Faedra | Page 9

Tr?sko og sk?ndtes om T?ndemaalet eller pruttede om et Stykke Sirts. Undertiden, naar hun kom derind; for at hente et Stykke Papir eller Avisen, kunde hun standse i D?ren og lytte til en Handel. Det var en Kone, som pruttede om to Skilling, og Svendene bandede og svor, at det var det billigste K?b. Og saa tilsidst, naar Konen var kommen hen til D?ren, kaldte Svenden hende tilbage og slog den ene ?re af; og Konen vendte tilbage og f?lte igen paa T?iet med: "N?"--og "Li'eveller"--og Kampen begyndte igen om den sidste Skilling--
Men vilde hun saa ikke handle, og var hun med sine Pakker allerede helt ude paa Trappen, gav Svenden K?b og Konen fik T?iet--
En Dag spurgte Ellen Svenden: S?lger vi det da uden Fortjeneste?
Svenden lo ... Nei, det var sat fire Skilling op for Prutningen, Vi kender da nok Maren Peer's.
Ellen saa paa ham. Ved Bedstefader det? spurgte hun. Svenden kunde slet ikke svare for Latter ... Saa er det Bedrageri, sagde Ellen. Siden den Tid kom hun aldrig mere i Butikken.--
Om Aftenen efter, at hun var kommet hjem fra Thorsholm spurgte Bedstefaderen hende, om hun havde bragt Blomsterne op paa Kirkegaarden.
Ellen lod, som hun ikke h?rte det. Hun havde ikke talt til Bedstefaderen, siden hun kom hjem. Men han spurgte igen:
-Bragte du Blomsterne op?
Hun blev en Smule r?d;--Ja, jeg bragte dem.
-Var der megen Sne? spurgte Lind igen.
-Jeg ved ikke. Pludselig saa Ellen op: Men jeg lagde dem ikke paa jeres Grav, sagde hun.
-Ikke paa Graven? han flyttede Piben, hvor Satan da?
Hun saa lige paa ham: Jeg kastede dem ind i Hv?lvingen, sagde hun.
Gamle Lind blev meget r?d og tog Piben af Munden, men saa betvang han sig og tav lidt. Var du osse denne Gang ude at k?re med din Fader? sagde han langsomt.
Ellen forstod. Nei.--Hendes Stemme var rolig--det var for koldt, lille Bedstefader.
Nogle Maaneder ind i dette Aar just som Ellen havde fyldt tretten Aar, d?de Madam Lind. Den sidste Dag, hun levede, kom Justitsraaden derned, og der blev talt l?nge inde i Sovekamret. De sagde, der var blevet opsat Testamente, som gjorde Ellen Maag til Arving af det hele, naar gamle Lind en Gang var d?d, men rigtig Besked vidste ingen.
Der var blevet ganske stille i Huset. Butiksklokken gik ikke mere; Svendene sad hver i sin Krog med Albuerne paa Disken og gloede maabende paa Folk, som gik forbi, stadig paa det andet Fortoug, og sk?vede til Vinduerne.
Inde i Stuerne gik Pigerne paa Hosesokker henover T?ppestrimlene fra D?r til D?r.
Og under Stilheden h?rte man en ustandselig Dikken, af alle Uhrene ligesom om Natten.
Ellen var forskr?mt. Hun havde faaet den gamle Psalmebog i H?nderne, og hun sad og stirrede paa dens store Skrift uden at l?se. Men en Gang imellem tog hun Fart og gav sig til at mumle Versene.
Saa blev hun kaldt ind.
Da hun kom ind i Kamret og saa Bedstemoderen, ubev?gelig paa den hvide Seng, greb hun krampagtig om D?rstolpen og vilde vende om.
Bedstemoderen vaktes ved St?ien: Er det dig? sagde hun stille. Er du bange for mig? Ellen blev staaende.
-Kom herhen. Ellen gik, og hendes H?nder sank klamme ned i Bedstemoderens Haand, som raktes frem imod hende ... Nu er det ordnet, altsammen ordnet.
Bedstemoderen sukkede dybt, og hun l?ftede sin matte Haand op imod hendes Hoved og r?rte hendes Haar: Ellen--mit Barn.
Hun F?lte den d?endes Haand paa sin Pande og sk?lvede. Og fattende f?rste Gang alt, hvad hun nu skulde miste sank Ellen Maag hulkende ned foran Sengen.
Bedstemoder, Bedstemoder! Og i afm?gtig Sorg greb hun den d?endes H?nder og hun kastede sig frem over Sengen: Bedstemo'er, hvad skal vi dog g?re? Bedstemoder, d? ikke--
Den d?ende l?ftede Hovedet, begge de famlende H?nder vilde fatte om Ellens Hoved, og hun n?rmede hendes Ansigt til sit som for at s��. Lille Barn, sagde hun, er du saa bedr?vet? Hun faldt tilbage med et Smil om sin Mund. Jeg havde ikke troet det ... Tak, sagde hun. Gaa nu.
Ellen reiste sig, men Bedstemoderen greb igen hendes Arm, tvang hendes Hoved ned mod sit Ansigt og fors?gte at tale ... Saa var hun d?d.
Vaagekonen fandt Ellen paa Gulvet, besvimet udstrakt foran Sengen med hendes Bedstemoders Lig.
... Ellens Sorg var i de f?rste Dage heftig og urimelig. Hun vilde ikke skilles fra Liget, og hun fik Krampe, da Kisten blev bragt ind i Huset. Efter Begravelsen blev det bestemt, at hun efter Sommerferien skulde hjem til Thorsholm. Maag vilde forskrive en fransk Guvernante fra Gen��ve og antage en Husholderske.
Hele Sommeren, til hun tog bort, tilbragte Ellen sine Aftener oppe paa Kirkegaarden ved Bedstemoderens Grav, og hun bandt hver Dag Krandse til at h?nge om Korset.
Saa i Slutningen af August tog hun hjem til Faderen.

III.
Ellen elskede Riddersalen. Der kunde hun v?re alene. Hun kunde sidde med Hovedet st?ttet i sine H?nder den lange Sommereftermiddag, fortabt i sine Dr?mme uforstyrret.
Ellen var