Fra det moderne Frankrig | Page 2

Morgen vaagner, har han slet intet Hastv?rk for at komme ud igjen. Han synes, han har v?ret l?nge i Paris, og at han allerede er halvvejs fortrolig med dens Liv. Det er det samme F?nomen, man ogsaa undertiden kan iagttage overfor Mennesker, man seer f?rste Gang. Man har h?rt saa Meget om dem paa Forhaand, at de er voxet op til Noget, der n?sten forskr?kker. Og saa, naar man har talt med dem i fem Minutter, er det, som man havde kjendt hinanden i Aar. Den instinktm?ssige F?lelse af, at Tiden vil gj?re En til gode Venner, har tilbagevirkende Kraft.
Dette f?rste Indtryk af Paris er det, der kommer hyppigst igjen, og det er ogsaa det, man til Slutning bliver staaende ved. Man skal dog ikke v?re bange; de andre, som man havde ventet, udeblive langtfra heller. Under Touristbes?gets tumlende F?rd dukker den f?rste Aftens douce Fornemmelse af Hygge hurtigt under i lutter Bl?nding, lutter Beundring af, hvor Paris er stor og glimrende. Det er fra Morgen til Aften en Sandserus, der intet ?jeblik h?rer op. Blot en Vandring ned over Boulevarderne med deres Tusinder af krydsende Ekvipager, med deres Spejle, som reflekterer det brogede Gadeliv, saa det bliver et Virvar uden Ende, med deres Udstillingsvinduer, bag hvilke Alverdens vildeste Luxus holder sine Saturnalier, blot en Vandring forbi Palais-Royals og Rue de la Paix' Juveleerboutiker eller gjennem Avenue de I'Op��ras Paladsgade i elektrisk Fe-Illumination, alene det er et fortumlende, overv?ldende Festtog. Og saa kommer Monumenterne: den gigantiske Triumfbue, der rager op over hele Paris, som den vilde s?tte Indsegl paa Byen og sige: dette er st?rre end selv det antike Rom, st?rre end Noget, hvortil Menneskesl?gten endnu er naaet--Triumfbuen med Rudes Troph?, den mest bevingede Tanke, moderne Skulpturkunst har f?dt, et V?rk, hvori Enthousiasmen skriger, saa selve Stenen synes at faa Fart og flyve. Paa den anden Side af Seinen, ligeledes ragende op, saa den kan sees overalt, Invalidedomens gyldne Kuppel, hvor ved Kejsersarkofagen under den m?gtige Hv?lving ligesom hele Frankrigs historiske Storhed fylder Rummet med v?ldige Skygger, saa det klemmer En for Brystet, og man er ved at falde paa Kn? og gr?de. Fremdeles, spredte rundt omkring, de ligesaa forskjelligartede som hver i sin Stil uforlignelige.
[Illustration: Rudes Troph?: Le D��part.]
[Illustration: Invalidedomen.]
[Illustration: La Salme Chaptlle.]
Kirkearkitekturer: f?rst og fremmest la Sainte Chapelle, udvendig det skj?nneste og fineste Filigranarbejde af gothisk Bygningskunst, der existerer nogetsteds i Verden, indvendig et rent Tusindogeennatseventyr af de vidunderligste gamle Glasmalerier. Man staar som i en Hal, hvor Loft og V?gge er lutter farvede ?dle Sten, kunstigt satte sammen til Billeder, der lige fra Syndefaldet illustrerer alle de store Scener af den hellige Historie. Og saa den middelalderlige Notre-Dame og Madeleinens gr?ske Tempel og den fornemt-kolde moderne Saint-Augustin og den lille antike Juvel Saint-Germain-l'Auxerrois og en halvhundrede endnu, af hvilke hver enkelt vilde v?re nok til at gj?re en hel Stad ber?mt. For hver Gadeende n?sten m?der ?jet et arkitektonisk Storv?rk: Bygninger som den nye Opera eller Pantheon med Davids Fronton, Paladser som Louvre og Tuilerierne, Mindesm?rker som Chateau-d'Eau-Pladsens v?ldige Republikstatue, som Vend?me- eller som Frihedss?jlen paa Bastillepladsen. Gallerierne rummer de st?rste Skatte fra alle Kunstskoler, Mus?er, Bibliotheker, videnskabelige Institutioner er de rigeste, Verden ejer, Industrien stiller paa alle Kanter vort Aarhundredes nyopdagede Vidunderlande tilskue i Fabriker, som ikke har Rivaler nogetsteds. Og mens ?je og Aand m?ttes med Indtryk, viser den glade Verdensstad samtidig ogsaa den anden Side af sit Janushoved, det, der leer og lokker forf?rerisk koket til nye og atter nye Adspredelser. Der existerer paa hele den samlede Klode ikke nogen jordisk Nydelse, som Paris ikke har akklimatiseret. Alt, hvad Natur og Menneskesnildhed kan byde for at gj?re Livet skj?nt og lykkeligt at leve i ?jeblikket, alt det er hobet sammen i denne Stad. Hvor kan det da v?re Andet, end at Touristen, der just er kommen for i sollyse Feriedage at flagre fra Blomst til Blomst i dette brogetrige Flor, at han til Slutning ender med at blive ganske ?r af Berusning og Begejstring. Den s?de Nektar gaar ham til Hovedet. Paris bliver ham en dejlig Elskerinde, hvis Favntags S?dme er ham det Vidunderligste, han nogensinde har dr?mt.
Der er jo imidlertid den Omst?ndighed ved enhver Rus, at der uv?gerligt f?lger en Morgen bagefter, da man vaagner med T?mmerm?nd. Paris er ikke det Paradis uden Slange, som Touristbegejstringen vilde gj?re det til. Paradiser h?rer nu engang til den Slags Sager, som ikke l?nger existerer paa Jorden. Naar den Dag kommer, da han h?rer op med at see Paris i Skj?r af et flygtigt Feriebes?gs Champagneskumsperler, saa kommer ogsaa T?mmerm?ndsindtjykket. Og jo st?rre Rusen har v?ret, desto st?rkere bliver det. Der er en Stund Adskilligt, man faaer Afsmag for, Mere maaske undertiden, end der i Virkeligheden er Grund til. Heller ikke det skal man dog bryde sig om. Ogsaa det Indtryk h?rer til dem, der forsvinder