Faedra | Page 8

gr?d.
Ellen gik hen til ham. Han m?rkede hende ikke. Men da hun hvidskede: Fa'er og lagde sit Hoved ind til hans Bryst, s?nkede han H?nderne; de faldt ned paa hendes Skuldre.
-Hvorfor skulde hun ogsaa d?, sagde han, og--jeg blive--en slet Fa'er.
Ellen sagde intet, hendes ?ine bleve fulde af Taarer, og hun knugede sig fast ind til sin Faders Bryst.
De gr?d, st?ttet til hinanden. Saa begyndte han gjennem Graaden at fort?lle hende om hendes Moder, om deres Liv, om hendes Sk?nhed og deres f?rste M?de.
Og mens de talte, gav de sig til at gaa op og ned ad Gulvet ved Siden af hinanden, han holdt sin Arm om hendes Hals.
Han f?rte hende ind i Taarnet og viste hende Vinduet, hvor de den Aften havde staaet; Stedet i Karmen, hvor hun havde ridset sit Navn ... Og hun havde l?net sit Hoved der mod Sprossen, og han havde slaaet Vinduet op.
-Men da var det Sommer, sagde han. Han satte sig paa den h?iryggede Stol ved Vinduet og saa ud. Maanen var kommen op. Dens Sk?r lagde en blaalig Glands hen over Pl?nernes Sne.
Maag st?ttede sig til Karmen og stirrede l?nge ud. Ellen saa, at han gr?d paany, og hun sagde:
-Her er koldt, lad os gaa ind.
-Ja--det er koldt. Maag vendte sig og uden at tale vendte de tilbage til Salen og begyndte atter at gaa op og ned. Faderen talte om Billederne, udpegede de enkelte, fortalte deres Historie.
Han havde tjent ved Hoffet og han v?ret Rigets Marsk. Hans Frue, Damen der, med B?nnebogen og de store ?ine--hun var kendt som den sk?nneste Kvinde i Landet.
Ellen havde lagt sin Arm i Faderens; pludselig standsede hun og pegede paa et Billede paa den modsatte V?g. Hun ligner mig, sagde hun. Ikke sandt.
-Dig--hvem--det var Ellen Maag, som han saa. Sorgfuld, Rosenkransen i de hvide Fingre og--hans Datters ?ine l?ftede fra Bogen.
Han blev staaende betaget.
-Hvad hed hun? spurgte Ellen. Og da han ikke svarede, sagde hun igen:
-Var hun ulykkelig, Fader?
Faderen slap hendes Arm og vendte sig. Det er Ellen Maag, sagde han.
Da de havde spist, gik han ind og hentede et gammelt Skrin af Skildpadde med Forsiringer af S?lv. Det var en Gave fra en af Frankriges Konger, kostelig indlagt, med et kongekronet L. paa Laaget.
Skrinet var fuldt af gamle Smykker, brede Halsk?der og B?lter med ?dle Stene, Resterne af de Maagers Glans. Han fortalte, hvem de havde tilh?rt, og naar de var sk?nket.
Ellen saa paa Smykkerne, som de laa der straalende i Rad paa Bordet, begyndte at sammenligne og veie dem i H?nderne ... Hun f?lte n?sten ?refrygt, naar hun tog dem. Der var gyldne Sp?nder med de Maagers Navnetr?k sammensat af funklende Stene, og K?der, hvor Sl?gtens eget Skjold vekslede paa de sammensatte Led med de Billers og Hvidernes Lillier. Der var Ringe og Baand til Armen og Rosetter til Atlaskes Sko.
Saa rev Ellen pludselig Haaret ned, saa Fletningerne faldt om hendes Skuldre, og hun f?stede hurtigt et Par K?der om Hoved og Hals.
-Hvad vil du, sagde Faderen.
Hun lo og l?b ud.
Maag havde reist sig, gik frem og tilbage. Han saa paa sin Hustrus Billede og vendte sig igen til Ellen Maag. Denne Lighed forfulgte ham.
-Hvorfor blev hun ogsaa kaldt Ellen? Der var Navne nok--man havde burdet kalde hende Marie.
Han gav sig igen til at gaa.
-Men egenlig lignede de alle hinanden, Portr?terne. Det var den samme Mund, fyldig r?d--lysten og tr?t, det samme Blik under tunge Laag hos dem alle.--De var saadan, Kvinderne af de Maager--
Han begyndte at sammenligne, at ville finde Ligheder, syntes saa, at nogen mumlede bag ved ham og dreiede Hovedet.
Han saa Datteren ligge foran Ellen Maags Billede ... Der laa hun foran sin Navnes Maleri, med l?ftet Blik over B?nnebogen, sort indhyllet, med Rosenkrans mellem de foldede Fingre ... Som om Ellen Maag var steget ned fra sin Ramme.
-Ellen, Ellen.
Han foer hen imod hende, rev Rosenkransen ud af hendes Fingre og st?dte til hende, saa hun faldt om paa Gulvet.
Ellen gav sig til at le, sprang op igen og kastede Psalmebogen: Kan du saa s��, jeg ligner, sagde hun, lo stadig og lod sit sorte Gevandt sl?be henad Gulvet. Jeg havde jo det Tableau hos Justitsraadens anden Juledag.
Maag besindede sig og taug.
Men lidt efter slukkede han Riddersalens Lys.
Et Par Dage efter k?rte Maag Ellen hjem til Veile. Naar Ellen kom tilbage fra Thorsholm, var hun altid tausere end s?dvanlig, talte ikke med nogen. Var det Sommer, s?gte hun ud i Haven i Lysthuset, som Madam Lind kaldte "hendes Moders Lysthus". Hun vilde ikke sp?rges ud om noget paa Thorsholm, og hun kunde ikke holde ud at se paa Bedstefaderens graa Kl?deskasket og den r?dbrune Paryk, som sad sk?vt.
Hun hadede Butiken mer og mer: denne fedtede m?rke Bod med sine Sild og sine uldne T?rkl?der og den evige Stank af Skraatobak og gammel Lampeolie. Og B?nderne, der trampede ind med deres