Fra det moderne Frankrig | Page 3

igjen. Thi Paris kan taale at ses, som det er, med dets Fortrin og dets Fejl. Touristen lokker det som en Elskerinde, der fortumler Hovedet; for den, der har sovet Rusen ud og T?mmerm?ndene ogsaa, bliver det en Kvinde, med hvem han gjerne deler Hus og Hjem, saa l?nge det skal v?re, fordi han ved Siden af menneskelige Skr?beligheder, ved Siden af Luner og Lethed, som nu engang h?rer Kvinden til, men som her dog ofte har den gode Egenskab at kl?de ganske kj?nt, finder saa uhyre Meget, som han aldrig kan blive tr?t af at agte og elske. Det Indtryk af hyggeligt Velbefindende, hvormed man begyndte sin f?rste Pariservisit, er ogsaa det, hvormed man ender efter Aars Forl?b. Paris er den By i hele Verden, hvor den Fremmede finder st?rst Behag ved at leve. Det er ikke noget Postulat; Tallene kan dokumentere det. Hvis det ikke var saaledes, vilde ikke det aarlige Bes?g af Gj?ster bel?be sig til over et Gjennemsnitstal af en Million, og Parisermenneskehavet daglig t?lle omtrent to hundrede tusinde Udl?ndinge.
Sin Forkj?rlighed for enkelte Pletter af Jorden har man tidt ligesaa vanskeligt ved at analysere som sin Forkj?rlighed for enkelte Mennesker. For Paris' Vedkommende lader Sagen sig imidlertid gj?re. I de store Hovedtr?k idetmindste er det ikke sv?rt at sige, hvad der v?kker Velbefindendet, som man f?ler her. Til syvende og sidst beroer det simpelthen derpaa, at Pariserlivet byder en Sum af Fordele og Behageligheder, som man ikke finder saaledes potenserede, i hvert Fald ikke samlede i det Omfang noget andet Sted.
Der er, for at begynde lavest nede, f?rst de materielle. Byen er lys og luftig, gjennemkrydset med brede, tr?beplantede Gader og Boulevarder, hvor Solen kan tr?nge ind, oversaaet med Parker, Squarer og offentlige Pladser. Den er ren, vandet og pudset og fejet fra Morgen til Aften af en Arm��e af Arbejdere. Det franske Kj?kken er det bedste i Verden af den simple Grund, at Befolkningen er den rigeste og som F?lge deraf den, der stiller de st?rste Fordringer. Der er ingen Prim?r, som ikke kommer f?rst til Paris, ingen Gourmandfantasi, der ikke kan blive tilfredsstillet i samme ?jeblik den er t?nkt. Forn?jelser kalder paa En for hvert Skridt man gaar. Man kan v?lge ganske efter sin Smag og sine Midler og beh?ver dog aldrig at v?re bange for at komme til at mangle. Al den Komfort, vor moderne Civilisation har udt?nkt for at gj?re Livet bekvemt, er i Paris dreven til sin h?jeste Fuldkommenhed. Omgangsformen er let og fri, ingen Kasteforskjel eller Junkerstivhed trykker. Selskabslivet staar aabent paa vid Gab for Alle og Enhver, H?flighed og Urbanitet mellem Mand og Mand er en Dyd, der er specifik parisisk.
Og alt det er dog kun den ydre Skal, bag hvilken der gjemmer sig en Kj?rne, som er ikke mindre ?del, end Skallen er skj?n og lokkende. Er Paris det materielle Velv?res By, saa er den samtidig den Stad, hvor alle intellektuelle Krav finder rigest Tilfredsstillelse. Den centraliserer hele Landets aandelige Liv i et langt videre Omfang, end det er Tilf?ldet med nogen moderne Hovedstad. Hvad Frankrig rummer af Dygtighed drages til Paris; kun der kan det finde Indvielse og Udfoldning. Og ned gjennem Menneskealdre, lige fra Moli��res og Voltaires og de store Revolutionsheltes Dage har da under aldrig standset, utr?ttelig Propaganda alle den moderne T?nknings og det moderne Fremskridts Heroer fyldt denne By med en saadan Overflod af Ideer, at den er bleven det lysende Fyrtaarn for hele Aarhundredets Sl?gt. Som hvert Skridt i dens Gader minder om en ber?mmelig Fortid, som der h?nger et Stykke Historie ved hver Bro og hver Plads, saaledes er det n?sten, som hvert Drag, man aander ind af Byens Luft, er m?ttet med Atomer af disse store Tanker. Og nu Kunsten! Det franske Theater behersker Verden, fordi intet andet Theater i Verden kan maale sig med det; Paris ejer en Samling af sceniske Artister, som ingen Tid og intet Land har kunnet opvise Mage til. Den franske Malerskole er den, hos hvilken alle andre Malere gaar i L?re; Munkacsy, Stevens, Nittis, Madrazzo, alle de store fremmede Mestere kommer til Paris, fordi de f?ler, at det kun er der, de har Rod og Bund. Den franske Musik er ved at overfl?je den tydske og italienske, den franske Skj?nlitteratur stadig den, der i Godt som i Ondt er et Hestehoved fremfor andre i Kappestriden.
Heller ikke Videnskaben er bleven tilbage. Hvad har Paris ikke paa alle dens Omraader at opvise for uendeligt rige Samlinger, hvor arbejdes der ikke i dens Fagskoler og Kollegier, med hvilke Opfindelser beriger ikke Dag for Dag dens Laboratorier Verden! Har Paris Malere som Meissonnier og Bonnat, Digtere som Victor Hugo og Augier og Dumas, Skuespillere som Got og Coquelin, Musikere som Gounod og Thomas, saa har den ogsaa L?rde og Videnskabsm?nd som Renan og Pasteur. Der er ikke det Menneske