Fra det moderne Frankrig | Page 4

med aandelige Interesser, af hvilken Art de saa ere, der kan komme til Paris uden at finde Impuls for sine Evner, Berigelse af sin Viden, Bel?ring og Befrugtning.
Det er denne Alsidighed, der gj?r Paris enestaaende. Der er Byer rundtomkring, som kan lokke og drage med enkelte Fortrin, Paris har dem alle paa en og samme Plet. Den er som et Menneskeaandens uhyre Verdensudstillingspalads, krandset af Fehaver, hvor Alt er samlet, hvad der kan gj?re Hvilen s?d. Den, der alene kommer for at nyde, bliver derude, og han er dog tilfreds. Men kun den, som kommer med Alvor, og som med ?jet aabent til at se og Tanken aaben til at l?re tr?nger ind mellem Paladsets Labyrinthgange, kun han faaer tilfulde Indtrykket af, hvad Paris er for en Vidunderby. Den er ikke nogen enkelt Stad, den er Hundreder af St?der i een, vidt forkjellige fra hinanden som selve Paris's Fysiognomi i de forskjellige Partier af Byen.
Blot en Gang ned over de store Boulevarder er tilstr?kkelig til at se, hvor dette Fysiognomi skifter. F?rst den fornemtaristokratiske Boulevard de la Madeleine, saa det travle Handelsliv paa Capucines og Italiens, saa igjen en ny Karakteer, det adstadige Bourgeoispr?g over Poisonni��re og Bonne Nouvelle, og endelig Arbejderboulevarderne Temple og Beaumarchais. Hvert Kvarters Type er forskjellig. Quartier latin og Faubourg Saint-Germain, Montmartre og Parc Monceauxkvarteret st?der hinanden paa Albuerne og er dog saa uensartede, som om de laa Hundreder af Mile fra hinanden. Som man kan bruge et Liv uden at blive fortrolig med denne Uendelighed af Byer i Byen, saaledes kan man ogsaa bruge et Liv uden at komme tilbunds i de aandelige Skatte, der er hobede sammen her. Og da vi d?delige Mennesker nu engang kun har et at disponere over, er den Slutning ganske simpel, at det er en Umulighed nogensinde at blive tr?t eller kjed af Paris.
Man er mellem dette Virvar et Fnug, der forsvinder, det er sandt. Men netop i denne Forsvinden ligger et af de store Hovedmomenter, som bevirker, at man f?ler sig saa vel tilpas i Paris. Der er Frihed der, ikke blot den, som Loven, men ogsaa den, som Selskabet, Omverdenen indr?mmer. Og det er de fleste Stede ellers den, som det er vanskeligst at opnaa. Ingen ?rkesl?s Lediggj?ngers misundelige ?je vaager over, hvad Naboen tager sig for, ingen sladderlysten Tunge falder paa at lave Fantasihistorier derom. Man har nok i at tage vare paa sine egne Aff?rer, der bliver ingen Tid til at bekymre sig om de Andres. Man kan v?lge sit Selskab, som man vil. Vil man v?re Eneboer, er det den letteste Sag af Verden. Man beh?ver kun at holde sig for sig selv, saa lever man, som man var i en ?rken. Man kan bo aarvis D?r om D?r i det samme Hus uden at kjende hinandens Navn, man kan sidde Maaneder Side om Side ved det samme Restaurationsbord uden at vexle et Ord. Tr?nger man derimod til Omgang, saa er Adgangen til den ligesaa let, som Valget er stort. Selv for den Fremmede er en simpel Pr?sentation i en Salon nok til at skaffe ham Invitationer, saal?nge han lyster. Den nivellerende Nutid v?lter de gamle exklusive Kredses Skranker Dag for Dag. Endogsaa enkelte af Faubourg Saint-Germains Selskabssale begynder at blive Forts?ttelser af Gaden. Hundreder og atter Hundreder har v?ret det l?nge, ligefra Republikens Pr?sidents ned til Million?rens fra igaar, der ikke forlanger bedre end at se sine Stuer fyldte. Det har sine Inkonvenienser, men det har ogsaa sine Fordele. Man kan komme og gaa, som man lyster. Man kan tale med dem, man synes om, h?re paa Musik, pleje Buffeten, dandse, more sig, som man finder for godt, man beh?ver ikke engang hverken at sige Goddag eller Farvel. Og denne Maade at omgaas paa er h?jst karakteristisk for, hvordan Pariserlivet er indrettet. Hvad der gj?lder for den enkelte Kreds, gj?lder ogsaa for det store Hele. Er man kjed af den Verden, hvori man lever, saa v?lger man en anden. Man flytter til et nyt Kvarter, saa er det, som man var flyttet til en ny By--Ingen falder paa at s?ge En op. Man forlader de gamle Saloner og de gamle Kaf��er,--Ingen sp?rger, hvor man er bleven af. Man kommer ikke l?nger til Theatrenes Premi��rer, men til Andenaftensforestillingerne, saa er det helt nye Ansigter, man seer. Efter lang Tids Forl?b kan det da passere, at man tr?ffer en af de fordums Bekjendte paa Gaden. Det gaar, som det gik en ber?mt Kommunist. Han m?der en gammel Ven, der fortroligt trykker hans Haand og beklager sig over, at man saa sjeldent seer Noget til ham. Det har sin gode Grund, svarer den Anden, jeg kommer lige fra Noumea, hvor jeg har siddet i Bagnoet i fem Aar.
Og trods alt det er der alligevel ingen anden By, hvor den Fremmede har saa let ved at gj?re