er de, og det er jo kjedeligt nok. Men det er paa den anden Side meget naturligt. I ?rkenen og i de store Masser er man altid egoistisk. Man er n?dt til at v?re det, Kampen for Livet gj?r det til Selvopholdelsespligt. Det bl?de Hjertemenneske kan det genere. Ogsaa ved denne Side af Parisernes Karakter kunde der dog med god Vilje findes et sundt, opdragende Element. Man tager sig sammen, man sp?nder Evner og Energi, naar man veed, at man maa stole udelukkende paa sig selv, og at der ikke er en Haand, der l?fter sig for at holde igjen, hvis Vognen begynder at l?be ned ad Bakke. Og desuden har Egoismen et behageligt Modstykke i en exceptionel ydre H?flighed. Man er indifferent, kold, uf?lsom over for Naboer og Gjenboer, man fik altfor Meget at bestille, hvis man vilde lade disse to Millioner Omgivelsers Medgang og Modgang gaa sig til Hjerte; men man er complaisant, im?dekommende mod disse samme Ligegyldige